Danske veje for dumme til kloge biler

Vejinfrastrukturen er mange steder ikke gearet til teknologien i nye biler. Det betyder, at
potentialet i assistentsystemer ikke udnyttes godt nok. I værste fald kan det gå ud over trafiksikkerheden. Nødvendigt at få infrastrukturen gjort klar til fremtidens biler, mener FDM.

De danske veje er mange steder ikke gearet til fremtidens biler.
Bilist

De danske veje er mange steder for dumme til kloge biler. For mens nye biler får stadig flere assistentsystemer, der både kan hjælpe med at holde bilen på vejen, aflæse vejskilte og tilpasse hastigheden, kniber det for infrastrukturen at følge med. Det skriver FDMs medlemsmagasin Motor.

Flere af assistentsystemerne bliver om få år et krav i EU, men i Danmark risikerer vi, ikke at få det fulde udbytte ud af systemerne. I værste fald kan det gå ud over trafiksikkerheden.

Læs også: Kører du med falsk tryghed bag rattet

Bilen styrer efter vejstriber

Et eksempel er det system, der hjælper bilen med at holde sin vejbane og rette op, hvis bilen er på vej ud over kantlinjen eller midterstribe. Det virker ikke, hvis vejstriberne, som assistentsystemet navigerer efter, er slidt væk.

”Fremtidens biler kører allerede på vejene og stiller nogle helt konkrete krav til infrastrukturen, hvis deres assistentsystemer skal virke. Her bliver det efterslæb, der er på mange danske veje, meget tydeligt. FDM har gennem årene efterlyst, at stat og kommuner får nedbragt efterslæbet, og problematikken omkring systemerne viser meget tydeligt, hvorfor der er behov for det,” siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.

Bilens vognbaneassistent er afhængig af synlige vejstriber
På nogle af landets veje er vejstriberne slidt helt væk. Det betyder, at bilens vognbaneassistent ikke virker. (Foto: FDM)

Læs også: Sådan virker bilens vejbaneassistent

Kan selv aflæse vejskilte

Det er imidlertid ikke kun vejstriberne, der mange steder trænger til ny maling. På mange vejstrækninger skiltes der heller ikke med den tilladte hastighed. Det betyder, at assistentsystemer ikke kan aflæse og dermed tilpasse hastigheden efter dem.

Det samme gælder bil- og kortproducenternes løbende opdateringer af de elektroniske vejkort, som danner grundlag for de kort, der findes i nogle bilers navigationsanlæg, og som bilen bruger til at tilpasse hastigheden efter. Er kortene ikke opdaterede, kan det gå ud over kørslen. Det kan være, hvis bilen selv bremser ned til 90 km/t., selvom man må køre 110 km/t. eller omvendt sætter farten op. Det ene giver usikker kørsel, det andet er kriminelt og kan udløse en fartbøde.

Flere af de nye assistentsystemer bliver de kommende år et krav i nye biler.
Flere af de nye assistentsystemer bliver de kommende år et krav i nye biler i EU. (Foto: FDM) 

Læs også: Sådan virker skiltegenkendelsen i din bil

Vigtigt at veje er klar til fremtiden biler

”Når vejinfrastrukturen ikke er gearet til moderne biler, er det naturligvis et problem, som både stat og kommuner som vejmyndigheder bør tage alvorligt. Det handler ikke kun om den fysiske infrastruktur, men også om de muligheder, digitaliseringen giver for en bedre og mere sikker trafikafvikling. Det vil kun blive forstærket i fremtiden. Investeres der ikke løbende i vejene, risikerer vi i Danmark ikke at kunne udnytte det trafiksikkerhedsmæssige potentiale i assistentsystemerne. Det vil være ærgerligt,” siger Dennis Lange.

Få rådgivning om assistentsystemer