Kia Niro – Rækkevidden overrasker

Niro er en af Kias multi-motor-modeller, hvor du hidtil har kunnet vælge samme model enten som hybrid, plugin-hybrid eller som ren elbil. I Danmark har afgifterne taget livet af hybridmodellen, hvorfor valget herhjemme alene består mellem den rent elektriske model og denne plugin-hybrid.

Størrelsesmæssigt er Kia Niro lidt af en bastard. Det mest korrekte er at kalde den en mellemklasse crossover, det vil sige lidt som f.eks. en VW Golf og lidt som f.eks. en Nissan Qashqai. Den er høj og rummelig, men på grund af de mange motormuligheder er den ikke optimalt indrettet.

Plugin-hybriderne lever en lidt omtumlet tilværelse. De hyldes ofte som en trædesten på vej mod de rene elektriske biler, fordi de er billige, kan trække en trailer og kan fortsætte ufortrødent på benzin, når strømmen slipper op.

Men i takt med at udbuddet af elbiler er steget markant, bliver plugin-hybriderne nu mere udskældt for en kort rækkevidde og ret høje driftsomkostninger. Med andre ord: en overflødig trædesten.

Mere elbilfornemmelse i den nye Kia Niro

Første generation af Kia Niro red med på den første bølge af plugin-hybrider. Da blev den hyldet for sin lange rækkevidde om sommeren, men fik også en negativ anmærkning for, at den ikke kunne varme kabinen op, når den kun kører på el. Og netop det kritikpunkt er blevet forbedret i denne nye generation af Niro.

Før startede benzinmotoren selv på en let kølig sommerdag, hvor man havde forventning om ren elektrisk kørsel. Det sker ikke i den nye model, hvor en elektrisk kabinevarmer klarer ærterne. Dermed vil man kunne køre elektrisk næsten hele året, og det er en markant forbedring af elbilfornemmelsen i Niro.

Hvor langt kører Kia Niro på strøm?

Batteriet er vokset fra 9 til 11 kWh, og det har løftet den reelle rækkevidde, som vi målte til 67 km ved 23 graders varme. Det er imponerende langt, både i forhold til konkurrenterne og i forhold til den officielle rækkevidde, der er 61 km.

Rækkevidden afhænger af kørselsmønsteret, og i vores test indgår 10 km bykørsel, 10 km motorvejskørsel og resten på landevej. Dertil skal man fratrække lidt rækkevidde om vinteren, hvor strømmen bruges til at opvarme bilen.

Med tomt batteri kørte vi derefter 20 km/l i hybrid-indstilling, hvor kørslen var ligeligt delt mellem landevej og motorvej med 110 km/t. Det er også meget pæne forbrugstal, der understreger Niro-modellens generelle sparsommelighed.

Opladningen foregår med 3,3 kW og dermed kun med strøm fra én fase. Det vil sige, at en komplet opladning tager 3,5 timer. Dermed vil man både kunne nå at lade den op om natten, hvor strømmen typisk er billig, og i løbet af dagen, hvis man kan lade der. Der er ikke mulighed for at hurtiglade batteriet.

Hvordan kører Kia Niro plugin-hybrid?

Niro er en nem bil i hverdagen. Som alle plugin-hybrider og elbiler har den automatgear, og generelt er Niro meget komfortorienteret. Affjedringen er til den bløde side, og styretøjet går meget let. Det er en bil, man bliver glad for på de lange ture, men som ikke giver dynamisk køreglæde på en snoet landevej.

Et klart plus er bilens køreassistenter. Kia har hidtil haft gode vognbaneassistenter, hvor bilen selv holdt sporet i vognbanen (dog med EV6 som en undtagelse). Niro ligger midt i vognbanen, og det giver en aflastning på de længere ture samt højere sikkerhed.

Biler fra Kia og søstermærket Hyundai har en tendens til at have lidt højt støjniveau. Det virker mere dæmpet i Niro-modellen, dog bemærkede vi dækstøj, når vi kørte på ru asfalt.

