Det er ikke dig, der har fået dobbeltsyn. Næste gang du passerer en motorvejsfrakørsel, kan der meget vel sidde to indkørselsforbudt-skilte på stamme stolpe. Èn højt oppe og én lige over bilens motorhjelm.
Denne dublering af skiltene er Vejdirektoratets nyeste forsøg på at forhindre bilister i at køre ind på motorvejen ad frakørselsrampen og dermed blive til farlige spøgelsesbilister.

To skilte i stedet for ét øger ikke synligheden som sådan. Pointen er, at det muligvis kan hjælpe at få et skilt i lav højde.
Påvirkede og demente kikker ikke op
- Vi ved fra forskning på området, at påvirkede og demente trafikanter har en tendens til at kigge ned og til siden, når de kører, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Ivar Sande.
Se mere: Spøgelsesbilister kan ikke nå
De ekstra skilte bliver opsat i 60-80 centimeters højde.
De første dobbeltskilte blev sat op 25. oktober, og Vejdirektoratet forventer at være stort set færdig med alle frakørsler inden udgangen af 2018.
Der vil dog være nogle frakørsler på Sjælland, hvor tavlerne ikke sættes op. Det skyldes, at der skal findes en praktisk løsning på, hvordan de kan opsættes på disse ramper.
De første dobbeltskilte blev sat op 25. oktober, og Vejdirektoratet forventer at være stort set færdig med alle frakørsler inden udgangen af 2018.
Se mere: pigge mod spøgelser virker ikke
FDM: godt med bedre viden
FDM er glad for, at Vejdirektoratet til stadighed forsøger at mindske antallet af spøgelsesbilister, som er et frygteligt fænomen.
- Og vi har med glæde noteret os, at Vejdirektoratet vil opdatere viden på området. For at bekæmpelsesarbejdet skal have størst succes, er det afgørende, at den bagvedliggende viden er så god og aktuel som muligt, siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange.
Der kommer årligt 150-170 anmeldelser om spøgelsesbilister. Det resulterer i i gennemsnit en dødsulykke om året.