Danmarks harmeste elbilist

Tilbage i januar 2020 skrev den dengang nybagte elbilist komiker Jan Gintberg en harmdirrende kronik om sine frustrationer på vejene. Rækkeviddeangst, ladefrygt og app-raseri, you name it, he had it.

To år er gået – og meget strøm er rendt igennem ladekablerne – siden da. Vi er derfor vendt tilbage bevæbnet med mikrofon og notesblok for at høre, om livet bag rattet på en elbil er blevet lysere: 

Hvorfor skiftede du overhovedet til elbil?

Vi skal allesammen væk fra fossile brændstoffer på en eller anden måde, for det skylder vi kloden, og det skylder vi vores børnebørn. Det er den transition, vi er i gang med, og det skal vi tage alvorligt. 

Hvad er der sket, siden du skrev din harmdirrende kronik om livet som elbilist i Politiken i januar 2020?

Vi er allerede et helt andet sted end dengang, og det er jo det essentielle. Den rejse, jeg har været på som rasende elbilist, er en stejl læringskurve i, at man skal vænne sig til, at der ikke er 3.000 benzinstandere, hvor du efter to minutter har 500 km rækkevidde. Det er noget mentalt i os bilister: Vi skal lære at overvinde ladefrygten. 

Er der noget, du i dag gerne ville have fortalt dig selv, før du købte din første elbil?

Det nemme vil være at sige: Lad være! For da jeg for næsten tre år siden leasede min første elbil, var ladeinfrastrukturen ikke klar til mine 55.000 årlige kilometer på vejene, og det er den stadig ikke i dag, når du kommer ud i randområderne.

Men jeg vil sige: Lær, at livet som elbilist er mere strategisk, lidt mere planlæggende, end „nu kører vi tværs over USA i en åben vogn med T-shirt på“. Du skal være en mere intelligent kører, så er du klar, Jan? Er du intelligent nok? Sæt dig nu ordentligt ind i, hvad det kræver af dig, når du kører så mange kilometer. Og lad være med at blive skuffet. 

Så du er en impulsiv mand, der traf et meget strategisk krævende bilvalg?

Jeg var meget impulsiv. Vi kommer ikke uden om, at det er fantastisk at køre elbil. Det er det fedeste overhovedet – kørselsmæssigt, accelerationen og stilheden.

Men jeg var ikke mere impulsiv, end at jeg ville vælge en grøn løsning, for med 55.000 km på vejene, så udleder jeg afsindigt meget CO2. 

Havde det været din kones bil, så havde det vel været et mindre problem?

Ja, for hun kører maks. 15.000 km og primært i hovedstadsområdet, så det havde slet ikke været noget problem. Hun kan bare køre hjem og sætte bilen til at lade op. 

 

Hvad er så den største ulempe ved at køre elbil?

Det kommer fuldstændig an på din rækkevidde. Jeg er en first mover og fik en af de første Audi e-tron, og jeg var rasende, for bilen levede slet ikke op til mine forventninger. Den lovede 420 km, men på en iskold dag og mig, der bare vil følge trafikken, kan den ikke køre over 260 km på motorvej. Rækkevidde er en udfordring, når man kører langt. Men nu kommer elbilerne med lang rækkevidde. Jeg ved ikke, om de har puttet saltvand i batterierne, eller hvad de har gjort, men officielt kører de op til 700 km, som på en kold dag nok reelt er 450-500 km effektiv rækkevidde. Så kan jeg komme fra København til Aarhus og retur med en enkelt opladning, hvor jeg i dag skal holde ind tre gange, hvor jeg skal håbe på, at der ikke holder biler i kø. 

Oplever du tit at holde i kø ved laderne?

Før i tiden kom jeg til ladestationen i Fredericia, som er min oase på vej hjem fra et job klokken halv 12 om aftenen, og der var gabende tomt, og jeg har tænkt, at flere da burde køre elbil. Men jeg skal love dig for, at der nu er kø ved laderne. Og jeg kan ikke se på min app, hvor mange der holder i kø, så jeg ved ikke, hvornår jeg kommer hjem. Samtidig har Teslas ladeparker stået tomme. De er åbnet for andre nu, men før stod de og råbte „come to papa“ og kunne tiltrække elbilkøbere ved at tilbyde et eksklusivt ladenetværk. 

Er der andre ting, der driller?

