Gigantisk vejplan skal gavne alle

Udbygningen af de danske veje er gået stort set i stå, men nu er der udsigt til en kickstart af dimensioner, som vil give enorme mængder arbejde til Vejdirektoratet og om nogle år betyde stærkt forbedrede vilkår for bilisterne.

Med sin plan ’Danmark fremad’ vil regeringen investere 47 mia. kr. i nye eller udvidede veje foruden 3 mia. kr. til støjdæmpning – foruden andre ca. 40 mia. kr. til kollektiv transport.

Efter mange års anlægs-tørke vil stort set alle de statslige vejprojekter, der er fremlagt gennem de seneste 15 år, blive bygget frem til 2035. Det forudsætter, at regeringen får politisk flertal for sit forslag.

Der er dog allerede fra begyndelsen betydelig begejstring blandt de borgerlige partier, der selv under den forrige regering i 2019 fremlagde en næsten identisk vejplan.

Ny motorvej over Limfjorden og fire motorveje på Sjælland

Markant er, at Nordjylland ser ud til at få ’Den tredje Limfjordsforbindelse’ – en 20 km lang motorvej vest om Aalborg, og at fire sjællandske motorveje bliver bygget: Frederikssundsmotorvejen, Kalundborgmotorvejen, Hillerødmotorvejen og Næstvedmotorvejen.

Desuden er der udsigt til en kraftig udvidelse af eksisterende motorveje, både i Østjylland og i store dele af Storkøbenhavn. Desuden er der reserveret 13 mia. kr. til infrastruktur til den nye bydel i København, Lynetteholmen, hvor en østlig omfartsvej samt en metro er en del af projektet.

Se mere: Motorveje er som magnet på trafikken

Bro mellem Als og Fyn

Et nyt, stort projekt, som hidtil har været en ’privat’ vision, er kommet ind i den statslige varme: en bro mellem Fyn og Als. Broen Bøjden-Fynshav med tilhørende (motor-)vej på begge sider skal nu undersøges på overordnet niveau.

Vejdirektoratet vurderede i 2019 i en meget foreløbig analyse, at projektet ville have en positiv samfundsværdi (5.5 pct. intern rente) koste ca. 22 mia. kr. inklusive motorvej på begge sider, men med brugerbetaling på 70 kr., ville statens udgift kun blive 11 mia. kr. 

Det skal også undersøges, om kapaciteten på Vejlefjordbroen kan forbedres, f.eks. ved en udvidelse til otte spor.

Storstilet vejprojekt droppes - og flere mindre

Særligt ét stort projekt er fraværende i regeringens plan, den såkaldte Hærvejsmotorvej på langs af Jylland.

- Vi har fundet på noget bedre, sagde transportminister Benny Engelbrecht ved præsentationen af planen.

Med det mente han, at det meget dyre projekt med beskeden samfundsøkonomi skal erstattes af en udvidelse af E45 i Østjylland samt en forbedret rute 26 fra Aarhus mod Viborg. Desuden skal der igangsættes en undersøgelse af, hvordan rute 13 på langs af Jylland kan forbedres. Rute 13 går næsten parallelt med den foreslåede Hærvejsmotorvej.

Deltag i debatten

Andre droppede projekter er en opgradering af Sydmotorvejen på Lolland, en kort, men dyr udvidelse af Helsingørmotorvejen ved Hørsholm, udvidelse af E45 mellem Aarhus nord og Randers nord, en fremskudt færgehavn ved Tårs på Lolland og opgradering af rute 9 på Langeland og Taasinge samt motorvej/motortrafikvej Viborg-Rødkærsbro.

Ingen 'Lego-togbane'

Og så vil regeringen have droppet en planlagt jernbane Vejle-Billund, som ville have negativ samfundsværdi.

Med i regeringens udspil er også støtte til mange nye elbilladere for 500 mio. kr. og ’støj-stærekasser’. Sidstnævnte er automatisk fartkontrol, der særligt af hensyn til støjen fra for høj fart skal sættes op på Motorring 3 ved København.

Se hele planen i detaljer fra transportministeriet

FDM: god plan

- Det er et godt og omfattende udspil til ny infrastruktur, som regeringen har fremlagt. Det er på vejene, at 90 pct. af persontrafikken bliver afviklet, og derfor skal udbygning af vejenes kapacitet naturligvis være i centrum, hvis man reelt vil forbedre danskernes mobilitet – også for alle dem, hvor tog eller cykel ikke er et realistisk alternativ, siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.

Han uddyber:

- For FDM handler det først og fremmest om, at vi skal have mest mulig mobilitet for pengene. Derfor har vi med glæde noteret os, at regeringen med sit udspil tager fat i en lang række af de vejstrækninger, hvor trængslen er størst, og køerne er længst.

FDM er også glad for, at der er afsat en pulje til små projekter, som ofte overses, men som for få midler kan give god fremkommelighed, f.eks. ved at ændre vognbaneforløb, justere en frakørsel eller tilpasse et lyssignal.

I udspillet savner FDM bl.a. bedre udnyttelse af vejnettet i form af større brug af ITS og bedre lovmæssig understøttelse af samkørsel.

Ukendt rækkefølge

Alle de store vejprojekter kan blive realiseret, hvis de politiske partier bliver enige, men det er helt åbent, hvilken rækkefølge, de skal anlægges i – og hvilke kriterier der kan afgøre rækkefølgen.

- Nu skal vi først blive enige med Folketingets partier om projekterne. Dernæst ser vi på rækkefølgen – hvilke projekter har størst behov for at komme i gang. Jeg håber, vi kan være klar, før det bliver sommer, sagde finansminister Nicolai Wammen ved præsentationen af planen hos Novo Nordisk i Kalundborg.

Det fysiske anlæg af de første nye veje eller udvidelser kan formentlig gå i gang inden for to år. De sidste ventes første påbegyndt eller færdiggjort i 2035. Transportministeren forventer, at projekterne kommer i tre 'rul', hver på en femårs periode.