Storebæltsbroen indfører ny type fartkontrol

Sund & Bælt har i stilhed indført fartkontrol på Storebæltsbroen. Fartsyndere sendes videre til politiet. FDM kalder det en uskik, at det er Sund & Bælt selv og ikke politiet, som laver fartkontrollen.

Tre motorcykelbetjente ved Storebæltsbroen
Trafik

Selvom der hverken er fotovogne eller anden synlig fartkontrol i sigte, risikerer man nu alligevel at få en fartbøde, hvis man ikke overholder hastighedsgrænsen hen over Storebælt. 

Mellem jul og nyt har Sund & Bælt nemlig i al ubemærkethed indført såkaldt strækningskontrol på broen mellem Sjælland og Fyn. Det betyder, at bilister nu bliver registreret, når de kører ind på broen og af igen, og at deres gennemsnitshastighed bliver målt undervejs. Ligger hastigheden over det tilladte, kan der meget vel være et bødeforlæg på vej i e-Boks. 

Det er imidlertid ikke politiet, som foretager den nye måling på Storebæltsbroen, men derimod Sund & Bælt selv, som sender oplysninger om fartsyndere videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Skilt om fartkontrol på Storebæltsbroen
Bilister der krydser Storebæltsbroen er siden kort før nytår blevet mødt af skiltet her, der informerer om den nye strækningskontrol på broen. (Foto: FDM)

Tavs om antal sager

- I forbindelse med vores ny vindrestriktioner, der giver flere mulighed for at køre over broen, når det blæser, indførte vi kort før nytår også den nye strækningskontrol. Storebæltsbroen er en udsat strækning, og ved at indføre strækningskontrol vil vi gerne gøre det mere trygt og sikkert at krydse broen, siger kommunikationschef hos Sund & Bælt Lene Gebauer Thomsen. 

Hun vil ikke oplyse, hvor mange sager Sund & Bælt har sendt videre til politiet, men hun siger, at bilisterne har sænket hastigheden, siden man begyndte at skilte med strækningskontrol.

Heller ikke hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er man meget for at kommentere den nye fartkontrol, eller hvor mange sager man har modtaget fra Sund & Bælt, og hvor mange bødeforlæg der er sendt videre til bilister. 

I en mail til FDM nøjes politiet med at bekræfte, at man har modtaget sager fra Sund & Bælt. Til Bil Magasinet har politiet dog tidligere udtalt, at det drejer sig om omkring 50 sager. 

En uskik med privat fartkontrol

Selvom FDM gennem årene har bakket op om strækningskontrol på de større faste forbindelser, er man skeptisk over for Sund & Bælts nye kontrol.

- I FDM mener vi grundlæggende, at fartkontrol er en god ting, ligesom såkaldt strækningskontrol på steder som for eksempel Storebæltsforbindelsen kan give god mening. Når det er sagt, har vi i det konkrete tilfælde reelt at gøre med et aktieselskab, der af egen drift laver privat fartkontrol og derefter forventer, at politiet manuelt skal udstede fartbøder på den baggrund. Det er selvsagt en uskøn måde at gøre tingene på, ligesom det er højst tvivlsomt, om sådan privat fartkontrol kan føre til, at politiet udsteder bøder eller rejser sigtelser, siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.

Han sætter også spørgsmålstegn ved problemstillingen omkring datasikkerhed, herunder forholdet til GDPR-lovgivningen.

- Det er ikke givet, at Storebælt lovligt kan registrere og videreformidle oplysninger om bilister, der måske har kørt hurtigere end tilladt, siger Dennis Lange.

Politiet har udskudt kontrol

Til FDMs kritik svarer Sund & Bælt, at man absolut ikke har noget ønske om at drive fartkontrol på Storebæltsbroen:

- Men da politiet på nuværende tidspunkt ikke kan håndhæve hastighedsbegrænsningerne på broen i forbindelse med kraftig blæst, så må vi gøre det, som er nødvendigt for trafiksikkerheden, så vi undgår vind- og fartrelaterede ulykker. I det øjeblik politiet er i stand til at løfte opgaven, så stopper vores indsats.

Sund & Bælt understreger desuden, at administrationen af ordningen sker inden for lovgivningens rammer, og selskabet er i den forbindelse også opmærksom på at overholde GDPR-reglerne.

Det er mere end 10 år siden, at planer om strækningskontrol på Øresundsbroen og Storebæltsbroen blev annonceret første gang. Og selvom Sund & Bælt for længst har fået sat det nødvendige udstyr op, er det endnu ikke sat i drift. Årsagen er manglende ressourcer og forældet IT-udstyr hos Rigspolitiet, som i maj 2023 fik Rigspolitiet til at udskyde implementeringen af strækningskontrol på ubestemt tid. 

- Selvom det politiske politiforlig fra 2020 har skåret kraftigt i politiets ressourcer og er skyld i, at politiet endnu ikke har kunnet udvikle den nødvendige datateknik i relation til stræknings-ATK, nytter det ikke noget, at Storebælt A/S i mulig frustration forsøger at tage loven i egen hånd, siger Dennis Lange fra FDM.

Kender du alle de nye regler?

Husk, du med FDMs nyhedsbrev kan holde dig opdateret på ændringer i regler og lovgivning, som er relevant for bilister. 

Få nyhedsbrev