Store områder i Midtjylland vil få bedre fremkommelighed, og den køplagede E45/Østjyske Motorvej vil blive aflastet i betydeligt omfang. Og samfundsøkonomisk giver det god mening.
Det er nogle af konklusionerne i en 146 siders rapport om en mulig midtjysk motorvej, også kendt som Hærvejsmotorvejen.
Det er den sydlige del mellem Haderslev og Give, som Vejdirektoratets VVM-undersøgelse har kikket detaljeret på. Den nordlige del mellem Give og Hobro er ikke nået så langt i undersøgelsen.
Den nye motorvej Haderslev-Give vil blive 70-83 km lang og koste mellem 5,7 og 6,8 mia. kr. (plus 15 pct. i reserve) at anlægge.
Generelt er de østligste forbindelser øst om Billund billigst, kortest og aflaster Vejlefjordbroen mest, nemlig med ca. 5.000 biler i døgnet. De vestlige linjeføringer fjerner ca. 3.000 biler.
Og den aflastning kan der blive hårdt brug for, selv om E45 er ved at blive udvidet fra fire til seks spor.
Se mere: Motorvej er som magnet på trafikken
Trafikken over Vejlefjordbroen ventes at stige 35 pct. mellem 2015 og 2030. Længere nordpå, ved Hedensted, er den forventede trafikstigning oppe på 39 pct.
Knap 20.000 biler i døgnet vil få glæde af den nye motorvej i 2030, hvis de østlige ruter 1 og 2 vælges, ellers lidt færre.Også rute 13, den primære nord-sydgående vejforbindelse i Midtjylland, vil blive aflastet.
Den såkaldte Øst 1-løsning har en rimelig samfundsnytte med en såkaldte intern rente på 3,9 pct. Øst 2 ligger lige efter med 3,7 pct. 4 procent anses normalt som grænsen for en god investering.
Forlænges motorvejen fra Give til Hobro, som der er foreløbige planer om, vil samfundsnytten løftes, op til 4,5 pct. for den mest rentable løsning..
Se mere: Første skridt mod Hillerød- og Hærvejsmotorvej
Ud over at belyse linjeføringer øst og vest om Billund er en anden vigtig parameter for pris, trafik og natur, hvor langt mod nord i Sønderjylland, at den nye motorvej skal dreje fra E45.
Ingen af særlig værdifulde naturområder, såkaldt Natura 2000, vil blive skåret igennem, men flere af forslagene går tæt på. VVM-undersøgelsen fremhæver også, at andre større naturområder vil blive berørt, enten fordi de direkte skæres igennem og veje, broer og dæmninger bliver synlige, eller fordi de stille områder får betydelig mere trafikstøj.
55-80 ejendomme, afhængig af linjeføring, skal totaleksproprieres.
Det blev politisk besluttet i december 2016 at udarbejde den store VVM-rapport, som er et af de afgørende skridt i planlægning af nye veje.
Skal vejen blive til noget, skal Folketinget vælge den endelige linjeføring og vedtage en anlægslov – og ikke mindst bevilge pengene.
Sker det, forestår der et-to års detailprojektering og derefter fem-seks års anlægsarbejde. Ny Midtjysk Motorvej – den sydlige del - kan dermed tidligst være en realitet i slutningen af dette årti.