Trafikpropperne i Limfjordstunnellen og på Limfjordsbroen i Aalborg har fundet deres løsning. Men den bliver dyr og er først klar i begyndelsen af 2030’erne.
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget anlægsloven for ’3. Limfjordsforbindelse’, som har været debatteret siden 1960’erne. I 2014 blev linjeføringen over øen Egholm valgt, og projektet kom i 2021 med i Infrastrukturaftale 2035.
Senest har planlægningen og miljøundersøgelserne trukket ud med supplerende undersøgelser af linjeføring, miljø, natur, klima og økonomi. Det inkluderede en supplerende offentlig høring.
20 km motorvej
Den nye motorvej bliver omkring 20 km lang og vil blive ført i en bue vest om Aalborg. Den nuværende Limfjordstunnel går øst om byen.
Den nye forbindelse vil gøre trafiksystemet omkring Aalborg, der er meget følsom over for trængsel og ulykker ved den nuværende tunnel, væsentlig mere robust. Samtidig får Aalborg Lufthavn bedre vejforbindelse og Aalborg en form for ydre ringvej.
Limfjordstunnellen er med 81.000 biler på en hverdag Danmarks 10. mest trafikerede motorvej.
Danmarks dyreste vejprojekt
Med en forventet pris på ni mia. kr. bliver motorvejen Danmarks hidtil dyreste enkeltstående vejprojekt (fraregnet de helt store broer og tunneler på Storebælt, Øresund og Femern). En mulig vejtunnel øst om København bliver dog væsentlig dyrere.
- Den ny forbindelse vil binde Nordjylland tættere sammen med resten af landet, sikre bedre muligheder for at krydse fjorden på trods af myldretid og mindske trængslen gennem Aalborg, sagde transportminister Thomas Danielsen efter den endelige vedtagelse.
- Det er en god og vigtig beslutning, som alle nordjyske kommuner og regionen har ventet på i årevis, sagde ministeren i en pressemeddelelse.
Stort flertal i Folketinget
Anlægsloven blev vedtaget med stemmerne fra Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
Der har også lokalt været stor opbakning til det statsbetalte vejprojekt, som dog også har haft højlydt lokal modstand, særligt fordi den går hen over den lille, men beboede ø Egholm i Limfjorden.
Mens beboerne her - og i den vestligste del af Aalborg – i fremtiden må leve med mere trafikstøj trods fem km støjskærme, bliver der gjort meget for at kompensere naturen på øen og på begge sider af Limfjorden.
Naturen bliver kompenseret
Det er bl.a. besluttet, at nyt land syd for Egholm anlægges hurtigst muligt, så det inddæmmede areal kan benyttes som levested for bl.a. oddere, inden det egentlige anlægsarbejde går i gang.
Der kommer også flere dyrepassager under motorvejen end oprindelig planlagt, og et stort vandløb i området, Østerå, får lov at beholde sit nuværende forløb på størstedelen af strækningen.
23.500 biler på ny motorvej
Den nye motorvej ventes at blive benyttet af 23.500 køretøjer på et hverdagsdøgn. Det vil betyde, at Limfjordstunnellen aflastes med 14.000 biler i døgnet og kommer dermed ned på 69.800 biler, mens Limfjordsbroen får ca. 5.300 færre biler.
Fundamenterne på broen gøres smallere, så vandgennemstrømningen bremses mindst mulig.
Der skabes 119 hektar erstatningsnatur, blandt andet strandeng, moser og søer. Derudover bliver 62 hektar landbrugsjord omdannet til natur. Dermed medfører projektet – fraregnet den del der bliver til vej - 130 hektar mere natur, end der er i dag.
Færdig omkring 2033
Det er en væsentlig større naturkompensation målt i areal, end der er det gængse ved vejprojekter. Normalt anlægges der dobbelt så meget ny natur, som der ødelægges. Det er dog ikke al den nye natur, der i mange år får samme kvalitet som den, der ødelægges.
De forberedende aktiviteter forventes at gå i gang straks, når loven træder i kraft til juli, oplyser Transportministeriet.
Det egentlige anlægsarbejde kan formentlig gå i gang i 2025. Byggeriet kan tage op til otte år, så en indvielse kan dermed først ske omkring 2033.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.
