Bilejerne graver stadig dybere i lommerne for at betale for at parkere deres biler og for afgifter for at parkere ulovligt. De mange penge opkræves af kommunerne, og i 2021 voksede deres bruttoindtægt markant oven på et dyk i 2020 med de hårdeste nedlukninger af samfundet.
Sidste år hev kommunerne samlet 994.788.475 kr. ind fra parkering – altså kun godt fem mio. kr. fra at runde én mia. kr.
"Vi er tilbage ved normale tilstande, og kurven fortsætter nu kun opad, som den har gjort, siden vi begyndte at indhente tal fra kommunerne", forklarer chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
Han står bag FDMs årlige undersøgelse af bl.a. kommunernes bruttoindtægter fra parkering og antal p-afgifter, som de udsteder for parkeringer, der er i strid med reglerne.
Betalingszoner udvides
Af landets 98 kommuner har de 26 betalingsparkering, mens 56 har parkeringskontrol. Næsten tre fjerdedele af kommunernes indtægter kommer fra bilister, der betaler for at parkere, og delen med betalingsparkering vokser mest i forhold til indtægterne fra parkeringskontrol.
"Der er en væsentlig ændring, for indtægterne fra betalingsparkering plejer kun at være to tredjedele af de samlede indtægter. De beløb, som bilister betaler for at parkere, er vokset meget, mens indtægterne fra afgifter vokser mindre. Det skyldes, at områder med betalingszoner udvides, som vi f.eks. har set i Aarhus Kommune og Esbjerg Kommune", siger Dennis Lange.
I årets undersøgelse fremgår det, at indtægterne fra betalingsparkering er steget meget i netop Esbjerg og Aarhus, men også i Odense, Ringsted og Roskilde og på Frederiksberg. Der er derimod sket markante fald i Kolding og Køge.
Herunder kan du se, hvor meget din kommune får ind på parkering.
Overskud bør gå til p-pladser
Ser man på kommunerne individuelt, er det ikke overraskende, at den største bruttoindtægt findes i København. Næsten to tredjedele af de samlede indtægter ender her – nemlig 629 mio. kr. På de næste pladser af de fem øverste kommer Aarhus med 100 mio. kr. og Frederiksberg med 80 mio. kr., Aalborg får 39 mio. kr. ind, og i Odense lægger folk, der parkerer, 33 mio. kr. hos kommunen.
Indtægten er steget i de fem kommuner, selvom de alle har erklærede mål om at fjerne bilerne fra centrum af byerne for at gøre plads til andre transportformer.
"Det er ret spøjst, at man har store indtægter fra bilisterne og samtidig vil gøre det besværligt for dem at benytte byen. Det viser netop, at behovet for at gøre forholdene bedre for bilisterne i høj grad er til stede. Så derfor bør de mange indtægter gå til netop at forbedre forholdene i byerne, f.eks. med flere p-huse. Det giver langtfra mening for alle at benytte de kollektive alternativer, og hvis der ikke er mulighed for at parkere, skaber det blot endnu mere trafik og trængsel i byerne", forklarer Dennis Lange.
Kun to kommuner modregnes
Selvom pengene fosser ind i kommunekasserne, koster det at have folk til at se efter, om de mange parkeringer foregår lovligt, og politiet får halvdelen af indtægterne fra afgifterne til bilisterne. Men det overskud, der er tilbage, må kommunerne beholde selv.
Tjener en kommune mere end 320 kr. pr. indbygger på betalingsparkering, skal alt derover afleveres til staten.
Det er dog kun Københavns og Frederiksberg Kommune, der bliver modregnet i deres bloktilskud. For 2021 var det henholdsvis 280 mio. kr. og 27 mio. kr.
"Selvom FDM bakker op om, at der skal være et loft for kommunernes parkeringsindtægter, er det for bilisterne ét fedt, om pengene ryger i et kommunalt eller et statsligt sort hul. FDM så derfor hellere, at de modregnede penge blev lagt i en pulje, hvorfra kommunerne kunne søge midler til at etablere bedre parkeringsforhold. På den måde ville det sikres, at bilisternes penge også kom bilisterne til gode", siger Dennis Lange.
Har du brug for hjælp eller rådgivning?
Har du fået en parkeringsafgift, kan du som medlem få vurderet parkeringsafgiften og få rådgivning om det videre forløb. Vi hjælper dig med din klage, og i principielle tilfælde kan vi gå i retten med din sag.
