Vi har længe været vant til billedreklamer i busskure, på bygninger, ved butikker og på bybusser, lastbiler og varevogne. Men en ny type reklameskilte vinder frem og er efterhånden stillet op langs adskillige veje.
Det er digitale reklame- og infotavler med skarp baggrundsbelysning og med både foto og mulighed for levende billeder. De står typisk ved de mest trafikerede veje i byerne, enten i siden af vejen eller i midterrabatten.
Det er umiddelbart smart for de annoncører, der vil ses af mange tusinde bilister hver dag, men det er alt andet end smart for trafiksikkerheden.
Lange blikke væk fra trafikken
Trafitec, der er et privat rådgivningscenter om vejtrafik, konkluderer i en rapport fra 2017, at varigheden af såkaldte „kritiske blik“ mod LED-reklamer er større sammenlignet med „kritiske blik“ rettet mod alle andre ting i gadebilledet. Et kritisk blik varer længere end ét sekund og har en blikvinkel over ti grader.
De reklamer, du ser på skiltene, er konstrueret til at stjæle din opmærksomhed, der dermed tages fra trafikken og vejene, og det øger risikoen for ulykker
Resultaterne viser også, at trafiksikkerheden påvirkes. I mere end hver tiende forbikørsel kigger bilisten så meget på lysreklamerne, at der opstår visuel distraktion.
Netop for ikke at sænke trafiksikkerheden har Vejdirektoratet lavet en vejledning for placering af reklameskilte langs vejene. Her hedder det bl.a., at de ikke bør opstilles på strækninger med høje hastigheder, kompliceret trafikmønster, mange vognbaneskift og ved rundkørsler.
Desuden bør budskaberne ikke indeholde mere end otte ord eller symboler eller være usædvanligt store, og man bør vurdere, om eventuelle videoer tiltrækker for meget opmærksomhed.
Læs også: FDMs politiske program: Færdselssikkerhed
Ingen regler på området
Men vejledningerne bliver langtfra fulgt i alle tilfælde, og kommuner og andre kan gøre stort set, som de vil. Uden for byzonerne er der et generelt forbud mod reklamer i det åbne land, men inde i byerne kan kommunerne lave egne regler for skiltningen.
”Der er ingen faste regler for placering af reklameskilte, og der kommer stadig flere langs vejene. Det er en rigtig dårlig idé, især på strækninger, hvor der sker meget i trafikken – f.eks. vognbaneskift, lysregulering og bløde trafikanter. De reklamer, du ser på skiltene, er konstrueret til at stjæle din opmærksomhed, der dermed tages fra trafikken og vejene, og det øger risikoen for ulykker”, påpeger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange.
Han undrer sig over, at samfundet med den ene hånd forsøger at lære bilister at koncentrere sig om at køre bil, og med den anden hånd vil fange de selvsamme bilisters opmærksomhed med lysende reklamer langs vejene.
FDM påpeger, at kommuner og politi kun har kendskab til en lille del af de ulykker, der sker i trafikken, da mange mindre skader ikke bliver rapporteret. Der kan med andre ord sagtens have været ulykker ved skiltene, selv om der ikke nødvendigvis er registreret nogen.
Læs også: 13 ting bilister gør forkert hver dag
Video: Lysende skilte midt i trafikken
Kør bil, når du kører bil
Rådet for Sikker Trafik, der med mellemrum laver kampagner for, at du skal „køre bil, når du kører bil“, er heller ikke glad for de nye skilte.
”Vi opfordrer til, at kommunerne tænker sig om, inden de sætter dem op. Reklamerne fanger øjets opmærksomhed, så de bør ikke sættes op komplekse steder i trafikken. Sker det alligevel, må politiet sørge for at få dem fjernet”, forklarer administrerende direktør i Rådets for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller.
Kommer der stadig flere skilte, kan det blive nødvendigt at kræve andre regler på området.
”Hvis vi kan se, at de bliver et stort problem for trafiksikkerheden, og at de fører til ulykker, så må vi kræve, at der strammes op på reglerne. Men foreløbigt appellerer vi til at være opmærksom på, hvad man sætter op, og hvor det sættes op. Det gør vi selv, når vi sætter vores kampagneskilte op. De har enkle budskaber og må ikke distrahere trafikanterne”, siger Mogens Kjærgaard Møller.
Læs også: Skilte skal lære dig at højre ikke er venstre
Kræver ikke politiets godkendelse
Politiet skal ikke godkende opsætning af skiltene, uanset om de står på offentlig eller privat grund. Men politiet kan derimod kræve skiltene fjernet, hvis de er vildledende eller viser sig at forstyrre trafikken. Derfor er de ofte med på sidelinjen og bliver hørt, inden skiltene sættes op.
Der sker ikke en systematisk løbende kontrol af skiltene, men politiet ser på trafikadfærd og skiltning på deres patruljeringer.
”I den anledning vurderer vi bl.a., om der i forvejen er et kompliceret trafikmønster, og om der er tale om en i forvejen kendt ulykkesstrækning. Vi ser også på afstande til fodgængerfelt og lysreguleret vejkryds, og om farvesammensætningen kan forveksles med farverne i lyssignalet. Vi vurderer også antallet af informationer og frekvensen i skift af meddelelser”, forklarer Claus Buhr, kommunikationsansvarlig hos Københavns Vestegns Politi.
