De danske bilafgifter vil også i fremtiden være baseret på beskatning af bilens pris fra fabrikken. Men med afgiftsreformen, der træder i kraft 1. januar 2021, kommer der en kraftig grøn skrue oveni – en CO2-baseret afgift.
Der er mange nye eller ændrede elementer, når det gælder teknikken i at udregne registreringsafgiften – og dermed bilens endelige pris. De vigtigste er:
- I stedet for de nuværende to afgiftstrin vil der fremover være tre. Af de første 65.000 kr. betales der kun 25 procent.
- Der indføres også et bundfradrag, inden der skal betales registreringsafgift i det hele taget. Det er lavt for konventionelle biler, mellemhøjt for plugin-hybrider og højt for elbiler. For de to typer ’grønne’ biler aftrappes fradraget en smule over tid.
- De to første ændringer gør isoleret set bilerne billigere. Men så kommer et nyt element – en CO2-afgift på registreringsafgiften. En benzinbil, der kører 18,2 km/ (f.eks. Peugeot 208 med 100 hk), får et tillæg på godt 31.000 kr. En VW Tiguan TSi (14,5 km/l) får et tillæg på ca. 49.000 kr. Mere tørstige biler rammes endnu hårdere af CO2-tillægget, så en BMW X3 20i (11,0 km/l) får et samlet CO2-tillæg på 94.000 kr.
- Elbiler og plugin-hybrider får en meget lang overgangsperiode med ekstra rabat oven i deres i forvejen lave afgift. I 2021 får de en rabat på 60 procent af det, de skulle have betalt. Rabatten nedtrappes, så den i 2030 er nede på 20 procent.
- Batterifradraget fortsætter, men nedtrappes til og med 2025. Det er på 76.500 kr. for de fleste biler, og som noget nyt trækkes det fra i den afgiftspligtige værdi (altså inden der lægges afgift på i stedet for efter), og derved får fradraget en større værdi.
- Afgiftsrabatten på strøm (processtrøm) fortsætter indtil 2030.
- Ejerafgiften ændres for biler, der indregistreres fra 1. juli 2021. I stedet for at være beregnet ud fra, hvor langt bilen kører på én liter benzin/diesel, bliver den differentieret efter, hvor mange gram CO2, bilen udleder pr. km.
Se her, hvad det betyder i praksis for en lang række biler
Sådan beregnes registreringsafgiften fra og med 2021
Værdielement (pct.) |
Nuværende (2020) |
2021 |
2025 |
2030 |
---|---|---|---|---|
Lav sats |
85% |
25% |
25% |
25% |
Mellem sats |
- |
85% |
85% |
85% |
Høj sats |
150% |
150% |
150% |
150% |
Overgangen fra lav til høj afgift sker i dag ved 197.700 kr. Fremover gælder samme beløb ved overgangen fra mellemste til højest afgift. Det nye, mellemste knæk sker ved 65.000 kr.
Bundfradrag i registreringsafgiften |
Nuværende (2020) |
2021 |
2025 |
2030 |
---|---|---|---|---|
Alle biler |
0 kr. |
21.700 kr. |
21.700 kr. |
21.700 kr. |
Plugin-hybrider |
40.000 kr. |
71.700 kr. |
66.700 kr. |
56.700 kr. |
Elbiler |
40.000 kr. |
191.700 kr. |
181.700 kr. |
158 700 kr. |
Elbiler og plugin-hybrider (under 50 g CO2/km) har desuden et batterifradrag på 76.500 kr. for de fleste biler. (1.700 kr. pr. kWh, dog maks. 45 kWh). Det aftrappes årligt og bliver 0 fra og med 2026.
CO2-tillæg til reg.afgift (ikke rene elbiler) |
|
---|---|
Op til 125 g/km |
250 kr./gram |
125-160 g/km |
500 kr./gram |
Over 160 g/km |
950 kr./gram |
Rabat på registreringsafgiften for elbiler og plugin-hybrider
% af normal afgift |
2020 |
2021 |
2025 |
2030 |
---|---|---|---|---|
Plugin-hybrider |
80% |
55% |
35% |
20% |
Elbiler |
80% |
60% |
40% |
20% |