Et borgerforslag om at gøre Storebæltsbroen gratis har på under en måned fået de nødvendige 50.000 underskrifter, det kræver, for at Folketinget skal tage stilling til det.
Det var den 29. januar, at Bent Kloster Thodsen fra Hanstholm i Nordjylland stillede forslaget om at gøre den 18 km lange bro mellem Sjælland og Fyn gratis fra 1. juli i år.
”Forslaget vil skabe en dynamik og en ekstra indtjening for Danmark, der langt overstiger de billetindtægter, der i dag betales for benyttelse af Storebæltsbroen,” som han formulerer det.
Han peger på, at bilisterne, siden broen åbnede i 1998 (for jernbanen i 1997), har betalt mere end 43 milliarder kroner i broafgift. Tilsvarende var anlægsudgifterne på 26 milliarder kroner (38,1 milliarder kroner i 2020-priser).
”Storebæltsbroen er et ekstraordinært stort og dyrt stykke infrastruktur, og derfor har FDM gennem årene accepteret en brugerbetaling. Dog under forudsætning af, at den bortfaldt, når broen var betalt. Helt i tråd med det politikerne lovede danskerne, dengang man vedtog broen. Derfor er vi som udgangspunkt enige i, at man bør se på, om det ikke er på tide at gøre broen gratis. Alternativt kun tage en betaling, som kan dække den løbende vedligeholdelse,” siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.
Broen er en pengemaskine
Fra politisk side er det allerede bestemt, at Storebæltsbroen skal være gratis, når den er betalt ud. Hvornår det sker, er dog uvist. Gennem årene har man nemlig flere gange trukket store milliardbeløb ud for at finansiere andre infrastrukturopgaver. Senest med sidste års store infrastrukturplan, som betyder, at der frem mod 2035 skal hentes yderligere 7,9 milliarder kroner fra Storebæltsbroen til finansiering af anden infrastruktur.
Således gik kun 475 millioner af de 2,6 milliarder kroner, Storebæltsbroen i 2020 havde i indtægter fra vejtrafikken, til afdrag på gælden, som ved udgangen af 2020 var på 18,5 milliarder kroner. Med det tempo forventer Sund & Bælt, at broen er betalt ud omkring 2032.
Storebælt er ligefrem blevet en pengemaskine, mener Venstres mangeårige transportordfører Kristian Phil Lorentzen, der har svært ved at se, at der de kommende år ikke stadig vil være en form for broafgift.
”Jeg har stor sympati for forslaget. Blandt andet fordi jeg principielt mener, at infrastrukturen skal betales igennem bilafgifterne, som i forvejen er meget høje. Sagen er bare den, at man fra politisk side har valgt at indgå aftaler, hvor man bruger penge fra broen til at finansiere nye veje. Det er en aftale, alle Folketingets partier har lagt ryg til. Derfor er det heller ikke realistisk at gennemføre forslaget, før broen er betalt ud,” siger Kristian Phil Lorentzen til FDM.
Også transportminister Trine Bramsen (S) medgiver til Jyllands-Posten, at som ”landet ligger lige nu, er der dog ikke noget, der peger på, at jeg kan trylle de takster, der er for at passere Storebælt, væk.”
Skal ikke sætte næsen op efter gratis bro
De meldinger ærgrer FDM.
”At man har forlænget tilbagebetalingstiden ved gennem årene at hive penge ud af broen, har vi været stærkt kritiske overfor. Også selvom undskyldningen har været finansiering af andre veje. Bilisterne betaler allerede i dag over 50 milliarder kroner i skatter og afgifter om året og har derfor betalt for at køre på vejene. Endelig er broen, som anden infrastruktur, noget, der kommer alle til gavn – også dem, som ikke bruger den. Analyser har tidligere vist, at der vil være god samfundsøkonomi i at fjerne betalingen på broen,” siger Dennis Lange.
Alligevel mener FDM ikke, at underskriverne af borgerforslaget skal sætte næsen op efter en gratis bro. Det er der flere årsager til.
”De gange, man har besluttet at tage penge fra Storebæltsbroen, har der ligget brede politiske aftaler bag, som man er bundet af. Det gælder ikke mindst sidste års store infrastrukturplan. Det respekterer vi naturligvis. Nok så væsentligt kan det forskubbe hele økonomien i den Femernforbindelse, man er i fuld gang med at bygge, hvis man gør Storebæltsbroen gratis. Det vil helt givet få flere til at vælge at køre over Fyn end at betale for at køre under Femern. Derfor tror vi også, det har lange udsigter, før bilisterne kan køre gratis over Storebæltsbroen. Desværre,” siger Dennis Lange.
Også Kristian Phil Lorentzen medgiver, at en gratis Storebæltsbro har lange udsigter.
”Jeg er med på, at brotaksterne på Storebælt er en barriere for mange. Omvendt er vi nødt til at forholde os til, at bliver det gratis at køre over Storebælt, vil det have betydning for tilbagebetalingen af Femern-forbindelsen, ligesom det vil have det for en eventuel Kattegatforbindelse og på Molslinjen. På den måde er de enkelte forbindelser forbundne kar. Men det betyder ikke, at vi i Venstre ikke er klar til at se på, om man kan sænke taksterne yderligere,” siger Kristian Phil Lorentzen.
I alt 12,4 millioner køretøjer passerede sidste år Storebæltsbroen, heraf var de 10,6 millioner personbiler. Ifølge Storebæltsbroen har mere end 220 millioner køretøjer krydset broen siden åbningen i 1998. Dertil kommer de mange togpassagerer, som benytter broen og tunnellen.
