Der er blevet langt mellem spritbilisterne. Hvis politiet stiller sig op i vejkanten, skal der standses 500 biler og andre køretøjer, før der er én med en promille på 0,5 eller derover.
Dermed er danske trafikanter endnu mere ædruelige end tidligere, når de sætter sig bag rattet eller styret.
Blot 0,2 procent – eller 2 promille - af alle trafikanter har for meget alkohol i blodet. Det viser den største undersøgelse nogensinde af spirituskørsel.
116.000 standset for at blæse
Det er Rigspolitiet, som har bedt 116.000 tilfældig udvalgte trafikanter om at blæse i et alkoholmeter.
- Det er virkelig en lav andel, siger Lars Klit Reiff, som er strategisk analytiker i Rigspolitiets nationale færdselscenter og manden bag undersøgelsen.
Kontrollen af de 116.000 bilister og andre trafikanter er primært sket i 2017 og 2018, men Rigspolitiet har først offentliggjort resultatet nu i forbindelse med konferencen Trafikdage 2021 i Aalborg.
En tidligere undersøgelse fra 2008-2009 indikerede, at 0,5 procent var ulovligt påvirket. I den nye undersøgelse havde Lars Klit Reiff dimensioneret undersøgelsen ud fra en forventning om 0,4 procent påvirkede.
Ud over de 0,2 procent med ulovlig promille havde 1,5 procent en lav, lovlig promille (under 0,5).
De grundige tal af trafikanternes ædruelighed flugter med antallet af spiritusulykker. De er faldet fra at udgøre 18 procent af alle ulykker med personskade i 2008 til 10-12 procent de seneste seks år.
Se mere: Sprit i blodet giver tårnhøj ulykkesrisiko
29 døde i spritulykker
Spirituskørsel er dog stadig et betydeligt problem. En ulovlig promille øger ifølge danske tal risikoen for at blive indblandet i en ulykke 25 gange. 29 personer blev dræbt, og 305 kom til skade i spiritusulykker i 2020. Det er lidt lavere end gennemsnittet for 2015-2019.
- Det er alt andet lige positivt, at andelen af trafikanter, der kører spirituskørsel er faldet. Desværre er der stadig nogle få, der gør det, og det skal der fortsat sættes ind imod, siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.
- Alkohol hænger ikke sammen med at sætte sig bag rattet eller styret, og det kan føre til fatale ulykker, når man gør det. FDM håber derfor, at den positive udvikling fortsætter.
Mænd kører mest spritkørsel
Undersøgelsen er så grundig, at det også er muligt at se på trafikantgrupperne – og på køn. Det sidste tegner ikke noget godt billede af mænd. Men heller ikke noget overraskende billede. Dobbelt så mange mænd som kvinder kører beruset.
Når det gælder faktiske spiritusulykker, bonner mænd dog endnu højere ud. 16 procent af alle kendte spiritusulykker har en kvinde indblandet, mens mændene altså udgør 84 procent.
At forskellen er så meget større, når det gælder ulykker, kan bl.a. skyldes, at mænd muligvis har en højere promille end kvinder, og at mænd har en anden risikoprofil, vurderer Lars Klit Reiff, der dog ikke har undersøgt det. Dertil kommer, at mænd kører flere km end kvinder, og derfor er det forventeligt, at der er flere mænd i spiritusulykkerne.
Mange berusede knallertkørere
Blandt transportmidler er forskellen også stor. Mens 0,2 procent af førere af personbiler er påvirkede, er varevognschauffører oppe på næsten 0,3 procent.
Rigtig skidt står det til med knallertkørere. Blandt store knallerter (knallert 45) er andelen oppe på 1,9 procent, mens det for de små knallerter (knallert 30) er hele 3,3 procent – 16 gange så hyppigt som blandt bilister.
Fordelt på alder er de 45-74-årige kraftigt overrepræsenterede og bekræfter det generelle billede af, at en spritbilist er en midaldrende mand.
Flere unge kører spirituskørsel
Selv om undersøgelsen viser et meget lavt antal spritbilister, ser direktøren for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller, faresignaler:
- Andelen af unge, der kører ved spirituskørsel, er steget i 2020. Det er ikke nogen god udvikling, påpeger direktøren over for Motor i forbindelse med et interview om ulykkestallene for 2020 og 2021.
Et formål med Rigspolitiets undersøgelse har været, at resultatet skal bruges til at sikre, at politiet mest effektivt fanger spirituspåvirkede trafikanter.
Politiets næse virker
Lars Klit Reiff peger dog på, at politiets næse for spritbilister har vist sig at være rigtig god. På trods af at spritbilisterne efterhånden er sjældne gæster på vejene, så spottede politiet flere end 5.500 alene i 2020. Og det var i helt overvejende grad de trafikantgrupper, som i undersøgelsen viste sig at være særlig problematiske.
Såkaldt narkokørsel er blevet omtrent lige så udbredt som spirituskørsel ifølge politiets razziaer. Det har dog ikke været praktisk muligt at undersøge også det i den nationale undersøgelse, da hver test er væsentlig mere tidkrævende end alkoholtest.
