Tre gange om dagen snupper politiet en vanvidsbilist

Når bilister kører alt for stærkt, voldsomt hasarderet eller med for meget alkohol i blodet, er det vanvittigt. Derfor fik politiet for godt et år siden mulighed for at tage bilen fra de såkaldte vanvidsbilister. Et værktøj, der er blevet brugt flittigt. Faktisk næsten tre gange hver dag – eller i alt 996 gange, siden loven blev indført 1. april sidste år til 20. marts i år. Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet.

I politiets døgnrapporter kan man læse om de mange forseelser, f.eks. en episode som denne, beskrevet af Nordsjællands Politi: „Klokken 17.21 blev en 18-årig varebilsfører fra Hillerød standset på Kongens Vænge ved busstoppestedet ved ATP-huset. Det blev han, fordi han var målt til at have kørt 121 km/t i en 50 km/t-zone, og han blev derfor sigtet for vanvidskørsel, ligesom varebilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.“

De forseelser, der betegnes som vanvidskørsel, er særlig hensynsløs kørsel, hastighedsoverskridelse på 100 procent og kørsel med mere end 200 km/t. eller med en alkoholpromille over 2,0. Med de i alt 996 biler, der er beslaglagt med henblik på konfiskation, konstaterer justitsminister Nick Hækkerup, at reglerne ikke blot har været nødvendige, men også effektive.

"Det er naturligvis bekymrende, at det har været nødvendigt at beslaglægge så mange biler, men jeg håber, at det store antal beslaglagte køretøjer kan være med til at skabe en adfærdsændring, så vi ser færre forfærdelige episoder, hvor vanvittige personer slår folk ihjel med deres sindssyge kørsel," sagde ministeren i en pressemeddelelse, da tallene kom ud.

Flest tages for alkohol

FDM har forsøgt at få mere viden om tallene hos Rigspolitiet, der med henvisning til at Nationalt Færdselscenter blev nedlagt ved årsskiftet forklarer, at politikredsene nu sidder med statistikken. Kun godt halvdelen af dem har svaret på Motors aktindsigt efter en måned, og materialets omfang varierer, så det kan ikke nødvendigvis sammenlignes.

Men der tegner sig et billede af, at det oftest er mænd, der er vanvidsbilister, og flertallet får beslaglagt bilen, fordi de kører med en alkoholpromille på over 2,0.

Hos Rådet for Sikker Trafik er man ikke overrasket over tallene.

"Det er foruroligende, at der tages tre om dagen, men det kommer ikke bag på mig, for vanvidskørsel har altid været der. Der er blot kommet mere opmærksomhed på det. De her personer fanges kun, når politiet er ude på vejene, så mange går under radaren, og jeg tror, fænomenet er langt større end tallene," siger Mogens Kjærgaard Møller, administrerende direktør hos Rådet for Sikker Trafik.

Han er positiv overfor, at det er blevet muligt at beslaglægge bilerne.

"Det er godt, at de her biler er fjernet, og jeg er ret sikker på, at det har en præventiv effekt, selvom der bliver taget mange. Men der er nogle, der er uden for pædagogisk rækkevidde, og dem kan vi ikke nå. Her skal politiet ud at have fat i dem," siger Mogens Kjærgaard Møller.

Risiko for at straffe de forkerte

FDM går også ind for, at der bliver slået hårdt ned på de vanvittige forseelser, og her er det som udgangspunkt fint at tage bilen fra vanvidsbilister. Men det er problematisk, når bilen ikke ejes af den person, der kører den. På den måde straffer man en anden person end ham eller hende, der begår forbrydelsen.

"Problemet er, at folk risikerer at miste deres bil, hvis de låner den ud til nogen, der uden ejerens viden kører vanvidskørsel. Det er voldsomt, og hvorfor ikke gå efter personen i stedet for bilen?" spørger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.

Netop spørgsmålet om rimeligheden i at bilen kan tages fra en person, der ikke begår forseelsen, har mødt kritik fra flere steder. Det principielle spørgsmål er, om man kan konfiskere folks ejendom, når andre gør noget ulovligt, eller om lovgivningen er gået for langt. Det får vi svaret på, når Højesteret skal tage stilling i en sag, hvor en mand kørte 103 km/t. i en byzone – altså en hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent. Han havde lånt sin kones bil, der er ejet af et leasingselskab, og den er nu beslaglagt.

Det har ikke været muligt for Motor at få oplyst antal beslaglæggelser, hvor personen, der kørte bilen, ikke var bilens ejer.

FDM foreslår, at man i stedet for at tage bilen giver føreren en bøde svarende til bilens værdi ud over den fængselsstraf, vanvidsbilisten får.

"Så er man sikker på at ramme den person, der har kørt vanvittigt, og ikke tredjemand," påpeger Dennis Lange.

Alkolås kan være en delløsning

Mogens Kjærgaard Møller fra Rådet for Sikker Trafik er mere forbeholden:

"De fleste forbinder vanvidskørsel med nogle, der kører alt for stærkt og vanvittigt med vilje. Men flertallet bliver taget med en alt for høj promille. Så her er det personer, der har et problem med alkohol. Jeg er ikke sikker på, at en bøde vil hjælpe, og hvis de kører i deres bil igen næste dag, så er intet opnået. Men det ville jo være endnu bedre, hvis de fik noget hjælp, og man samtidig installerede en alkolås i bilen. På den måde mister de ikke deres bil og måske også job og sociale relationer, og man forhindrer dermed en social deroute."

Han har ikke nogen holdning til den juridiske diskussion, men ser ligesom FDM frem til afgørelsen fra Højesteret.

"Vi kender slet ikke omfanget af de her regler, før vi får den første dom i Højesteret, hvor vi finder ud af, om beslaglæggelsen skal ophæves. Vi kender ikke retspraksis, og det er afgørende for, om flere uforvarende vil miste deres biler, fordi de låner dem ud til folk, der overtræder loven," siger Dennis Lange fra FDM.

Det har ikke været muligt for Motor at få et svar fra justitsmister Nick Hækkerup om hans holdning til FDMs forslag om at udstede en bøde i stedet for at tage bilen. Hans presserådgiver henviser til andre interviews, hvor ministeren giver udtryk for, at muligheden for at beslaglægge biler er vigtig for trafiksikkerheden, og at han er fortrøstningsfuld i forhold til sagen i Højesteret.

Mens vi venter på den, fortsætter antallet af beslaglagte biler med at stige.

Nick Hækkerup fratrådte som justitsminister efter deadline på denne artikel.