Der sker ikke en systematisk løbende kontrol af skiltene, men politiet ser på trafikadfærd og skiltning på deres patruljeringer. I forbindelse med færdselsuheld vurderes det også, om skilte og andet har været med til at distrahere de implicerede.
Herunder er fire eksempler på lysende skilte lange vejene.
1: Otte lysende skilte i Aarhus
Kommunen har placeret otte digitale skilte ved indfaldsvejene til byen, bl.a. i Skejby på Randersvej i sydgående retning. Formålet med skærmene er at synliggøre kommunale kampagner og kulturelle og sportslige events, hvor byens borgere kan deltage. Politiet og de ansvarlige i Aarhus Kommune har været inde over opsætningen.
”Vi er derfor af den opfattelse, at trafiksikkerheden er vurderet af og i de fora, der har kompetencen på området. Aarhus Kommune arbejder i øjeblikket på et revideret regelsæt for digitale skilte i byrummet. De nye retningslinjer har bl.a. som formål at sikre den mest hensigtsmæssige formidling, også ift. trafiksikkerheden,” forklarer Bo Fristed, chef for Innovation Teknologi Kreativitet i Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune.
Her fremgår det bl.a., at der maksimalt må skiftes indhold hvert minut, og at de skal have automatisk lysregulering ift. omgivelserne. Skiltene har været sat op siden 2011, og kommunen har ikke planer om, at der skal være levende billeder på skærmene.
Østjyllands Politi oplyser, at „foreløbigt er det vores vurdering, at der ikke er grundlag for at skride ind over for LED-skiltene, men vi vurderer løbende, om placeringen af skiltene er hensigtsmæssig i forhold til trafiksikkerheden.“
2: Reklamer på midterrabatten i Rødovre
Tre digitale skærme blev sat op i Rødovre Kommune i 2015. To af dem sidder på hver side af et stort skilt i midterrabatten tæt på krydset Jyllingevej/Islevdalvej på en trafikeret strækning og ved et stort lyskryds. Men kommunen mener ikke, at det går ud over trafiksikkerheden.
”Vi havde grundige overvejelser om trafiksikkerhed og placering af de digitale infoskærme, og der er ikke noget, der peger på, at de har haft negative konsekvenser for trafiksikkerheden. Rødovre Kommune gennemgår systematisk alle færdselsuheld i kommunen, og efter tre år kan vi konstatere, at ingen færdselsuheld er relateret til infoskærmene”, siger Rasmus Thye Lynghøj, chefkonsulent i Stab for Politik og Kommunikation i Rødovre Kommune.
Han mener, at skærmene også er effektive til at give bilister information om f.eks. vejarbejde. Kommunen har ikke planer om at vise levende billeder på skærmene.
Københavns Vestegns Politi ønsker ikke at kommentere placeringen af det konkrete skilt på billedet.
3: Privat og kommunalt i Nordsjælland
Et iøjnefaldende stort skilt står lige ved vejen ved F24-tanken på Fredensborgvej i retning mod Hillerød. Længere mod nord i Helsinge er to mindre skilte på Skolevej og Rundinsvej i retning ind mod byen.
Skiltet ved tankstationen står på privat grund, og grundejeren (der ikke er F24) ønsker ikke at tale med Motor. De to andre står på offentlig vej, og Gribskov Kommune benytter dem til at informere om arrangementer i Helsinge.
”Det er vigtigt for Gribskov Kommune, at det går så lidt ud over trafiksikkerheden som muligt. Derfor skal udformning, og informationerne skal være begrænsede, så de ikke distraherer bilister unødigt. Derudover har vi ikke video på skiltene, forklarer Stig Lindén-Søndersø”, kommunikationskonsulent i Center for Strategi og HR i Gribskov Kommune.
Nordsjællands Politi har sagt god for alle tre skilte.
”Vi vurderer bl.a., om skærmen vil gå ud over oversigtsforholdene på vejen, og om den står i ordentlig afstand til vejen sammenholdt med den hastighedsgrænse, der er gældende på stedet. Det er også vigtigt, at skiltene ikke placeres, så de kan fjerne fokus fra officielle tavler. De må heller ikke have så stor en informationsmængde, at trafikanternes fokus fjernes i for lang tid”, siger politiassistent i Administrativ færdselssektion i Nordsjællands Politi Søren Kromose Nielsen.
Politiet har ikke løbende, planlagt kontrol af skærmenes trafiksikkerhed. Kontrollen udføres i forbindelse med tilfældig forbikørsel og kan ske efter henvendelser fra borgere.
4: 30 meter op i luften ved Odense
Det blev foreslået, at en pylon ved et nyt erhvervsområde ved Odense skulle rage 50 meter op i luften og have lysende reklamer for virksomhederne. Placeringen lige ved Fynske Motorvej ved afkørsel 50 fik flere til at reagere.
I et høringssvar påpegede FDM, at: „Vejdirektoratet vejleder bl.a. at man skal undgå at placere reklamer, hvor der er hyppige skift af kørebane, høje hastigheder og høj trafiktæthed. Derudover bør reklamen ikke have så store dimensioner, at størrelsen i sig selv kan virke opsigtsvækkende. Endelig bør oplyst eller lysende reklame ikke opsættes langs vejstrækninger, hvor der ikke er vejbelysning. Planforslaget overtræder samtlige af disse principper.“
Mange indsigelser fik kommunen til at begrænse højden til 30 meter, så den ikke er højere end den højeste bygning i området. Samtidig må den først sættes op, når området er fuldt udbygget.