Vlado om danskernes trafikkultur: Der er plads til forbedring

Der sidder en særdeles skarp politinæse på Vlado Lentz. I mere end 35 år har færdselsbetjenten patruljeret de danske veje og set det meste. Måske alt. Ud af øjenkrogen fanger hans ørneblik en bil, der kører temmelig hurtigt ude i fjerde vognbane på motorvejen. Vi ligger roligt i anden bane, og egentlig skal han bare give sin personlige vurdering af danskernes opførsel i trafikken over for FDM, som sidder i højre sæde i hans civile patruljevogn. Men instinktet sover ikke trods hyggesnakken, som fortsætter. Den kedelige VW Touran flytter sig pludselig ud i fjerde bane og er nødt til at komme op på 150 km/t for at følge med, og med et klik aktiveres bilens Police Pilot. Efter et par kilometer har Vlado Lentz en solid måling: 138,5 km/t i gennemsnit på en 110-motorvej.

De svært synlige lygter på patruljebilen blinker blåt, og bilisten lader sig hurtigt bringe til standsning i nødsporet. „Goddag, det er færdselspolitiet. Må jeg se kørekortet?“ Om få dage vil det fremgå af bilistens e-Boks, at det koster 1.800 kr.

For høj fart er farligt og noget, der slås kontant ned på, da det fører til alvorligere skader ved ulykker. Færdselsbetjenten mener dog, at loven om vanvidskørsel har haft en mærkbar effekt på de højeste hastigheder.

Danmarks største tvungne fællesskab

At stoppe en fartsynder er en vigtig rutineopgave, men det er ikke det, der mentalt optager Vlado Lentz mest på denne tur. For problemerne, sløseriet, egoismen og uopmærksomheden handler om meget mere end fart, og direkte ulovligheder er ikke temaet for vores tur.

Færdselsbetjenten observerer i stedet eksempler på trafikale unoder i de næste par timer, hvor vi kører rundt på Østsjælland. Lentz er en veteran ved Midt- og Vestsjællands Politi, men gengiver her sine personlige oplevelser og holdninger. Generelt ser han et positivt billede af trafikken, som han kalder Danmarks største tvungne fællesskab med cykler, biler, lastbiler og fodgængere. Det kræver hensyn og agtpågivenhed, og det gælder om at huske på færdselslovens paragraf 3, der begynder: Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed.

– De fleste trafikanter ønsker at overholde reglerne, men ting som stress og tidspres, især i myldretiden, kan give mere aggressiv kørsel. En simpel løsning er at køre fem-ti minutter tidligere. Det kan skabe mentalt overskud, lyder færdselsbetjentens råd, der kan lyde banalt, men er særdeles virkningsfuldt, understreger han.

Og hvis man er ved at komme for sent, kan man give besked om, f.eks. via bilens håndfri telefonsystem, at man er 15 minutter for sent på den. Det reducerer stress.

Kørsel må ikke være sekundært

Manglende opmærksomhed er en anden alvorlig fare i trafikken: Uopmærksomheden er steget markant grundet moderne forstyrrelser som telefoner. Men også brug af hovedtelefoner, som isolerer føreren fra trafikken, udgør en fare.

– Brugen af håndholdt mobil er helt unødvendig, og ofte er det et spørgsmål om at få koblet sig på. Det er fjollet, at man ikke gør det. Det forstår jeg simpelthen ikke, siger betjenten og demonstrerer den ideelle løsning, da hans private telefon ringer: Han finder en sikker holdeplads et par minutter senere og får klaret samtalen.

– Kørsel opfattes ofte som sekundært i forhold til dagens gøremål, sukker han og tilføjer de kendte ord: „Kør bil, når du kører bil.“ Han anbefaler også kraftigt at køre med adaptiv fartpilot. Så kommer man ikke til at køre for hurtigt og holder automatisk korrekt afstand.

Tag hensynsfuldhed med på køreturen

Her på Køge Bugt Motorvejen uden for myldretiden kan Vlado Lentz konstatere en anden udbredt unode. Næsten ingen ligger i inderbanen, og de fleste kører i andet og tredje spor. Det skaber irritation og farlige situationer og forringer fremkommeligheden, forklarer betjenten.

– Lige her bør vi dog ikke trække ind i inderbanen. Jeg kan se lastbilen længere henne. Man skal holde til højre, men man skal også undgå konstant zigzag-kørsel, lyder rådet.

Fra unodeposen hiver han flere ting frem: Manglende eller for sen tegngivning, især ud af rundkørsler og ved vognbaneskift, er et problem. Mange kører også for tæt og holder slet, slet ikke de anbefalede to sekunders afstand, som svarer til næsten 60 m ved 110 km/t. Også flettereglen misforstås ofte, påpeger Lentz. På motorveje bør biler i inderbanen ikke nødvendigvis trække ud, men tilpasse hastigheden til bilerne fra tilkørselsrampen (og omvendt).

Politinæsen får færten af en bil, der har noget travlt og trækker tæt ind foran en anden. Vi følger diskret efter.

– Det kan fange min opmærksomhed, ligesom når en bilist presser andre bagfra, kigger ned på noget i skødet eller ikke giver tegn.

Men bilisten slapper af, og Vlado Lentz falder af. Inden vi returnerer til politigården, får han korset sig over en del cyklisters opførsel, særligt i de store byer, men også elløbehjul og tunge, hurtige ladcykler. Mange er dårlige forbilleder for børnene og de unge, lyder hans kritik. Patruljebilen parkeres, og vi får Vlado Lentz’ gyldne råd til trafikanterne med på vejen: Hensynsfuldhed bør være det første, man tænker på, når man kører ud i trafikken.