De danske bilafgifter bliver fuldstændig ændret fra nytår, men de konkrete prisændringer for bilkøberne bliver beskedne i forhold til i dag.
Markant er, at elbiler slipper for det lurende prishop, der skulle være indtruffet 1. januar. Batteribilernes betydelige afgiftsrabat forlænges i årevis, og også plugin-hybriderne får lav afgift flere år frem.
Det sker for at fremme den grønne omstilling blandt personbiler og varevogne. Regeringens mål med ændringerne er at få 775.000 elektriske biler på vejene frem til 2030. Af dem vil de 715.000 være personbiler. Både rene elbiler og plugin-hybrider tæller med.
Ambitionen er én mio. grønne biler
’Aftalen om grøn omstilling af vejtransporten’ blev præsenteret 4. december, og bag den nye reform og de ændrede bilafgifter står regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
Ambitionen er én mio. nul- og lavemissionsbiler i 2030, og forskellen til 775.000 kan nås gennem en hurtigere teknologisk udvikling end forudsat og/eller en justering af reformen undervejs.
Se mere: En ud af fem nye biler er elektriske
Samtidig har de fire partier aftalt, at der skal arbejdes for, at normale benzin- og dieselbiler ikke må indregistreres efter 2030. Reelt kræver det dog enighed i EU.
Reformen med særdeles lav afgift på grønne biler betyder, at det – med stor usikkerhed – vil koste samfundet 2.600 kr. at undgå et ton CO2.
Her er hovedpunkterne:
- Registreringsafgiften lægges om, så CO2-udledning betyder mere. Jo kortere på literen, jo dyrere bil. Selv om den tekniske ændring er stor, vil bilpriserne generelt ændre sig ganske lidt i forhold til 2020. I gennemsnit stiger en ny bil 2.300 kr. fra nytår. I 2025 vil stigningen dog være 8.800 kr.
- Elbiler slipper med meget lav afgift mange år frem. De mellemdyre elbiler vil ligefrem blive billigere fra 2021, da biler med en købspris på op til ca. 510.000 vil være helt afgiftsfrie. I dag er grænsen omkring 400.000 kr.
- Plugin-hybriderne stiger generelt (nogle modeller falder en del), men de er stadig begunstiget og spiller en betydelig rolle i at nå målet om 775.000 elektriske biler i 2030.
- Ejerafgiften stiger lidt for alle bilejere. Første stigning er på tre procent og gælder fra 2022. I årene efter hæves ejerafgiften noget mere.
- Den ekstra høje ejerafgift for dieselbiler (udligningsafgift) hæves med 300 kr. i gennemsnit allerede fra 2021.
- Benzin- og dieselafgifterne stiger ikke. Bilkommissionens forslag om motorvejsafgift er der heller ikke skygge af.
- Den store afgiftsrabat på strøm købt gennem ladeoperatør (processtrøm) forlænges til 2030.
- Ladeboks opsat privat af arbejdsgiver beskattes ikke længere og kan beholdes afgiftsfrit, hvis man har haft beskattet firmabil i seks måneder.
- Biler købt med en bindende købsaftale senest 17. december kan indregistreres til nuværende afgift, også efter 1. januar 2021.
- Skats systemer ventes først at kunne håndtere de nye afgifter fra 1. juni 2021. Indtil da opkræves de gamle afgifter, som så modregnes, når det systemerne er klar.
- Lastbiler får hævet deres kørselsafgifter fra 2025
Se mere: Sådan ser Bilkommissions anbefalinger ud
FDM: god aftale
- Det er på flere områder en god aftale for både bilisterne og for klimaet, siger administrerende direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen.
- Det er positivt, at der nu sikres gode og langsigtede rammer for bilafgifterne. Det vil få stor betydning for den grønne omstilling af bilparken. I FDM hæfter vi os især ved, at aftalen afspejler en vigtig balance mellem på den ene side at motivere forbrugerne til grønne valg uden i større omfang at straffe de forbrugere økonomisk, der endnu ikke er klar til selv at skifte til en elbil.
FDM’s direktør tilføjer:
- Den nye afgiftsmodel fastholder nogenlunde afgiftsniveauet på konventionelle biler. Disse betaler allerede i dag mere en rigeligt i afgift. Mange danskere vil i de kommende år stadig have behov for konventionelle biler, og i det lys er der klogt ikke at øge afgifterne væsentligt. Selv med det lavere skatteprovenu vil danske bilister være overbeskattede.
FDM vurderer, at der reelt kommer langt flere end 775.000 elektriske biler på vejene i 2030, hvis ellers lademulighederne følger med. Der sælges omkring 220.000 nye personbiler årligt.
Afgifter på nye biler falder langsomt
FDM noterer med tilfredshed, at de samlede bilafgifter langsomt falder over de næste ti år med ca. ti milliarder kroner.
De svagt faldende bilafgifter skal tilmed ses i forhold til, at der uden reformen ville være sket en næsten glemt, men ikke ubetydelig afgiftsstigning på de fleste biler.
1. januar 2021 skifter afgiftsberegningen fra at være baseret på den gamle NEDC-testmetode til den nye WLTP. Efter den nye målemetode kører bilerne officielt kortere på literen, og det ville slå igennem på registreringsafgiften.
Politisk var det besluttet at kompensere for denne kunstige stigning, men langt fra nok til i gennemsnit at forhindre afgiftsstigninger.
Fortsat værdibaseret bilafgift
Selv om FDM betragter den nye aftale afbalanceret, finder forbrugerorganisationen det ærgerligt, at den nye afgiftsmodel stadig grundlæggende bygger på en værdiafgift.
Det vil fastholde et todelt bilmarked, hvor leasingbiler kan betale markant mindre afgift end helt tilsvarende biler, der købes.
