Honda Civic set forfra
Biltest

Honda Civic – Sjov hybridbil

Honda Civic kører som en elbil, men er reelt en benzinbil med avanceret hybridteknik. Køreindtrykket er positivt, men prisen holder begejstringen nede.
Honda Civic set bagfra

Motors vurdering

Honda Civic

20,0 km/l
Hybrid
449.900 kr.
  • Motor
  • Forbrug
  • Udstyr
  • Loftshøjde, bag
  • Ind- og udstigning
  • Ingen trækkrog
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    2.0 liter – 4 cyl.
  • CO2 udledning
    114 g/km
  • Effekt
    184 hk
  • Moment
    315 Nm
  • Topfart
    180 km/t.
  • Acc. (0-100)
    8,1 sek.
  • Køreklar vægt
    1.533 kg
  • Maks. påhængsvægt
    0 kg
  • Bagagerum
    404 liter
  • Akselafstand
    273 cm
  • Garanti (bil/lak/rust)
    3 / 3 / 12
    Bilgaranti: Maks. 100.000 km
  • Mål
    L:455 cm B:180 cm H:141 cm

Motors tal

  • Beregnet økonomi 4,65 kr./km

Sikkerhed

2022
Luk

I denne 11. generation af Civic har Honda forbedret hybridteknikken, så den opleves som en virkelig herlig konstruktion. En elmotor trækker altid på forhjulene, og den får sin strøm fra et batteri, der løbende fodres med energi fra en benzindrevet generator.

På den måde opleves Civic langt hen ad vejen som en elbil, selvom al energien altså kommer fra benzinmotoren, der løbende skaber den nødvendige strøm.

Ved lav belastning kan man kortvarigt køre på el alene, men batteriet er ikke særlig stort og kan ikke lades op som i en plugin-hybrid. Det betyder, at benzinmotoren som regel altid er i sving, men den er heldigvis konstrueret, så den pænt følger accelerationen, som var det en traditionel benzinbil med automatgear. Motoren udsender samtidig en herlig lyd, og tilsammen skaber det en illusion af en sportslig bil med klassisk teknik.

Førerpladsen er lækkert indrettet med et digitalt instrumenthus med tydelig hastighedsvisning.
Førerpladsen er lækkert indrettet med et digitalt instrumenthus med tydelig hastighedsvisning. Bemærk de gode fralægningspladser og kopholdere i midterkonsollen.

Hvor langt kører Honda Civic pr. liter?

Fabrikken stiller 20 km pr. liter i udsigt, og kører man pænt, er det ikke uopnåeligt. Men bilen lægger op til så megen sjov kørsel, at det i praksis bliver til et noget højere forbrug.

Vi målte forbruget over en strækning på knap 1.400 km, og her kørte bilen i snit 17 km pr. liter.

Man kan dog også vælge at køre bilen meget økonomisk, og så vil man utvivlsomt få en gevinst ud af dette, da hybridsystemet understøtter økonomisk kørsel.

Bagagerummet rummer 404 liter og er let at komme til takket være den store, tophængslede bagklap. Honda Civic må desværre ikke udstyres med en trækkrog.
Bagagerummet rummer 404 liter og er let at komme til takket være den store, tophængslede bagklap. Honda Civic må desværre ikke udstyres med en trækkrog.

Hvor praktisk er Honda Civic?

Fra testrapporten har vi særligt hæftet os ved motorens fine funktion. Men vi glæder os også over det indbyggede soltag, bagrudeviskeren, der ellers ikke altid er standard på sådanne biler, muligheden for trådløs Apple CarPlay samt de el-justerbare forsæder.

Derudover har vi noteret os en fin fralægningsplads, en godt placeret trykskærm på toppen af instrumentbordet samt naturligvis et bagagerum, der er let at komme til takket være den store tophængslede bagklap.

På den negative sider finder vi særligt bemærkninger om siddepositionen i bilen. Den lave bil gør det svært at komme ind og ud af bilen, ligesom loftshøjden ved bagsædet er generende for voksne passagerer.

Samlet set må vi konkludere, at målt op mod de mange nye, opladelige biler, er Honda Civic e:HEV en ret dyr konstruktion, der dermed næppe får stor succes i Danmark.

 

Vild med biler? Hold dig up to date med FDM

Få gode tilbud fra FDM og de seneste bilnyheder direkte i din mailboks

Få FDMs nyhedsbreve