Hjerteslagene i Cecilie Kongerslevs brystkasse accelererer lige så hurtigt som bilen, der er på vej imod hende. Maven snører sig sammen, og vejrtrækningen foregår også med øget hastighed. Men det er, som om der ikke kommer så meget luft ned i hendes lunger. For bilen har vel tænkt sig at stoppe?
Hun har begge hænder i vejret og står i sit gule tøj med reflekser med front mod det frembrusende køretøj. I den ene hånd holder hun sin aflange lygte – et klart signal til trafikken om, at det er tid til at stoppe. En lastbil og flere biler holder allerede pænt i kø i højre vognbane. Men ikke denne bil. Den svinger uden om rækken og kører over i venstre vognbane – mod færdselsretningen – og styrer nu lige mod Cecilie.
Fronten, lygterne og manden bag rattet kommer tættere på, tilsyneladende uden intention om at stoppe. Men endelig kommer lyden af fart, der mister kraft, og af en bil, der laver en hård opbremsning. Under en halv meter – så tæt er den hvide Kia på hende, da den holder helt stille.
Blind særtransport
Det er en tirsdag aften i marts, og solen er ved at gå ned. Der er fint vejr, men lidt koldt. Minutterne forinden har Cecilie Kongerslev fået at vide over sin radio, at de to særtransporter med hver sin vindmøllevinge på 75 meter er på vej fra motorvejen og op til rundkørslen bag hende.
Lige nu er transporterne med fire følgebiler lige uden for Esbjerg i begyndelsen af den cirka 80 km lange rute, der startede ved havnen kl. 18. Godt to timer senere skal de efter planen være fremme ved Vestas i Lem, hvor vingerne skal repareres.
Bag de to særtransporter kører to styrmænd i hver sin følgebil. De har overblikket og kan bl.a. styre bagakslerne og rette vogntoget op med en fjernbetjening på de svære steder på ruten. Særtransporternes chauffører har ingen mulighed for at se alle forhindringer og kan ikke se bagenden af vingen. De kan heller ikke altid se de andre i trafikken, så derfor er det Cecilies opgave at standse den midlertidigt.
Hun ligger forrest i sin egen følgebil. Når hun har lukket af, så ved særtransporterne, at de kan fortsætte uden at møde modkørende, og det er vigtigt, da de skal bruge hele vejens bredde for at komme gennem rundkørslen.
Utålmodig bilist
Normalt tager det et par minutter, fra Cecilie har stoppet trafikken, til snuden på den første transport er synlig nede ved rundkørslen for enden af Vestkystvejen. Men denne aften tager det noget længere tid. Hun ved ikke hvorfor. Det kører ikke altid snorlige, og det kan bogstavelig talt være gået lidt skævt på rampen op fra motorvejen.
Manden i den hvide bil er utålmodig, og han mener sagtens, at han kan nå at komme forbi. Han har travlt og bander og er meget utålmodig. Cecilie svarer ham, at vejen er lukket, og at det er hendes job som følgebilchauffør at standse trafikken.
Det sker mest for at beskytte trafikanterne, for kolliderer de med en særtransport, ved hun godt, hvem det går ud over.
Bliver påkørt to gange
Hun beder ham flere gange om at køre ind til siden og vente, til der igen er fri bane. Men han lytter ikke. I stedet bakker han og gasser op og kører igen frem mod hende. Denne gang rammer han hende lige akkurat på det højre knæ. Cecilie træder et skridt tilbage og er chokeret.
"Du har lige påkørt mig", får hun sagt.
"Vil du ikke være sød at lade mig passe mit arbejde og respektere, hvad jeg beder dig om? Kør ind til siden, rul vinduet op, og pas dig selv", siger hun til ham.
Det hjælper ikke. Igen kører han bagud – endnu længere end før – og gasser op. Cecilie vil ikke flytte sig. Hun overvejer ikke bare at lade ham køre, for nu har hun sagt stop. Hun tror også, at han mest bare vil skræmme hende.