Ja, de apps, man bruger til opladning. Passer de til virkeligheden? Er laderne optaget? Og virker laderne i det hele taget? Det er det mest forfærdelige at sige som begejstret elbilist og det, jeg harcelerede over i min kronik: Du kommer frem til en ladestander, og så virker lortet ikke. Du hiver stikket ud, du rebooter og ringer til et telefonnummer i Harzen, og en tysker sidder og kan åbne laderen – selvom du står lige ved siden af den med alle ladebrikker i verden. Man er dødfrustreret, og det bliver man også i den nye tid, hvor det er blevet meget bedre. Der kommer nye ladeoperatører til med endnu et navn, du aldrig har hørt om, og så skal du have endnu en app til mobilen og indtaste dit 16-cifrede betalingskort, samtidig med at du er på vej i et møde og har travlt. Og hvis du ikke får ladet, mens du er til møde i fire timer, så kommer du ud til en bil uden strøm, og så er du fuldstændig fucked, når du skal videre eller hjem. 

Men Jan, nu er du jo fyldt 50, så du skal vel alligevel holde en pause efter to timer?

Det er rigtigt, og der er så mange elementer i det her. Folk siger til mig, at de ikke har tid til at vente i 20-30 minutter, men det er det mindste af det. Det fede er jo, at ventetiden betyder, at du kommer ned i gear. Du har tid til at drikke en kop kaffe og svare på nogle mails. 

Men de fleste ser ikke lade-pausen som noget positivt ...

Nej, men det bliver du nødt til, for uanset hvilken teknologi vi får, så går der mange år, før du kan få 500 km på to minutter. Det bliver vi nødt til at udfordre mentalt. 

Hvad mener du med „mentalt“?

Det er den mentale overgang til livet som elbilist. Mine venner og jeg kører til Nordkap på tre elmotorcykler, og det bliver en kæmpe udfordring, og det tager lang tid at lade en elektrisk motorcykel, så tænk, hvis vi kunne bruge tiden til at sidde og snakke om livet nærmest lidt psykoterapeutisk, lidt ned i hastighed. I stedet for at leve i hverdagens højhastighedstog af informationer bliver ladepausen gaven til den forjagede menneskehed. 

Hvorfor købte du egentlig en Audi e-tron, når en Tesla allerede dengang havde en markant længere rækkevidde?

Jeg er en impulskøber, det har jeg altid været med mine biler. Og jeg burde nok have taget en Tesla. Men jeg brød mig ikke om den. Tesla'erne er lidt en iPad på hjul. Jeg glædede mig meget til, konkurrenterne kom, og der er sket sindssygt meget siden da. Jeg er lidt rasende over, at man politisk kan tillade, at man må lave en klub, hvor det kun er nogle, som må lade. Jeg er ligeglad med prisen, jeg vil gerne flå en guldklump ud af tænderne for at få lov til at lade. I stedet måtte jeg se på de mange Tesla-ladestandere, som jeg dengang ikke måtte lade på. 

 

Klædte forhandleren dig godt nok på til at købe bilen?

Nej, men jeg var også en dårlig kunde. Jeg sagde, det er ligegyldigt, og det finder jeg selv ud af. Jeg er en teknologiidiot, der bare slår på ting, indtil nogen kommer og hjælper mig. Jeg er en kæmpe idiot af en kunde, det vil jeg gerne indrømme. Så i bagklogskabens klare lys, så sagde forhandleren, at hvis jeg valgte større fælge, ville rækkevidden blive kortere. Men jeg ville bare have bilen. 

Men er der ikke behov for at hjælpe nye elbilister på vej?

Når man får et barn, kommer nye fædre og mødre ind til en jordemoder. Måske man skulle holde noget lignede for nye elbilister, hvor de får et foredrag af den bedste sælger. Hvor man får et glas vermouth og nogle kager, og så er der et foredrag med 10 skræmmescenarier fra Jan Gintbergs liv som elbilist. Vær ærlig, og fortæl om problemerne, som man møder i starten af livet som elbilist. 

Hvis du skulle skrive en kronik om lademulighederne i dag, vil den så være lige så harmdirrende sur som sidst?

Nu vil den være randområde-sur, for jeg kan ikke se noget problem i at gå over til elbil, hvis man kører langs motorvejsnettet. Der er lynladerne og infrastrukturen ved at være på vej. Men der bliver nødt til at komme flere centre ligesom i Odense med 28 ladestandere på række. Ligesom i Norge. 

