Spring til hovedindhold
FDM

Se aktuelle priser på benzin og diesel - nemt overblik

Nyheder

Nyt om trafik og biler

6. november 2026

Tankning igang på benzinbil.
Af FDM

Benzin og diesel har været hårdt ramt af store prisstigninger som følge af krigen i Mellemøsten. Her får du overblik over de aktuelle priser.

Opdatering 6. november 2026
af forbrugerøkonom, Ilyas Dogru

Priserne er uændret i dag. Efter fald i flere dage holder benzin- og dieselpriserne niveauerne i dag.

Bare på 1 uge er både benzin- og dieselpriserne faldet med ca. 1 kr. pr. liter.

Benzin er dermed tilbage medio august niveau, mens diesel fortsat er høj, men er tilbage primo oktober-niveau.
Prisfaldet skyldes især, at olieprisen er faldet kraftigt de seneste dage på håb om en aftale mellem USA og Iran. Og med de massive prisfald på olien i nat, så forventes det - alt andet lige - at priserne falder yderligere i morgen.

Uanset hvad der sker, er markedet for raffinerede olieprodukter fortsat meget stramt, og især dieselmarkedet er sårbart. Selv en hurtig aftale vil ikke straks genoprette raffinaderiproduktionen eller de globale diesellagre.

Olie- og produktmarkederne er fortsat meget følsomme over for nye udmeldinger og angreb i Mellemøsten. Derfor er der betydelig risiko for fortsat høje og meget svingende dieselpriser den kommende tid.

Herunder får du overblik over priserne på benzin og diesel, og vi opdaterer priserne løbende i den kommende tid. Bemærk, at hvis graferne ikke er synlige, skal du genindlæse siden.

Når du kører din benzin- eller dieselbil ind på tankstationen for at tanke, er prisen markant højere end for få måneder siden.

USA’s og Israels angreb på Iran har ført til en højspændt situation i Mellemøsten, og det påvirker olieprisen.

Iran er et af verdens største olieproducerende lande og et vigtigt knudepunkt for den internationale oliehandel.

Efter de indledende angreb steg prisen på en tønde olie med 13 procent, og efter situationen er eskaleret yderligere, er prisen for at tanke bilen steget yderligere.

Det er indtil nu prisen på diesel, der er ramt hårdest. Det skyldes, at Europa er mere afhængigt af import af diesel, og at markedet derfor frygter mangel på netop denne type brændstof.

Kør længere på literen

Du kan både spare penge og skåne miljøet, hvis du følger en række gode råd, når du kører diesel- og benzinbil. Se, hvad det kræver.

Elektronisk tavle med priser for benzin og diesel.

Sådan så priserne for brændstof ud for få uger siden. Nu er de steget markant.

Få rabat på brændstof

Husk, som medlem af FDM kan du få rabat på brændstof.
Læs mere om medlemsfordelen