Motoren har nu samlet set 183 hk, hvilket er en del kraftigere end forgængeren. Det samme gælder elmotoren, der nu yder 84 hk. Det er rigeligt ved fornuftig kørsel, men når man kommer ud på motorvejen, er accelerationen ikke overvældende, når man runder 80 km/t.

Vil du have mere trækkraft, skal benzinmotoren aktiveres, ellers bør du overveje den rent elektriske Niro. 

Hvor praktisk er Kia Niro?

Niro bygges som nævnt i tre motorvarianter, hvoraf de to sælges i Danmark. Og når en bil både skal være elbil og plugin-hybrid som her, bliver man nødt til at indgå kompromiser undervejs.

Plugin-hybriden har den fordel, at batteriet ikke ligger i vognbunden. Det betyder, at fodpladsen er bedre under forsæderne, og at høje personer generelt sidder bedre på bagsæderne.

Knæ- og hovedpladsen er nær identisk, men fordi fødderne er placeret længere nede i karrosseriet, støtter lårene bedre på selve sædet. Det lavere gulv skaber til gengæld en lille forhøjning ud for midterpladsen, men den er ikke specielt genererende.

Plugin-hybridens batteri er placeret ved bagsædet og i bagagerummet. Så i stedet for elbilens 475 liter, er der kun 348 liter til rådighed i plugin-hybriden. Det er stadig gennemsnitligt for en bil i mellemklassen, og 24 liter større end forgængeren.

Niro som plugin-hybrid må trække en trailer med bremser, der vejer op til 1.300 kg. Den elektriske Niro må højst trække 750 kg på krogen.

Indretningen af kabinen er ganske vellykket med god fralægningsplads og en let forståelig betjening. Gearvælgeren ligger lige ved hånden, og topmodellens digitale instrumenter har flere visningsmuligheder, og så er der generelt et væld af indstillingsmuligheder i bilens 10”-trykfølsomme skærm.

Hvilket udstyr har Kia Niro?

Generelt er Niro-modellen veludstyret, både hvad angår komfort- og sikkerhedsudstyr. Basismodellen til 310.000 kr. har tozonet klimaanlæg, bakkamera, 8”-trykskærm med trådløs Android Auto/Apple CarPlay, sædevarme, adaptiv fartpilot og en nødbremse, der reagerer på fodgængere, cyklister og modkørende, der svinger ind foran en.

Basismodellen har dog ikke elektrisk kabinevarmer som standard, og derfor vil vi anbefale, at man som minimum går et udstyrsniveau op. Der er tre niveauer, og den mellemste model koster 345.000 kr. og topmodellen, som vi har testet her, 380.000 kr.

Det er mange penge for en mellemklasse plugin-hybrid, også selvom udstyrsniveauet er højt. Lidt kuriøst forsvinder netop den trådløse Android Auto/Apple CarPlay på de dyrere modeller, der har en større trykskærm på 10”.

Vi kritiserede forgængeren for manglende app-styring, men det er der kommet nu, og den er ganske velfungerende og har de vigtigste funktioner. Blandt andet kan man se den elektriske rækkevidde, se hvor bilen er, styre låse samt starte, stoppe og planlægge opladning af bilen.

Skal man vælge Niro som plugin-hybrid?

Den største anke mod køb af Niro er prisen. For modellen er blevet markant dyrere end forgængeren, hvor en veludstyret model kostede lige under 300.000 kr. Nu skal du betale næsten 50.000 kr. mere for samme udstyrsniveau. Naturligvis i et marked, hvor priserne p.t. stiger.

Så selvom vores kritikpunkter ved forgængeren nu er forsvundet, rækkevidden på el imponerer, og sikkerhedsudstyret er løftet, så er plugin-hybrider ikke længere det slagtilbud, som de var for et par år siden.

Den samlede biløkonomi er dog fortsat fornuftig, og falder du for designet og bilens øvrige kvaliteter, kan Niro fortsat anbefales.