Her er de nye regler for bilisterne i 2022

Højere fartbøder, syn i vejkanten, hjelmkrav og nye skilte. Fra årsskiftet træder en række nye love og regler i kraft, der har betydning for dig. Her får du overblikket fra FDM.

Billede af trafik i bybilledet
Bilist

Når rådhusklokkerne ringer år 2022 ind, og DR Pigekoret synger ”Vær velkommen, Herrens år”, er det ikke kun et goddag til et nyt år, men også et goddag til nye love og regler, der bl.a. kommer til at gælde for dig, der har bil, motorcykel, eller på anden vis færdes i trafikken. To nye skilte bliver også officielt føjet til paletten af trafiktavler.

FDM har her samlet et overblik over det nye, du skal vide:

Grafik: Skillestreg

Grafik: Nye takster for fartbøder Fartbøderne får vokseværk

Kommer du til at trykke for meget på speederen i det nye år, så kan du forvente at skulle betale en større bøde, end den du slipper med nu. Bødetaksterne vil i det nye år stige med 20 procent til et beløb, der er deleligt med 600.

Den mindste almindelige fartbøde vil fremover lyde på 1.200 kr.

Kører du 80 km/t i en byzone, hvor du højest må køre 50 km/t, vil du med de nye takster skulle betale 4.200 kr. i bøde. 

Læs mere: Så meget vil regeringen hæve fartbøderne med 

Grafik: Skillestreg

Grafik: Vejsidesyn af motorcykler Motorcykel-synshallen rykker ud langs vejene

Kører du motorcykel, så skal du i det nye år berede dig på, at du kan blive vinket ind til siden til et såkaldt vejsidesyn. Ved et syn i vejsiden vil synsinspektøren kontrollere om eventuelle fejl opdaget ved et tidligere syn er udbedret og lave en vurdering af motorcyklens tekniske tilstand.

Er der fejl på motorcyklen kan det f.eks. føre til kørselsforbud eller indkaldelse til syn i synshal.

I FDM hilses vejsidesynet for motorcykler velkommen.

"Vi håber, at man med indførelse af vejsidesyn bl.a. kan være med til at dæmme op for motorcykler, der larmer mere end tilladt", lyder det fra Dennis Lange, chefkonsulent, FDM. 

Grafik: Skillestreg

Grafik: Ny købelov Ny købelov træder i kraft

Påtænker du at købe bil i år 2022, så er det værd at være opmærksom på, at der fra årsskiftet træder en ny købelov i kraft i Danmark. Købeloven er den lov, hvori dine rettigheder som forbruger står beskrevet – det vil blandt andet sige bestemmelser om, hvordan du er stillet, hvis der er noget i vejen med den vare, du har købt.

Køber du en bil af en forhandler, så gælder i forvejen en regel, der hedder ”formodningsreglen”. Den regel betyder i korte træk, at hvis der skulle vise sig at være noget galt med bilen i en vis periode efter, du har købt den, så vil man formode, at fejlen også har været til stede før du købte bilen. Og derfor er det ikke dig som køber, der skal betale for at rette fejlen, men sælger.

Perioden, hvor formodningsreglen gælder, bliver med den ny købelov fordoblet fra de nuværende 6 måneder til et år.  Grafik: Ny købelov træder i kraft

Den nye købelov gælder for køb foretaget fra og med 2022. For varer købt før årsskiftet, gælder den købelov, der var gældende, da du købte varen.

Læs mere: Sådan er den nye købelov en gevinst for dig

Grafik: Skillestreg

Nye skilte

I 2022 kommer to nye skilte til at blive en officiel del af trafikbilledet.

Grafik: Trafiktavle M 18

Trafiktavle M 18

Dette skilt, som du måske allerede er stødt på, bliver nu en officiel tavle. Skiltet angiver muligheden for at skifte mellem flere transportformer. Skiltet bruges typisk, hvor der er samkørselsmuligheder, eller hvor kollektiv transport møder andre transportformer.

Grafik: Skillestreg, hvid

Grafik: Trafiktavle A 38

Trafiktavle A 38

Denne trafiktavle, der både deler navn med et kendt morgenmadsprodukt og chefen for den originale nissebande, angiver en såkaldt lunke i vejen, hvor der ved kraftig nedbør kan være vand på kørebanen.

Grafik: Skillestreg

Grafik: Nye regler for skat på ladebokse Nye beskatningsregler for ladebokse

Kører du firmabil, og er det en af den slags, der skal lades op, så har du måske også en ladeboks eller ladestander på din egen private bopæl, som er stillet til rådighed for dig, som en del af din aftale om fri bil.

Værdien af den ladeboks eller -stander bliver du med nye regler, der træder i kraft ved årsskiftet, ikke længere beskattet af.

Har du haft fri elbil eller fri plugin-hybrid i mindst et halvt år, så bliver du heller ikke beskattet, hvis laderen overgår til privat brug.

Det halve år kan tidligst tælles fra 1. januar, så den tidligste dato for, at din lader ikke beskattes ved overgang til privat brug, er 1. juli 2022. 

Grafik: Skillestreg

Grafik: Krav om hjelm På med hjelmen

Drister du dig ud i trafikken den 1. januar på et motoriseret løbehjul eller skateboard, så skal det foregå med hjelm på. Det gælder uanset, om du lejer, låner eller selv ejer løbehjulet eller skateboardet.

Bærer du ikke en godkendt cykelhjelm kan du straffes med bøde.

Hjelmkravet gælder også for såkaldte selvbalancerende køretøjer, det vil sige f.eks. segboards og uniwheels.

Brug for hjælp?  

Husk, at du som medlem af FDM kan få juridisk rådgivning bl.a. om love, regler, nye afgifter og dine rettigheder som bilist og forbruger.

Få rådgivning