50.000 bilister kan ’takke’ en af landets stærekasser for, at de har fået et klip i kørekortet. Og 108.000 gange har samme fotofælder resulteret i en fartbøde.
Det er de hårdtslående realiteter efter de første 12 måneders forsøg med 20 fastmonterede fartkameraer.
Selv om tallene kan synes store, er de fastmonterede kameraer ikke nær så hårde ved bilisterne som de mobile fotovogne. De uddeler i gennemsnit en fartbøde ca. hvert 10. minut, mens der går en time og 20 minutter mellem, at en stærekasse gør det.
De fastmonterede kameraer står i sagens natur på steder, som mange bilister lærer at kende, de er altid tydeligt skiltet kort forinden, og så er de også i aktion på trafiksvage tidspunkter som f.eks. om natten.
Se mere: Politiet firedobler automatisk fartkontrol
3-13 km/t. langsommere
Men stærekasserne får bilisterne til at sænke farten – i hvert fald lige ved målepunktet. Mellem 3 og 13 km i timen er gennemsnitsfarten ved de 20 fartkameraer faldet. Gennemsnittet er 8 km/t., viser Vejdirektoratets foreløbige evaluering af forsøget. Særligt de meget hurtige bilister har sænket farten.
Undersøgelsen ser ikke på, om det har betydet færre ulykker, da perioden på et år er for kort til det. Det er heller ikke muligt at sige noget om, hvordan trafikanternes hastighed har været over en længere strækning før og efter ATK-standerne.
’Samlet set vurderer Vejdirektoratet efter et års drift af pilotprojektet med stærekasser i Danmark, at det nuværende pilotprojekt, trods udfordringer med teknik og drift, har været en vellykket introduktion af stærekasser i Danmark, og at projektet bør fortsætte,’ konkluderer rapporten.
FDM: skru gerne op for stærekasser
- FDM ser gerne, at antallet stærekasser øges, og at de opsættes på strækninger, hvor høj hastighed er et særligt problem for trafiksikkerheden, siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.
- Flere stærekasser bør ikke være en erstatning, men et supplement til de mobile fotovogne. Både stærekasserne og ofte benyttede målestrækninger for fotovogne bør fortsat skiltes som det er tilfældet i dag, tilføjer Torben Lund Kudsk.
Se mere: Fotobokse klar til at blitze
Vejdirektoratets rapport har mest haft fokus på de praktiske sider af forsøget. Og de har ikke været for gode.
Teknisk bøvl
Teknisk set blev der taget 20 kameraer for politiets ATK-biler og monteret i lave skabe langs vejene. Og det gav mange praktiske problemer, som overvejende blev løst hen ad vejen, men de tog tid og var dyre.
Alligevel har de fastmonterede kameraer haft væsentlig flere svipsere end de mobile, så flere bilister, der egentlig var blevet blitzet, i sidste ende slap for at høre nærmere fra politiet.
’Henset de ikke uvæsentlige tekniske problemer vurderer Vejdirektoratet dog ikke, at det er hensigtsmæssigt i en fremtidig udrulning af flere stærekasser at benytte kameraer fra fotovogne.’
Hærværk 27 gange
Stærekasserne har været udsat for en del hærværk, men det har været mindre, end Vejdirektoratet havde forventet, og det har været faldende, siden projektet gik i gang.
I 2018 skete det 17 gange og i 2019 10 gange. Hærværket har bestået i at smadre det udvendige glas eller overmale det, mens udstyret inden i ikke har taget skade med en enkelt undtagelse.
Problem for udrykningskøretøjer
Og så peger rapporten på et problem, som ikke var forudset: Stærekasserne giver store gener for udrykningskøretøjer. Alle køretøjer, der passerer en stærekasse under udrykning, modtager et bødeforlæg. Den pågældende tjeneste skal så bruge tid på at dokumentere, at der var tale udrykningskørsel.
I fotovogne løses det ved, at operatøren med det samme markerer fartoverskridelsen som udrykningskørsel og dermed kommer bødeforlægget ikke videre.
Forsøget med stærekasser har et budget på 25 mio. kr.
Også forsøg for ti år siden
Det er anden gang, at fastmonterede fartkameraer afprøves i Danmark. I slutningen af 00’erne var ti stærekasser med i et forsøg på Sjælland.
En rapport fra 2010 fra Danmarks Tekniske Universitet viste, at fartreduktionen omkring selve stærekassen var ca. fem km/t. i byområder og ni km/t. på landeveje - men at bilisterne havde sat farten op til det oprindelige allerede efter 450 meter.
Rapporten anbefalede, at der blev opsat mellem 100 og 500 fartkameraer. Det blev afvist politisk, bl.a. efter modstand fra politiet.
Se mere: Stærekasser skydes ned