Måske kommer du ikke til at lægge mærke det, men lyssignalerne i omkring 320 danske lyskryds er ved at blive smartere, så de i højere grad end nu tilpasser sig trafikken.
Dermed vindes lidt tid, da trafikanterne i gennemsnit skal holde kortere tid og vente på grønt lys.
Vejdirektoratet er i gang med at optimere alle signalregulerede kryds på statsvejene, som er motorveje og hovedlandeveje. Bilisterne møder dermed især disse lyssignaler ved motorvejstilslutninger og i omegnen af byerne.
Justeringer af grønt lys og flere grønne pile
Forbedringerne består af små justeringer af, hvor længe der er grønt og rødt lys og – mest synligt – ved at opsætte flere venstresvingspile. Nogle steder er der også etableret grøn bølge, hvor trafikanterne får grønt lys i flere kryds i træk.
Vejdirektoratet har også fundet eksempler på signaler, hvor styringen ikke er fulgt med tiden, f.eks. fordi der er kommet mange nye arbejdspladser, eller der er åbnet en skole i nærheden.
Siden 2018 har Vejdirektoratet analyseret årsagen til lange køer i lyskryds og efterfølgende tilpasset skifterytmen. Et trafiksignal kan indeholde forskellige grøntider for dagtimer, aften- og nattetimer og morgenmyldretid.
Meget sparet for samfundet
Effekten for den enkelte bilist kan være svær at opdage, og Vejdirektoratet har ikke kunnet regne sig frem til en samlet besparelse i rejsetid. Men på samfundsniveau er der en pæn gevinst.
Når justeringerne er fuldt indført om nogle år, vil det give en samfundsøkonomisk besparelse på 77 mio. kr. og en reduceret CO2-udledning på 150-300 ton årligt. Prisen for optimeringen er 18 mio. kr.
CO2-besparelsen kommer fra, at brændstofbilerne får færre stop og skal holde kortere tid i tomgang. Oven i den udregnede besparelse kommer en gevinst fra den tunge trafik.
FDM: mere af det
- Det er en fremragende nyhed, at Vejdirektoratet har optimeret en lang række trafiksignaler. Ofte er det så lidt, der skal til, siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.
Men han tilføjer:
- Så mangler vi bare, at en lang række kommuner følger trop.
Kommunerne har 90 pct. af lyskrydsene
Og det er her, det virkelig vil batte noget for fremkommelighed og reduceret CO2-udslip.
Vejdirektoratet råder nemlig kun over ca. ti pct. af landets omkring 3.100 signalregulerede kryds. Resten er kommunernes.
Nogle kommunerne har dog været i gang et stykke tid med at skabe smartere lyskryds og grønne bølger, bl.a. København og Ballerup.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.
