Alle, der har krydset hængebroen 70 meter over Storebælts overflade i god vind, har oplevet det: At bilen tager et lille eller større hop til siden, når brotårnene og de store ankerblokke passeres. Og det sker fire gange pr. tur.
Når vindstyrken er halvhøj og vindretningen ’forkert’, kan det give ubehagelige - eller farlige - oplevelser. Det sker, at vindfølsomme køretøjer vælter netop her.
For at forbedre både kørekomfort og sikkerhed har Sund & Bælt længe arbejdet med den rette vindafskærmning, og i denne uge blev projektet færdigt. Otte helt særlige vindskærme er sat op ud for brotårne og ankerblokke.
Tilpasset broens design
Afskærmningen er udviklet specielt til Storebæltsbroen og består af lodrette lameller med luft imellem. De strækker sig omkring 20 meter på hver side af brotårnene og på den ene side af ankerblokkene. De er op til 3,5 meter høje.
Ved designet er der taget stort hensyn til broens æstetik, påpeger Sund & Bælt.
De nye afskærmninger er designet af arkitektfirmaet Dissing + Weitling, som oprindelig stod bag Storebæltsbroens design. Afskærmningen er ikke en traditionel, massiv vindskærm, men består af lodrette lameller med luft imellem.
Vindskærme 'virker effektivt'
- Vi er meget tilfredse med resultatet af det store arbejde, der lagt i at finde den endelige udformning af vindskærmene, siger teknisk chef i Sund & Bælt, Kim Agersø Nielsen.
- Konceptet med de lodrette lameller er nyt, og det har vist sig, at designet effektivt afbøder den kraftige vind omkring pyloner og ankerblokke. Samtidig ser udformningen med det bløde forløb flot ud på broen, siger den tekniske chef.
Selv om vindafskærmningen mindsker risikoen for uheld, har Sund & Bælt ikke planer om at ændre på reglerne, der forbyder kørsel med vindfølsomme køretøjer.
Flere ting forbedrer sikkerhed
Vindafskærmningen er en del af en større opgradering af trafiksikkerheden på Storebæltsforbindelsen. Andre nye ting er nye typer striber, skilteportaler, der kan vise variabel fartgrænse eller varsle omlægning til et spor i hver retning, og bedre overblik over trafikken via nye kameraer.
Desuden arbejder Transportministeriet og Rigspolitiet på at installere automatisk fartkontrol på forbindelsen. Men selv om arbejdet gik i gang for to år siden, bliver det tidligst i 2024, at den såkaldte stræknings-ATK er klar.
Nyt er også flytbare autoværn, der gør det muligt hurtigt at flytte trafikken over i en side, så trafikken kan fortsætte, selv om der sker større uheld eller vejarbejde på broen, eller der holdes f.eks. løb eller cykelløb.
I den forbindelse har Sund & Bælt etableret en ny slags striber. De nye, dobbelte varslingslinjer bruges på vognbaner, som normalt er ensrettede, men i særlige tilfælde kan bruges dobbeltrettede.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.
