Spionfotos: Nissan Qashqai III kommer snigende

Nissans vigtige og populære crossover, Qashqai, kommer næste år i en helt ny udgave. Visuelt bliver det en ret forsigtig opdatering af dagens model. To hybridtyper er formentlig i programmet.

Nissan Qashqai i tredje generation spottet på testbane. foto: Automedia
Nyt om biler

Nissan er nærmest lig med Qashqai. Og omvendt. Derfor er det en uhyre vigtig model, der her er spottet på en testbane, og som Nissan ventes at præsentere lidt ind i 2021.

Qashqai er Nissans suverænt mest solgte model i Europa, og i Danmark ligger den i år på en tredjeplads over de mest solgte biler, selv om den næsten er syv år gammel. Den udgør 78 procent af Nissans samlede danske salg af personbiler.

Bilens alder betyder, at Nissan kan sælge Qashqai til meget lave priser, så det ikke sikkert, Qashqai III vil hæve salget. Tværtimod kan en mere moderne og dyrere bil betyde en nedgang.

Se mere: Spionfotos: Crossover afløser Citroën Cactus

Den næste Nissan Qashqai får samme profil og ca. samme størrelse som den nuværende.
Den næste Nissan Qashqai får samme profil og ca. samme størrelse som den nuværende. Foto: Automedia

Qashqai kommer dog langt fra til at stå alene i fornyelsen af Nissan-programmet. Mindst fire crossovers bliver lanceret inden for halvandet år.

Den lille Juke kom i efteråret, og næsten samtidig med Qashqai lanceres en ny X-Trail, som efter Motors oplysninger vil skille sige mere ud fra Qashqai end i dag, både i design, kabine og størrelse. Desuden kommer den rent elektriske crossover Ariya lidt ind i 2021.

Se mere: Nissan Qashqai får fuldelektrisk fætter

Nissan Qashqai som forklædt prototype.
Nissan Qashqai som forklædt prototype. Den nye model bliver en femdørs crossover som den nuværende.

Udseendet på Qashqai III er svært at se på spionbillederne, men størrelse og proportioner er de samme som i dag. Designet skulle heller ikke adskille sig markant fra dagens model (en succes skal man kun pille varsomt ved), men vi forventer en front meget i stil med Juke.

Se mere: Nissan lærer den selvkørende bil at køre godt

Kabinen og førerpladsen får et stort løft, men man skal nok ikke forvente, at Qashqai får lige så store og fancy skærme som elbilen Ariay.

På motorsiden forventer vi kun benzinmotorer, med og uden elassistance. Diesel har Nissan for flere år siden erklæret for død.

En af de elektriske løsninger bliver sandsynligvis en såkaldt ePower-version. Nissan sælger den teknik i Japan og har vist den i en konceptudgave af Qashqai for to år siden.

Se mere: Heftig forsmag på ny Qashqai

Tre prototyper af Qashqai fanget på en hemmelig testbane.
Tre prototyper af Qashqai fanget på en hemmelig testbane. Motors spionfotograf har ikke oplyst, hvor billederne er taget, men det ligner Nissans Millbrook Proving Ground i Midtengland.

Det er en slags seriehybrid, hvor benzinmotoren fungerer som generator og producerer strøm til en elmotor, der driver bilen.

Desuden forventes en plugin-hybrid også lanceret – noget som alliance-vennerne Renault og Mitsubishi allerede tilbyder.

Ny bil? Spørg FDM