Har du nogle ønsker til fremtidens ladestationer?

For mig er elbilkørsel et pinballspil, hvor den lille metalkugle skal skydes rundt mellem ladestanderne. Så det vil være rart med 20 ladere i Esbjerg, Holstebro og Ringkøbing. Så vil du kunne køre efter det, lade og komme videre. 

Men der er mange steder, hvor der kun står fire ladere, selv langs motorvejene – indtil for nylig bl.a. på dit yndlingsstop ved Fredericia.

Det er jo en politisk ting, for hvem skal have en forretning ud af at grave et tykt strømkabel ned i jorden? Hvad når lastbilerne skifter til strøm, så skal der bruges eklatant meget strøm, og det er ikke en opgave for et lille firma som Clever eller Ionity. Vi byggede en motorvej til Hirtshals, så vi kunne få frisk fisk – og Storebæltsbroen, som den daværende trafikminister argumenterede for, at vi skulle have, så sjællænderne kunne få frisk mælk fra Jylland. Og det gør vi naturligvis af infrastrukturmæssige årsager, og derfor skal staten også hjælpe til her, og så må alle aktører byde ind og sikre en større ensartethed. 

 

 

I din kronik klagede du over, at det var svært at betale for opladning. Hvordan er det i dag?

Jeg købte hurtigt en Plugsurfing-brik. Den åbner for harmoniseringen og gør det nemt at betale flere steder. Nu kommer flere mærker med „plug & charge“, hvor bilen selv betaler, når den lader. Men lad os se, om det holder, når vi holder i Varde og bruger den lokale lader. Jeg har også apps til Clever og Ionity, men jeg bruger mest Plugsurfing, og det er dyrt, når det koster op mod 9 kr. pr. kWh, og bilen bruger meget strøm. Når jeg skal frem, er jeg pisseligeglad med, hvad det koster, så skal jeg bare have strøm, så jeg kan komme videre. 

Men det er svært at ensrette, når der er så mange ladeaktører ...

Det er, ligesom da man fik harmoniseret priserne for at bruge mobiltelefoner i Europa. Det kostede engang 47 kr. at ringe i Grækenland og 42 kr. i Portugal, så man undrede sig, når prisen var under 1 kr. i minuttet hjemme i Danmark. Det tog 12 år i EU-systemet at få indført roaming og harmoniseret priserne. Og vi kommer ikke uden om, at der skal ske en politisk harmonisering, men det er svært at lave, når teknologien bevæger sig så hurtigt, som den gør nu. Min far havde en læresætning – „for at gøre det rigtige skal det være nemt“. Hvis det er enormt bøvlet at gå ned fra sjette sal med en pose sorteret affald, så gør de grønneste det, men alle de tunge drenge og piger i klassen gør det ikke, fordi det er lidt bøvlet. Og så kører de videre i deres benzinbiler. 

Er vi på vej i den rigtige retning?

Der er kommet flere ladere, især omkring Odense. Men tænk på Skagen, hvor du kommer på sommerferie og gerne vil køre lidt rundt. Der er du prisgivet, når du skal væk igen. Og for at erhvervslivet kan skifte til el, er der også brug for flere ladere, så de ved, at de kan lade, når de har brug for det. Ellers skifter de heller ikke til elbiler. Det er det, jeg har råbt og skreget om: Vi skal have staten ind over og som i Norge lave forpagtningsaftaler på de steder, hvor der skal lades. Hvor de trækker strømmen ind og laver en cementplads og så låner stedet ud gratis i 10 år, mod at ladeoperatøren stiller ladestandere op. Og så ser vi på, om det er en god forretning, og i så fald skal staten have penge for stedet. For ellers får vi ikke en ordentlig infrastruktur i randområderne. Langs de store motorveje er der og kommer der endnu flere 350-kW-lynladere. Og så længe man kan komme rundt langs motorvejsnettet, skal man bare købe en kop kaffe, lukke røven, lade og være lykkelig over, at man kører i batteribil. 

Køber du også en elbil næste gang?

Det kan jeg love dig for. Jeg har jo været igennem læringskurven, hvor man skal lære at agere anderledes, end vi gjorde for 10 år siden. Det er superfedt at køre elbil, og jeg kommer aldrig tilbage til en benzinbil.