Tesla Model 3 set forfra
Biltest

Tesla Model 3 - sedan med fart på

Danske bilkøbere er normalt ikke meget for sedaner. Men Tesla Model 3 er ikke nogen helt normal sedan, og den topper derfor årets salgslister blandt elbilerne. Den kører stille, hurtigt og langt på en opladning.
Tesla Model 3 set bagfra

Motors vurdering

Tesla Model 3

El
460.484 kr.
  • Køreoplevelse
  • Rækkevidde
  • Støjsvag
  • Bagsæde
  • Funktion af fartpilot
  • Bagagerum
Luk
Vis flere data

Fabriksdata

  • Motor
    To elmotorer (firehjulstræk)
  • CO2 udledning
    0 g/km
  • Effekt
    346 hk
  • Moment
    527 Nm
  • Topfart
    233 km/t.
  • Acc. (0-100)
    4,6 sek.
  • Køreklar vægt
    1.940 kg
  • Maks. påhængsvægt
    910 kg
  • Bagagerum
    425 liter
  • Akselafstand
    288 cm
  • Officiel rækkevidde
    560 km
  • Garanti (bil/lak/rust)
    4 / 4 / 12
    Bil og lak maks. 80.000 km
  • Mål
    L:469 cm B:185 cm H:144 cm

Motors tal

  • Beregnet økonomi 4,35 kr./km
  • Målt rækkevidde 457 km

Sikkerhed

2019
Luk

Den går som varmt brød i hele verden og er i øjeblikket den mest solgte elbil i Danmark.

Vi har her testet Long Range- versionen, og den klarede hele 457 km på motorvejen med 110 km/t. Det er ret flot og bedre, end da vi sidst havde den til test i vinter.

Læs også: Motors test af Tesla Model 3 fra 2021

Med firehjulstræk er køreindtrykket overordentligt positivt, og man kan ikke undgå at ende med at sidde med et stort smil i ansigtet. Ladetiderne er imponerende, og uanset om man lader hos Teslas ladestandere eller andre lynladere, kan vi konstatere, at denne model er den hurtigste til at få strøm på batteriet.

Bilen kan betjenes via en app, der både låser dørene op og gør det muligt at køre med bilen. Fra appen kan man også tænde varmen og se, hvor bilen er parkeret. Det fungerer meget flot!

VIDEO: Tag med på test af Tesla Model 3

Model 3 er udstyret med et Type 2 kombistik og kan derfor oplades på både Teslas egne ladestationer og på f.eks. de nyeste ladestationer fra Clever, E.ON og Ionity. På testtidspunktet kunne vi lade med op til 145 kW, men med stærkt varierende hastigheder alt afhængig af, om der var meget eller lidt strøm på batteriet. Tesla arbejder på at øge ladehastigheden, og det kan via opdateringer af bilens indbyggede software også komme eksisterende bilejere til gode.

Et enkelt område trækker ned i vores bedømmelse af bilen, og det er funktionen af fartpiloten. Der er to funktioner indbygget i bilen, og trykker man en gang ned på gearvælgeren, aktiveres den adaptive fartpilot uden styrehjælp. Det fungerer udmærket.

Men trykker man ned to gange i træk, aktiveres foruden fartpiloten også den indbyggede styrehjælp, der fastholder bilen i vognbanen. Den funktion blev vi aldrig helt gode venner med, og vi oplevede, at bilen pludseligt bremser op for biler i inderbanen på motorvejen, og at den til tider styrer eller bremser på en uhensigtsmæssig måde. Her er Tesla desværre endnu ikke på niveau med f.eks. Mercedes-Benz, Audi og Volvo.

Overvejer du elbil? Læs FDMs tema om hverdagen med elbil

Læs elbil-tema