Hyundai i10 - ny konge af mikroklassen

Koreanerne har i flere år vundet markedsandele i hele Europa alene på lav pris og god garanti. Nu er Hyundai klar med næste skridt, som handler om at møde konkurrenterne i øjenhøjde, og det sker med biler, der er designet i Europa og bygget lokalt til os europæere.

Seneste skud på stammen er Hyundai i10, der rammer lige ind i det 100.000-kroners­segment, hvor der i øjeblikket sælges biler som aldrig før.

Den nye i10 er designet i Tyskland, og den bygges i Tyrkiet på en ny fabrik, der benytter sig af komponenter fra flere europæiske underleverandører. Designet er flot og tidssvarende, teknikken er fin, og generelt fremstår den lille bil på et niveau, der skiller sig ud fra mange af konkurrenternes – ikke fordi materialekvaliteten er markant bedre end det, vi ellers ser, men mere fordi bilen på mange måder opleves som en rigtig bil.

Læs også: Motors test af VW Up

Førerpladsen er indrettet som i større biler, pladsforholdene er gode, og brugsværdien er på et niveau, der gør det muligt for en mindre familie at anvende bilen som sit primære transportmiddel.

Det er altså en god „pakke” og noget, der samlet set får den ellers lille i10 til at fremstå stor og moderne sammenlignet med de andre mikrobiler på markedet.

Hyundai i10 er sin egen

Selvom Hyundai og Kia er én og samme koncern, så er den nye Hyundai i10 ikke en simpel kopi af Kia Picanto, der nu er nogle år gammel. Platformen under i10 er ny og selvstændig og en smule større end i Picanto, og det giver lidt bedre pladsforhold i bilen. Men i lighed med Picanto er i10 forhjulstrukket, og den fås med to af koncernens benzinmotorer, der er placeret på tværs over forhjulene.

Hyundai er naturligvis gået efter et pænt lavt brændstofforbrug, men lige på dette punkt er fabrikken ikke nået helt så langt som Kia, der anvender stop-start-systemet på alle udgaver af Picanto, hvilket får bilen til – på papiret – at køre lidt længere på literen.

Læs også: Motors test af Opel Karl

Hyundai har kun taget den teknik i brug i den billigste version, der er en særlig spareudgave med 13-tommers lavfriktionsdæk, kun fire siddepladser og en lille, trecylindret motor, og som kun findes i et meget lavt udstyrsniveau. Lige den udgave har vi ikke fokuseret på i denne test, som primært omfatter udgaverne med den større 1.25-litersmotor med fire cylindre og fem siddepladser.

Overraskende god plads

Indvendigt opleves Hyundai i10 noget større end det, man forventer, når man ser den udefra. Det skyldes, at den er omtrent 10 cm højere end mange andre biler. Det kaster en siddeposition af sig, som mest af alt minder om den måde, hvorpå man sidder på en spisebordsstol. Den oprejste siddestilling medfører ret god benplads ved bagsædet, og fortil er pladsen i længden også god.

i10 kan dog ikke skjule det faktum, at det er en smal bil. Med en bredde på bare 160 cm er den 4,5 cm smallere end en VW Up og Fiat Panda, og det betyder, at man som fører sidder ret tæt på døren. Alligevel er den samlede pladsoplevelse på et niveau, som de andre småbiler har svært ved at matche.

I bagagerummet er pladsen også overraskende stor. Der er 252 liter til rådighed – én liter mere end i VW Up – men rummet er veldisponeret, og da hattehylden selv vipper op sammen med bagklappen, er det altid let at udnytte pladsen. Bagagerummet kan udvides via det delte nedfældelige ryglæn, og man kan rejse sædehynden i to dele, så ryglænet næsten bliver fladt. Det giver mulighed for at transportere ret store mængder bagage i en snæver vending.

Læs også: Motors test af Kia Picanto

Ulempen ved disse små biler er som altid, at sikkerheden i så fald er ringe, og der er stor risiko for at få det hele i nakken ved en hård opbremsning eller en kollision. Men det er ikke et særskilt Hyundai-problem – det gælder for alle de småbiler, der sælges herhjemme.

Der er i alt fem siddepladser i kabinen, og der er isofixbeslag til autostole på de to yderste bagsædepladser.

Virker meget letkørt

Bag rattet oplever man generelt en række gode køreegenskaber. Speeder, bremser, styretøj og gearskift er yderst lette at betjene, og allerede fra første tur føles det, som om man aldrig har kørt i andet.

Ved bykørsel trækker motoren fint, og man kan let køre rundt i bilen i fjerde og til tider også i femte gear. Landevej er heller ikke noget problem, men på motorvej afsløres to af bilens svage sider.

Det første punkt handler om bilens servostyring. Den elektriske servostyring virker ikke helt, som man forventer, omkring ligeudstillingen, hvor den har svært ved at falde helt til ro. Det er særligt i de første timer bag rattet, at man fornemmer dette. Herefter lærer man at leve med det. Men netop servostyringens afstemning er et område, hvor Hyundai/Kia godt kunne afsætte lidt flere udviklingskroner.

Den anden svaghed drejer sig om motoromdrejningerne ved motorvejskørsel. Hyundai betragter en i10 som en udpræget bybil, og det er i forhold til den type kørsel, at gearingen er udlagt. Det giver ubesværet kørsel ved lav hastighed, men ved 110-130 km/t. bliver omdrejningstallet unødig højt.

