Høj luftfugtighed og vintre med temperaturer under frysepunktet er ideelt til at skabe problemer for en lang række populære bilmodeller.
Sådan et klima har vi i Danmark, hvor det er særlig uheldigt at bo, hvis man har Euronorm 6-dieselbiler med SCR-katalysator og lavtryks-EGR-system. For er uheldet ude, kan det gå helt galt med dyre reparationer til følge.
Det viser FDMs gennemgang af en lang række sager med bilmodeller, der har været udsat for defekte startere, sprængte sikringer, smeltede ledningsnet, deforme plejlstænger og i de værste tilfælde et komplet motorhavari.
"Vi har fået en hel del henvendelser om problemet fra FDMs medlemmer, og vi ser et mønster, hvor det er bestemte bilmodeller, der er berørt. Det er typisk dieselbiler fra årgang 2014 og fremefter," forklarer Tom Westersø Larsen, der er teknisk konsulent i FDM.
Han har kortlagt problemerne, og i skemaet herunder fremgår det, hvilke bilmodeller der kan få problemerne.
"Det sker ikke så tit, og vi ser det ikke hvert år, for i milde vintre er det som regel ikke et problem. Men så snart vi har dagtemperaturer over nul grader med efterfølgende hård nattefrost, er der potentiale, til at det går galt," advarer Tom Westersø Larsen.
Motoren låses af vand og is
Det er lidt forskelligt fra model til model, hvordan det går galt, da bilerne ikke har ens systemer. Men overordnet starter problemerne i intercooleren. Den kaldes også ladeluftkøler, og dens formål er at køle den varme luft fra turboladeren, som derefter presses videre ind i motoren. Da kold luft indeholder mere ilt, øger det motorens effekt.
Intercooleren er ofte cirka 10 x 15 x 20 cm stor, og den køles af fartvinden. Ulempen er, at der skabes kondens inde i den, og at kondensen kan blive suget med ind i motoren. Hvis der kommer nattefrost, dannes der is i indsugningen og oven på stemplerne.
"Det er rigtig skidt, for det kan skade motoren. I nogle tilfælde danner isen en prop i indsugningen, så der ikke kan suges luft ind i motoren, og så kan den ikke starte. Hvis der dannes is oven på stemplerne, så motoren ikke kan rotere, kaldes det hydrolock. Følgeskaderne ved hydrolock kan være overbelastede startmotorer og ledningsnet, skader på stempler og plejlstænger eller komplet motorhavari," siger Tom Westersø Larsen.
Du kan ikke gøre meget selv
Selvom det kun er et potentielt problem i få måneder om året og ikke opstår hvert år, skal det tages alvorligt.
"En bil skal jo kunne bruges hele året, og det er dyre reparationer, hvis problemet opstår. Som bilejer er man prisgivet, for der er reelt ikke meget, man kan gøre selv," påpeger Tom Westersø Larsen.
Dog kan man forebygge problemet, hvis man kan parkere i en garage.
"Men ikke alle har mulighed for at parkere lunt og tørt, og bilen skal virke uanset køremønster. Så det er positivt, at bilfabrikkerne arbejder på at løse problemerne," siger Tom Westersø Larsen med henvisning til de svar, som importørerne har givet, med mulige løsninger i skemaet herunder.
Flere har dog ikke fået knækket koden, for det er endnu ikke klart, om de har fundet den rigtige løsning.
"Hvis man ejer en af bilmodellerne, der kan risikere hydrolock, bør man gå til sit værksted for at høre, om de kan forebygge problemet. Det kan f.eks. være en idé at få intercooleren tømt for vand inden vinteren eller sørge for at få installeret de seneste opdateringer til motorstyreboksen. Står man og skal købe brugt bil, bør man overveje, om det er risikoen værd at købe de modeller, hvor der er risiko for at få motoren blokeret af is," anbefaler han.
Har du brug for vejhjælp?
Om vinteren er det rart at have adgang til god og hurtig hjælp, f.eks. hvis bilen strejker i frostvejret. Bestil FDM vejhjælp