Men denne gang mærker hun et meget hårdere stød end første gang. Hun ender med hænderne på motorhjelmen og mærker en stor smerte i knæet. Hun mister vejret for et kort øjeblik, inden hun melder over radioen til resten af holdet, at hun er blevet påkørt.
Får hjælp af lastbilchauffør
I det samme hopper chaufføren ud fra den lastbil, der holder forrest i køen bag Cecilie. Han løber hen til den iltre bilist og begynder at skændes med ham. Han får ham ind til siden. En anden bilist kommer også frem for at hjælpe, og manden i den hvide Kia falder efterhånden til ro.
Cecilies kolleger tror i første omgang, at det er hendes bil, der er påkørt, så de tager det ikke umiddelbart så alvorligt.
Trafikken har nu været lukket længe, og der er lang kø, og da særtransporterne er kommet frem til hende, vil hun helst bare videre.
Da hun kører derfra i sin følgebil, holder manden i den hvide Kia stadig i siden af vejen. Senere på turen melder hun over radioen, at hun har meget ondt i sit knæ, og først da går det op for kollegerne, at der er sket en personpåkørsel.
Slutter dagen på skadestuen
De siger til hende, at så skulle de da have stoppet og haft politiet på stedet. Men det er for sent nu. I stedet halter hun ind på skadestuen om aftenen med et hævet knæ.
En senere lægeundersøgelse viser, at der er irriterede slimhinder i hendes højre knæ, der har hævelser i bløddele og en lille væskeansamling. Men der er ikke sket brud. Hun bliver i første omgang sygemeldt og bruger i en periode støttebind og krykker.
Det er ikke første gang, hun oplever sure bilister i sit job som følgebilchauffør. Tidligere har nogle kørt tæt på hende, og det sker ikke sjældent, at folk råber „dumme møgluder“, „grimme kælling“ eller andet nedsættende, når de bliver forhindret i at køre videre.
Det ærgrer hende, for hun og kollegerne har ret til at stoppe trafikken, og de gør det ikke for sjov, men for trafikanternes egen skyld. Hun ville ønske, at bilisterne havde mere tålmodighed, når de møder en særtransport.
Møder bilisten igen i retten
Maven snører sig igen sammen, da Cecilie træder ind i retssalen. Godt tre måneder senere er hun igen tæt på den mand, der ramte hende to gange med sin bil. Hun har svært ved at se på ham, for han er skyld i, at hun ikke tør vende tilbage til sit job.
Bilisten forklarer i byretten, at „han ikke var konstruktiv i sin dialog“, og at han var frustreret over, at trafikken skulle stoppe i lang tid. Men han nægter at have gasset op og kørt frem mod eller ind i Cecilie. Han bakkede derimod bilen ind foran lastbilen forrest i køen og holdt og ventede dér.
Da hun kørte, blev han holdende og ringede til politiet for at klage over, at så mange skulle vente på en vindmølletransport, inden den var fremme.
Lastbilchaufføren vidner også i retten og forklarer, at han så den hvide Kia forsøge at presse Cecilie til at flytte sig. Han så hende hænge på motorhjelmen, men han kunne ikke se oppe fra førerhuset, om hun blev ramt.
Mister bil og kørekort
Retten kommer frem til, at den tiltalte har gjort sig skyldig i vold ved forsætlig påkørsel med bil. Straffen er 50 dages betinget fængsel, 60 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et halvt år og konfiskation af bilen, og han skal betale sagens omkostninger og en erstatning på 4.515 kr. til Cecilie.
Hun er rystet over, at han sidder i retten og benægter, at han har kørt ind i hende. Stod det til hende, havde straffen været ubetinget fængsel og frakendelse af kørekortet i tre år.
I det halve år, der er gået efter episoden, har hun haft et andet job som modulvogntogschauffør, men hun måtte sygemelde sig igen på grund af smerter i knæet, som hun stadig genoptræner. Hændelsen er nu anerkendt som en arbejdsulykke, og méngrad og eventuel erstatning er ved at blive afklaret.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.
