Land Rover Defender – Bilen der kan klare alt!
Motors vurdering
Land Rover Defender
- Plads
- Firehjulstræk
- Motor
- Pris
- Manøvrering
- Forbrug
Fabriksdata
-
Motor3.0-liters 6-cylindret turbodiesel - firehjulstræk
-
CO2 udledning226 g/km
-
Effekt388 hk
-
Moment650 Nm
-
Topfart191 km/t.
-
Acc. (0-100)7,5 sek.
-
Køreklar vægt2.627 kg
-
Maks. påhængsvægt3.000 kg
-
Bagagerum290 liter
-
Akselafstand302 cm
-
Garanti (bil/lak/rust)5 / 3 / 6Bilgaranti: Maks. 150.000 km
-
MålL:510 cm B:200 cm H:197 cm
Motors tal
- Beregnet økonomi 17,75 kr./km
Det er ikke mange bilmodeller, der opnår kultstatus, men den klub har den originale Land Rover været en del af gennem flere årtier. Denne nye generation af Land Rover Defender er også tæt på at kvalificere sig.
Den er opbygget på en måde, der nærmest er stik modsat af det, vi kender fra alle andre biler: Den er stor, den er tung, den er tørstig, og den er svinedyr. Og så ser den bare godt ud!
Vælger man denne udgave helt uden ekstraudstyr, står der to millioner kroner på prisskiltet. Lader man sig friste af fabrikkens mange muligheder for at bygge bilen, præcis som man vil have den, kan man endda sagtens tvinge prisen op med yderligere en million.
Land Rover Defender fås i tre længder
Den version vi her har set nærmere på, er den længste udgave, der hedder 130” til efternavn. Bilen fås også i en 90”- og en 110”-udgave.
I denne længste udgave runder bilen fem meter i længden, og endda 5,35 meter, hvis man måler reservehjulet, der hænger bag på bilen, med. Som udgangspunkt er der plads til fem personer, og så har man et kæmpe bagagerum på hele 1.094 liter – det er omtrent dobbelt så stort som i en moderne familiebil.
Men man kan også bestille bilen med hele otte siddepladser, og så konverteres en stor del af bagagerummet til tre ekstra sæder. Dermed bliver der kun et beskedent bagagerum på 290 liter tilbage – lidt mindre end i en Opel Corsa.
Luksus på en rå måde
Det Land Rover Defender kan, og som kun få andre biler tilbyder, er dens særlige kombination af rå offroad-egenskaber, flot design og en vis form for luksus.
Førerpladsen er således udstyret med en skærm med fabrikkens nyeste menustruktur, der fungerer udmærket. Der er danske menuer og mange gode features. Sæderne er bygget til lange ture, og udsynet er godt, idet man sidder meget højt over vejbanen.
Det siger sig selv, at det ikke altid er en let opgave at parkere den. Mange bilister vil ikke bryde sig om at bakse den på plads i en overfyldt gade eller ved et supermarked. Men det er heller ikke det, bilen er skabt til, og har man modet og lysten til at håndtere bilen, byder den på oplevelser, man kun sjældent kan få sammen med en bil.
Hvad koster Land Rover Defender?
En bil som Defender køber man med hjertet og ikke med fornuften alene. Alene prisen holder da også mange købere væk, og ser man på, hvad det reelt koster at køre en kilometer i bilen, så får de fleste nok et chok.
Vi har regnet på det over en periode på fem år og 100.000 km, som vi altid gør, og prisen lander på 17,75 kr. pr. km, når alt er indregnet. Det svarer til 355.000 kr. om året, og så har vi endda kun taget udgangspunkt i grundprisen på to mio. kroner.
Som nævnt kan man nemt hæve prisen med mange hundredtusinder af kroner, og så bliver det kort sagt bare endnu dyrere. Men det er en sjov bil at drømme om, en spændende bil at se på, og fed bil at røre ved. Og så kommer de fleste danskere desværre ikke meget længere.
Vild med biler? Hold dig up to date med FDM
Få gode tilbud fra FDM og de seneste bilnyheder direkte i din mailboks