Trafiksikkerhed i god gænge

2017 blev et pænt år for trafiksikkerheden i Danmark uden at være prangende. Antallet af trafikdræbte faldt 13 procent til 182. Men der er langt til målet om maks. 120 omkomne.

Der skete færre trafikulykker i 2017.
Trafik

Antallet af blodige ulykker på danske veje tog et lille dyk i 2017. 182 mistede livet ved trafikulykker, viser de foreløbige tal fra Vejdirektoratet.

Det er et ganske markant fald på 13 procent fra de 211, der omkom i 2016.

Muligvis er det ikke udtryk for nogen markant positiv udvikling, for antallet af tilskadekomne faldt kun ganske lidt – fire procent til 3.097. Det er dog – akkurat – det laveste antal nogensinde. Så sent som i 2002 kom tre gange så mange til skade i trafikken.

Vejdirektoratet bemærker, at vi dermed ikke har set et egentligt fald i antallet af dræbte i trafikken siden 2012, hvorefter antallet er stagneret med mindre udsving.

Se mere: Facit for 2016: 211 døde i trafikken

Antal omkomne i 2017

Fodgængere: 23 (2016: 36)

Cyklister: 26 (2016: 31)

Motorcyklister: 13 (2016: 26)

Bilister/bilpassagerer 100 (2016: 96)

Flere buler i bilerne

Mens lidt færre kommer til skade, får bilerne flere buler. I 2017 steg antallet af ulykker kun med materielskade med fire procent til 8.800.

- Det er positivt, at vi i en tid med øget trafik oplever, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2017 var lavere end i 2016. Jeg arbejder dog for, at antallet af dræbte og tilskadekomne kommer længere ned, siger transportminister Ole Birk Olesen.

Han bebuder bl.a. skærpet indsats mod en af de store syndere, uopmærksomhed. Det skal ske med skærpede sanktioner for bl.a. håndholdt brug af telefoner og andre apparater.

Se mere: Håndholdt mobil skal koste klip i kørekortet

FDM: Hårdere straf for uopmærksomhed og lavere afgift

I FDM siger juridisk konsulent Dennis Lange:

- Selvom antallet af dræbte og tilskadekomne faldt sidste år, er der stadig lang vej før, vi er i mål. Det kan blive svært at nå målsætningen for antallet af dræbte og tilskadekomne i 2020, og det er naturligvis ikke tilfredsstillende.

- I omkring halvdelen af dødsulykkerne er uopmærksomhed en medvirkende faktor, og der er næppe tvivl om, at mobiltelefoner er en stor del af dette problem.

Også FDM-eksperten peger på uopmærksomhed som et problem:

- I omkring halvdelen af dødsulykkerne er uopmærksomhed en medvirkende faktor, og der er næppe tvivl om, at mobiltelefoner er en stor del af dette problem. Derfor er det også godt, at straffen for at anvende håndholdt mobil ser ud til at blive skærpet.

Dennis Lange tilføjer, at det ikke er nok:

- Det er afgørende, at politiet har ressourcer nok til kontrollere for denne og andre forseelser. Hvis der ingen kontrol er, hjælper en øget straf ikke meget, siger han.

Se mere: Parkér mobilen

FDM understreger, at moderne sikkerhedssystemer, som nødbremse og linjevogter er med til at nedbringe antallet af ulykker, men de høje danske registreringsafgifter er med til at mindske udbredelsen af disse vigtige systemer.

Langt fra mål om 120 dræbte

Færdselssikkerhedskommissionen har et mål om, at der i 2020 maksimalt må være 120 trafikdræbte og 2.000 tilskadekomne om året. For at nå det mål, burde der i 2017 højst have været 138 dræbte på vejene, pointerer Rådet for Sikker Trafik.

Færdselssikkerhedskommissionen har et mål om, at der i 2020 maksimalt må være 120 trafikdræbte og 2.000 tilskadekomne om året.

I Vejdirektoratet håber leder af afdelingen for trafiksikkerhed, Marianne Foldberg Steffensen, at de nye lave tal trods alt markerer indgangen til en positiv udvikling, hvor ulykkestallene også falder i de kommende år.

- Færre har mistet livet i trafikken i 2017, men vi vil gerne nå ned på et endnu lavere niveau, siger hun.

Vejdirektoratets bidrag til færre ulykker er bl.a. kampagner, og analyser af samtlige dødsulykker i trafikken.