MG Cyberster – Tyst og hurtig topløs elbil

TANNISBY Allerede på afstand har man lov til at have store forventninger om noget helt særligt. En lang, flad motorhjelm, vellykkede proportioner, en formgivning, der kan minde om Mazda MX-5, den klare røde farve og så de spøjse døre, der stritter op i luften.

Og jo, der er mere. Bilen har sort stofkaleche, kabinen er i flot rød alcantara, og da vi trykker på startknappen, sker der ikke andet, end at instrumenterne vågner. Ingen motorbrummen.

MG Cyberster er intet ringere end verdens eneste elektriske roadster – og eneste åbne elbil i det hele taget. Tænk, at det skulle være et kinesisk mærke, der først griber den bold, siden Tesla Roadster udgik for 12 år siden.

Video: Se nærmere på MG Cyberster

Nemt at benytte de smarte døre

Lave biler er aldrig helt nemme at komme ind og ud af, og den brede dørtærskel udgør også en lille chikane. Men det går fornuftigt at komme ned i de skålformede sæder – de særlige saksedøre hjælper på ind- og udstigning.

På plads i sædet finder vi hurtigt ud af, at den særlige dørkonstruktion ikke er en dum gimmick, der gør roadsterlivet besværligt. Det kræver ikke meget plads ved siden af bilen, og garagen behøver ikke være udpræget høj. Og er den eller parkeringskælderen virkelig lav, sørger følere i døren for, at der ikke kommer ridser i lakken.

MG har også sørget for nem betjening af de unikke døre. De åbner og lukker elektrisk (men ikke hurtigt), og i midterkonsollen sidder to store knapper, der er til at få øje på og nemme at betjene. Som supplement – når man står udenfor – er der også små knapper i dørene.

I midterkonsollen er placeret en anden stor knap, som vi lige straks skal få brug for.

Masser af skærme i MG Cyberster

Førerpladsen er tæt og intim, men ikke klaustrofobisk, og man sidder ganske højt (oven på den store batteripakke). Det hele er yderst førerorienteret med en usædvanlig opbygning med en lille førerskærm i midten og på hver fløj to mindre, der er vinklet udad.

Det ser godt ud, men er ikke udpræget praktisk. Slet ikke, faktisk. Ratkransen skjuler en del af de to små skærme, hvor der f.eks. kan være navigation eller tripcomputer. Det kan være nødvendigt at rykke sig i sædet for at se det hele.

Bilen har tilmed en fjerde skærm, der sidder nede i midterkonsollen. Skærm er nok så meget sagt, for det er snarere et digitalt betjeningspanel, der permanent er indrettet til at styre klimaanlægget. Vældig fint.

Med og uden kunstig lyd

Gearvælgeren er en lille fiks sag højt placeret i midterkonsollen. Virker nemt. Og så afsted. Super speederrespons, dejligt kontant rat og en fin motorlyd. Motorlyd? Jo, jo. MG har sørget for en elektronisk lyd, når nu roadsteren ikke har en V6-motor til at knurre ude foran.

Lyden er dæmpet og lyder logisk, men da bilen blev vist frem de første gange, syntes ikke alle, det ligefrem var fedt med støj i en elbil, så nu er det muligt at slå lyden fra.

Vi finder hurtigt ud af, at bilen er rigtig hurtig. Turen foregår i GT-versionen, der har to motorer og dermed 510 hk. Sjovt er det naturligvis at trykke på speederen og dreje skarpt ind i en kurve. Det går hurtigt og foregår kontrolleret.

Det er dejligt nemt at vælge mellem køreprogrammerne via en knap: Comfort, Sport og Individuel. Og motorernes regenerering kontrolleres enkelt via skiftepadler ved rattet. Den kinesiske uvane med at skjule alt inde i menuer hersker i hvert fald ikke her.

Afsindig hurtig acceleration

Bilen er tung – omkring to ton – så det kan forklare, at den ikke føles helt hysterisk. Men det er blot, indtil vi kommer til at trykke på den røde knap, ’Super Sport’, på rattet. Så er fanden løs. Når speederen trykkes ned, føles det, som om blodet forsvinder fra hovedet, og kinderne suges bagud. Wow. Men efter kort eftertænksomhed: hvorfor?

En 0-100-tid på 3,2 sekunder kommer der ikke noget godt ud af. Det er 0,5 sekund hurtigere end Tesla Roadster fra 2008 og helt det samme som McLaren F1 fra 1990’erne.

Hvilken MG Cyberster skal man vælge?

Så det vil være fristende at vælge standardmodellen Trophy, som nøjes med mere fornuftige 340 hestekræfter og en bedre rækkevidde på 507 km (Der er ret stor forskel i det officielle forbrug: 191 Wh/km mod 167 Wh/km).

Begge udgaver er født med V2L-teknik, så man kan trække store strømmængder ud til f.eks. hobbyudstyr.

Trophy er 50.000 kr. billigere, hvilket også er penge, men så alligevel ikke oppe i disse luftlag. Topudgaven koster 550.000 kr., hvilket ligner et fund, når man tænker på, at Tesla Roadster i 2008 kostede 800.000 kr.

Ud over de ligegyldige ekstra hestekræfter får man i GT-udgaven nemlig også firehjulstræk, større fælge (20 tommer) og den flottere alcantara-kabine (kunstalcantara på dørsiderne).

Så hvis forsikringspræmien ikke stikker helt af, kan det give mening at vælge GT. Med lad være med at trykke på den røde knap.

Hvordan kører MG Cyberster åben?

Derimod kan man roligt trykke/skubbe på den store knap i midterkonsollen – den til den elektriske kaleche, som jo er en afgørende pointe ved bilen.

Den går fint at åbne (og lukke), mens man kører. Op til 30 km/t., siger MG, men det fungerede nu også ved en speedometervisning på 40 km/t.

MG har godt styr på aerodynamikken, for det er ganske behageligt og støjsvagt op til i hvert fald landevejshastighed – nok også lidt mere. Når man kører med lukket kaleche, betaler man prisen i form af øget vindstøj trods den udmærkede trelags-kaleche, men det er først ved motorvejshastigheder, det bliver påfaldende.

Fin plads til to på tur

Bilen er skarp og præcis nok at køre, men det er mere en GT end en fuldblods racer.

Cyberster er bygget på samme platform som MG 4, og det indebærer baghjulstræk i grundudgaven og ellers firehjulstræk. Batteriet kendes også fra MG 4, nemlig et på 77 kWh.

Den maksimale ladehastighed er fornuftige 144 kW, og 10-80 pct. ladning tager 38 minutter.

Bagsædet er sparet væk – det er jo en roadster – men bag forsæderne er der flere gode stuverum til småting. Bagagerummet helt hæderligt. Størrelsen påvirkes ikke af, om kalechen er oppe eller nede, og det dybe hul kan snildt klare to-tre pænt store, bløde tasker, så weekendbagagen for to bør ikke være et problem.

Det er en agtværdig jubilæumsgave, MG og dets moderselskab, SAIC, har skænket til sig selv ved 100-års jubilæet for Morris Garages. Uanset om den britiske odeur er lånt.