Audi A6 forfra
Biltest

Audi A6 - teknisk fremskridt

Femte generation af Audi A6 har arvet masser af sikkerheds- og komfortudstyr fra den store A8. Dermed er A6 nu blandt de bedste i klassen.
Audi A6 bagfra

Motors vurdering

Audi A6

17,9 km/l
Diesel
745.995 kr.
  • Førerplads
  • Pladsforhold
  • Komfort
  • Motorstøj
  • Priser på udstyr
  • Ikke tre års garanti
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    3.0 liter – 6 cyl.
  • CO2 udledning
    146 g/km
  • Effekt
    286 hk
  • Moment
    620 Nm
  • Topfart
    250 km/t.
  • Acc. (0-100)
    5,5 sek.
  • Køreklar vægt
    2.015 kg
  • Maks. påhængsvægt
    2.000 kg
  • Bagagerum
    530 liter
  • Akselafstand
    292 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    2 / 3 / 12
  • Mål
    L:494 cm B:189 cm H:146 cm

Motors tal

  • Målt forbrug 20 km/l
  • Beregnet økonomi 7,00 kr./km

Sikkerhed

2018
Luk

En noget overraskende høj lyd fra dieselmotoren er det første, man bemærker, når man træder på speederen for at sætte i gang i den nye Audi A6. Vi sidder i udgaven, der hedder 50 TDI, og bag den lidt kryptiske kode gemmer sig en treliters dieselmotor med seks cylindre. Nogle vil måske elske lyden, men i en limousine som denne er det for meget efter vores opfattelse.

Det er synd og med til at trække lidt ned i et ellers udpræget positivt indtryk af en luksusbil med en yderst flot indretning, meget fine køreegenskaber og et meget højt teknisk niveau. En bil man på alle andre områder ikke kan undgå at blive begejstret over.

Læs også: Motors test af Jaguar XE

Alligevel peger vi på Audi A6 40 TDI med 204 hk som bedste køb – den er trods alt 120.000 kr. billigere.

Heldigvis har vi også prøvet A6 med den firecylindrede dieselmotor i det, der hedder 40 TDI, og den er meget bedre lyddæmpet. Her er motoren koblet til et syvtrins automatgear af dobbeltkoblingstypen, s tronic, og det er en fremragende gearkasse, der løfter køreoplevelsen betydeligt.

Audi A6 kabine
Førerpladsen rummer i topudgaven intet mindre end tre skærme. Vil man som her have den store skærm i midten og et digitalt instrumenthus, må man tilkøbe en udstyrspakke til 39.500 kr.

Spar 120.000 kroner

I både 45 TDI og 50 TDI er det derimod en ottetrins automatgearkasse af den klassiske type, der står for gearskiftene. I alle tilfælde er der skiftegreb bag rattet, hvis man får lyst til at blande sig i gearskiftet.

Denne store sekscylindrede dieselmotor er en mild-hybrid, hvilket betyder, at den er koblet til en 48-volts elmotor, der trækker på drivremmen. På den måde kan den starte motoren lynhurtigt, uden at man skal høre på en kedelig starter-lyd. Systemet kan slukke motoren under fart, hvis der f.eks. på vej ned ad bakke ikke er behov for mange kræfter. Det kaster et lavt forbrug af sig, og vi nåede således hele 20 km pr. liter under vores standardiserede testrute.

Læs også: Motors prøvekørsel af Mercedes-Benz C-klasse

Alligevel peger vi på Audi A6 40 TDI med 204 hk som bedste køb – den er trods alt 120.000 kr. billigere, men er så uden firehjulstrækket, Quattro. Endnu er der ingen benzinmotorer i det danske modelprogram. 

Det er stadig en skandale, at et stort bilmærke som Audi ikke har formået at få bilernes navigationssystemer til at tale dansk.

Alle udgaver er udstyret med en skærm i midten med indbygget navigation. Men vil man have den store løsning, som ses på billederne, skal man tilkøbe en plus-pakke til 39.500 kr. Den indeholder en større skærm i midten og et digitalt instrumenthus. Det bør man tilkøbe, for det løfter oplevelsen ganske meget.