Bilen kunne helt sikkert godt trække et sjette gear, der kunne have dæmpet motorens omløbstal. Men det findes ikke, og så må man leve med en lidt generende motorstøj og et noget højere benzinforbrug end nødvendigt.

Til gengæld kører i10 pænt ligeud, hvis man ser bort fra servostyringens unoder, og bilen virker på trods af højden ikke synderlig følsom over for sidevind. I modsætning til forgængeren kommer alle versioner – på nær den særlige øko-variant – på 14-tommershjul, og det er godt både for kørestabiliteten og bilens opførsel i kritiske manøvrer. Det sidste afprøvede vi på FDM Sjællandsringen, hvor Hyundai i10 på ingen måde skuffede.

Man kan i øvrigt bestille bilen med et firetrins traditionelt automatgear for 25.000 kr. ekstra. Det er ganske vist mange penge, men for dem, der af den ene eller anden grund ønsker at slippe for kobling og gearstang, er det faktisk en fin samlet pris for bilen på lige under 150.000 kr. i samme konfiguration som denne testede udgave.

Den danske importør arbejder p.t. med at få godkendt et anhængertræk til i10, så den skal kunne trække op til 550 kg.

Masser af godt udstyr

Endnu er Hyundai i10 ikke sikkerhedstestet af Euro NCAP, så det er svært at udtale sig endegyldigt om bilens sikkerhedsniveau. Forudsætningerne for et godt resultat er dog til stede. Den har seks airbags som standard. Heraf er de to de livreddende airbaggardiner, som ellers ikke findes hos alle konkurrenterne. Derudover finder vi fem selehuskere, ESC, bremseassistent og aktive hovedstøtter ved forsæderne.

På komfortsiden er niveauet også højt. Der er elruder i alle døre, elspejle med varme, rat med varme og kunstlæder, sædevarme, udendørs termometer, fjernbetjent centrallås og radio med CD-afspiller og smart indgang for musikafspiller/mobiltelefon. Endelig er der bluetooth-telefonopkobling, så man kan tale håndfrit. Sidstnævnte styres endda fra et par fine kontakter ved rattet. Vi savner egentlig kun aircondition, men det kan tilkøbes for 5.000 kr.

Som en sjov og opfriskende detalje leveres bilens interiør med enten orange eller blå farver på sæder, dørsider og instrumentbord. Mulighederne afhænger af den ydre farve på bilen, men det ser faktisk ganske flot ud.

Der findes fire udstyrsniveauer, hvor den topudstyrede udgave, Style, koster 15.000 kr. mere end denne testede version. For de penge får man netop aircondition, alufælge, LED-kørelyslygter for og bag samt tågelygter fortil. Det kan man naturligvis overveje, men vi vil hellere pege på denne testede 1.25 Comfort som bedste køb, når pris og udstyr skal opvejes mod hinanden. Skal det helst være lidt billigere, men alligevel rart, kan man overveje samme udstyrsniveau, men med 1.0-litersmotoren med 66 hk i en udgave, der stadig har fem siddepladser. Den koster 10.000 kr. mindre, men vi vurderer, at det ikke er den, man skal vælge, hvis man skal køre mange kilometer om året.

I alle udgaver får man i øvrigt et smart kørelyssystem, så nærlyset selv slukker, efter at motoren er stoppet, hvis man har tændt lyset på lyskontakten. Man kan også nøjes med at køre med kørelys og slukkede baglygter de dage, det er en god idé.

Fremragende garanti

Hyundai i10 sælges i lighed med de øvrige modeller fra den koreanske producent med en af markedets bedste fabriksgarantier. Den er på fem år uden kilometerbegrænsning og dækker i store træk hele bilen mod fejl, der opstår i de første fem leveår. Garantien dækker naturligvis ikke sliddele som f.eks. bremser og vinduesviskere, men er alt i alt yderst omfattende.

Hertil skal lægges en garanti på fem år på lakken og 12 års garanti mod gennemtæring. Hyundai kræver dog, at bilen serviceres efter serviceplanen hos enten Hyundai eller et andet kompetent værksted for hver 20.000 km eller én gang årligt, hvis garantien skal gælde. Foretages eftersynet hos Hyundai, får man adgang til et gratis mellemliggende serviceeftersyn, hvor lys, lygter, olie, dæktryk og bilens øvrige funktioner kontrolleres.

Hyundai arbejder i øjeblikket med at færdiggøre en service- og reparationsaftale, så bilen for et fast beløb kan serviceres ifølge planen, og så eventuelle reparationer klares uden yderligere omkostninger. Prisen ventes at blive ca. 300 kr. pr. måned, hvis man kører 15.000 km om året. Vi har i vores bilbudget skruet dette beløb op til 400 kr. pr. måned, da vi tager udgangspunkt i 20.000 km pr. år.

Samlet set fremstår Hyundai i10 som en fremragende bil, og vi tøver ikke med at udpege den som det bedste bilkøb i mikrobilsklassen i øjeblikket. Den samlede kilometerudgift lander ifølge vores standardiserede bilbudget på 2,25 kr. for en periode på fem år og 100.000 km. Det er yderst favorabelt for en så velfungerende bil.