Trafikken over Storebælt synes kun at køre én vej: op.
Således blev 2019 igen et rekordår for Storebæltsbroen med i alt 13,3 millioner køretøjer, eller hvad der i gennemsnit svarer til 36.000 køretøjer i døgnet.
I alt steg lastbils- og personbilstrafikken med hhv. 2,1 og 1,8 procent i forhold til året før. Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
Indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt var på godt 2,9 milliarder kroner. Det er 1,5 procent mere end i 2018.
Læs også: Storebæltsbroen er guld værd
Udbytte til staten på 1,4 mia. kr.
”Trafikken sætter rekord på Storebæltsbroen igen i 2019 og bidrager til en stigning i indtægterne, selvom der hen over året er en faldende tendens i væksten for både erhvervs- og fritidstrafik. Sammen med reducerede driftsomkostninger og lav rente betyder det, at vi får et tilfredsstillende årsresultat. Vi kan således både betale et udbytte til staten på ca. 1,4 milliarder kroner og afdrage 0,9 milliarder kroner på gælden i A/S Storebælt,” siger Sund & Bælts adm. Direktør, Mikkel Hemmingsen.
Få medlemsrabat på Brobizz:
Læs mere
Storebæltsbro betalt i 2032
For selskabet A/S Storebælt, der hører under Sund & Bælt, betyder årets resultat, at selskabet afdrager 900 millioner kroner på den rentebærende nettogæld, som ved udgangen af 2019 var på 18,9 milliarder kroner. Tilbagebetalingstiden er uændret 34 år. Dermed ventes Storebæltsbroen at være betalt i 2032.
Sund & Bælt Holding A/S forventer at kunne udlodde et ekstraordinært udbytte til staten på knap 1,4 milliarder kroner i 2020 på baggrund af udbytteudlodning fra A/S Storebælt, skriver Sund & Bælt.
Dermed vil selskabet have udloddet samlet 8,4 milliarder kroner til staten med 7,8 milliarder kroner til infrastrukturfonden og 643 millioner kroner til finansiering af udvidelsen af Fynske Motorvej.
Læs også: Milliardgevinst ved at fjerne brotakster
Broen er blevet en økonomisk malkeko
At staten igen trækker så stort et beløb ud af Storebæltsbroens økonomi, møder skarp kritik fra FDM.
”Storebæltsbroen har ikke bare forbedret danskernes mobilitet markant. Den er også blevet en stor indtægtskilde for staten, som hvert år trækker store beløb ud af broens økonomi. Det er tankevækkende, at der i 2019 blev trukket langt flere penge ud til statskassen, end der afdrages på gælden. Det er et problem, at der trækkes så mange penge ud, også selvom hovedparten går til andre infrastrukturprojekter,” siger afdelingsleder i FDM, Torben Lund Kudsk, og tilføjer:
Læs også: Bilisterne malkes på Storebæltsbroen
”Storebæltsbroen er et skoleeksempel på en betalingsvej, der begynder som et brugerfinansieret projekt, men med tiden ender som økonomisk malkeko. Det er ikke bare i strid med den oprindelige aftale omkring broen, men også til skade for mobiliteten og den langsigtede samfundsøkonomi.”