Skærmene er af den trykfølsomme type, og da de ikke er placeret helt i synsfeltet, har man valgt at lade dem give en lille vibration i fingeren, når den har registreret et tryk. Det fungerer fint. 

Men det er stadig en skandale, at et stort bilmærke som Audi ikke har formået at få bilernes navigationssystemer til at tale dansk.

Audi A6 skærme
Alle udgaver er udstyret med en skærm i midten med indbygget navigation. Men man bør tilkøbe en plus-pakke til 39.500 kr. Den indeholder en større skærm i midten og et digitalt instrumenthus. Det løfter oplevelsen ganske meget.

Masser af indbygget sikkerhed

Som standard har alle udgaver af Audi A6 en indbygget nødbremse, der fungerer fremragende. Euro NCAP har i forbindelse med en gennemgang af hele bilens sikkerhed netop afprøvet nødbremsen, og den viste sig at fungere upåklageligt både dag og nat. Den kunne bremse for både cykler og fodgængere og løfter på den måde bilens sikkerhedsniveau betydeligt. Euro NCAP kunne på den baggrund uddele de maksimale fem stjerner.

Man må dog alligevel tilkøbe et par udstyrspakker, hvis man vil have bilen så sikker som muligt. Som minimum bør man tilkøbe en assistentpakke, Tour, til 18.000 kr. Så får man adaptiv fartpilot med i købet, og den er så smart indrettet, at den selv regulerer hastigheden efter hastighedstavlerne langs vejene.

Læs også: Motors prøvekørsel af Jaguar XE

De fleste steder fungerer det godt, men da man i Danmark ikke har særlig mange hastighedstavler, må bilen ofte basere indstillingen på oplysninger fra navigationsanlægget, og det er ikke altid korrekt opsat. Man kan dog let justere ved hjælp af den separate arm, der er placeret bag rattet, men på enkelte vejstrækninger er oplysningerne om den tilladte fartgrænse så fejlbehæftet i navigationsanlægget, at man vælger at slå det fra. Bor man i sådant et område, kan man vælge at programmere bilen, så den kun følger den grænse, føreren sætter.

Man må dog alligevel tilkøbe et par udstyrspakker, hvis man vil have bilen så sikker som muligt.

Den anden pakke hedder Assistentpakke City, og den koster 32.000 kr. Så får man en udbygget nødbremse, der holder øje med modkørende trafik, når man holder og skal svinge til venstre. Man får også advarsler om biler og cyklister, hvis man er ved at åbne døren, ligesom den advarer, hvis man er ved at bakke, og der kommer trafik i de blinde vinkler.

Og nu vi er ved pakkerne, så bør man overveje at tilkøbe de avancerede Matrix LED-forlygter til 30.600 kr. Så får man noget af det mest avancerede lys, man kan få til en bil, og lysets mange funktioner styres helt automatisk ud fra trafikken, vejens forløb og hastigheden. Det laver populært sagt nat til dag.

Audi A6 bagagerum
Bagagerummet rummer 530 liter og er dybt. Men åbningen er lille, og det er svært at folde bagsædets ryglæn forover.

Stor kabine

Man sidder ganske enkelt fremragende bag rattet i Audi A6. Der er virkelig tænkt over alt, og alt, hvad man rører ved, er udført i lækre materialer.

Ved bagsædet kan man glæde sig over hele fire friskluftdyser og et lækkert armlæn. Men loftshøjden er kun lige til øllet, og knæpladsen går an, men så heller ikke mere, hvis der er en langbenet fører foran.

Bagagerummet er med sine 530 liter pænt stort, men åbningen til det er lille, så det kan knibe med at udnytte det helt. Det er lidt kompliceret at folde ryglænet forover. Vil man have det bedre på alle disse parametre, kan vi anbefale at købe A6 som Avant – Audis navn for en stationcar. Merprisen er 35.000 kr.