Bilister der kører over Storebælt skal fra 1. januar 2016 gribe en smule dybere i lommen.
Prisen for at krydse broen for en almindelig personbil stiger nemlig fra 235 kroner til 240 kroner, mens prisen for personbiler med anhænger stiger fra 360 kroner til 365 kroner.
Samtidig stiger en Weekendbillet fra 410 kroner til 420 kroner og helligdags, lørdag- og søndagsbilletter fra 375 kroner til 385 kroner.
Kun prisen for motorcyklister og biler under tre meter ændres ikke. Her vil prisen stadig være 125 kroner.
LÆS OGSÅ: Milliardgevinst ved at fjerne brugerbetaling på Storebæltsbroen
Det er Transport- og Bygningsministeriet, der fastsætter priserne på Storebælt, som justeres typiske en gang om året, så de følger den almindelige prisudvikling.
Over 11 millioner køretøjer kørte i 2014 over Storebæltsbroen.
LÆS OGSÅ: Storebæltsbroen er guld værd
2016-priser på Storebælt
Pris pr. enkelttur over Storebælt 2015 2016
Personbil under 6 m (2015) 235 kr. (2016) 240 kr.
Motorcykel og personbil under 3 m (2015) 125 kr. (2016) 125 kr.
Personbil med anhænger (2015) 360 kr. (2016) 365 kr.
Lastbil under 10 m (2015) 710 kr. (2016) 715 kr.
Lastbil mellem 10 og 20 m (2015) 1.125 kr. (2016) 1.130 kr.
Lastbiler over 20 m under 60 tons (2015) 1.685 kr. (2016) 1.700 kr.
Rabatprodukter – pris tur/retur for personbil
Weekendbillet (2015) 410 kr. (2016) 420 kr.
Helligdagsbillet, Lørdagsbillet og Søndagsbillet (tidligere Dagsbillet) (2015) 375 kr. (2016) 385 kr.
Aftenbillet (2015) 280 kr. (2016) 290 kr.
Kilde: Sund & Bælt