Husejere bruger sten ulovligt i kamp mod bilister

Du har sikkert set det flere steder – store sten, der er placeret på fortovet eller i siden af vejen. Det er ikke kommunen, der har været på spil, men derimod private, der vil påvirke folks adfærd. Nogle steder er det helt oplagt for at forhindre, at andre parkerer deres bil et bestemt sted. Andre steder ser det ud til, at det formentlig er for at skåne græsset i rabatten. Eller måske ligger de bare til pynt.

I alle dele af landet kan man se sten og andre kreative forhindringer i alle former og størrelser, som private har placeret. Men det er som udgangspunkt ikke lovligt, når private placerer sten, der kan påvirke færdsel eller parkering.

I Slagelse Kommune får man 10-12 klager om året over sten, som folk har placeret ulovligt og på en farlig måde.

"Jeg vil tro, vi har omkring 200 sten i kommunen, vi kunne fjerne, hvis vi selv opsøgte det, men vi har ikke ressourcerne til det. Når folk klager over stenene, skriver vi til grundejerne og beder dem fjerne dem, og hvis vi selv ser noget, der er særlig grimt og trafikfarligt, så reagerer vi på det", forklarer Jan Lund, vejmyndighed hos Slagelse Kommune, Vej og Trafik.

Man må ikke placere sten på private fællesveje i byer, landsbyer og sommerhusområder uden tilladelse fra kommunen.

Sten fjernes på grundejerens regning

"Vi giver normalt ikke tilladelse til at lægge sten på vejen, da de kan være til fare for trafikken. Vi er især ikke glade for de mindre sten, der er på størrelse med en håndbold. De er meget farlige, for man kan ikke se dem, så dem vil vi helst ikke have", siger Jan Lund.

Først får grundejerne eller grundejerforeningen en venlig henstilling om at fjerne stenene, og i sidste ende gør kommunen det på grundejerens regning.

"Ofte er de ikke klar over, at de gør noget ulovligt, og at de kan komme til at hænge på en erstatning, hvis der sker skader på ting eller personer på grund af stenene. Så det er mere uvidenhed end en bevidst ulovlighed. Vi anbefaler foreninger, at de i stedet for sten bruger tynde træhegn eller hvide kantpæle med reflekser", siger Jan Lund.

Folk tror, de selv må bestemme

Ligesom i Slagelse Kommune kan man på flere andre kommuners hjemmesider læse, at sten i rabatten ikke er tilladt. Det skyldes bl.a., at de kan være til fare for trafikanter, f.eks. i mørke eller ved snevejr. Samtidig skal der være plads til, at store biler skal kunne passere hinanden på små veje, og til at undvige et potentielt sammenstød i trafikken.

Problemet findes også i Helsingør Kommune, der reagerer på problemet, når de selv bemærker eller gøres opmærksomme på fænomenet, og særligt når der er tale om alvorlig og konkret trafikfare.

"Når grundejere, både til private og offentlige veje, har pligter i forhold til renhold og vedligehold af rabatten, kan der hos nogle borgere opstå en vis fornemmelse af, at de også kan råde over rabatten til egne formål", siger Jesper Tidemann, pressekontakt i Helsingør Kommune.

Kommunen har ikke statistik over antal henvendelser, eller hvor mange skader problemet medfører.

"Men vi reagerer, når vi selv bemærker eller gøres opmærksomme på fænomenet, f.eks. hvis folk placerer sten, blomsterkummer, bænke, affald eller andet i rabatten, og særligt når der er tale om alvorlig og konkret trafikfare", påpeger Jesper Tidemann.

I Rudersdal Kommune gør man også borgerne opmærksomme på ulovlige sten på kommunens hjemmeside.

"Vi tillader ikke sten på kommunale veje, og vi fjerner dem med det samme, så snart vi får kendskab til dem. Til gengæld er vi ikke proaktive på private fællesveje, hvor der er ulovlige sten på 5-10 procent af dem, og vi agerer kun, når vi får klager. I løbet af de seneste to år har der været meget få klager, så det er ikke et stort problem", siger Mohamed Ouazzani, Vej- og Parkchef i Rudersdal Kommune.

Færre regler på landet

Anderledes ser det ud på landet, hvor grundejerne på private fællesveje må placere sten og andre genstande uden at spørge kommunen om lov først. Det ses bl.a. ved indkørsler til gårde, hvor der ofte er store sten ude ved vejen. Men kommunerne kan bede om, ikke kræve, at stenene bliver fjernet, hvis de udgør en betydelig fare for trafikken i det, man kalder sikkerhedszonen.

Zonen er et område fra indersiden af vognbanelinjen og væk fra vejen, og det er defineret som „et areal uden for køresporet, fri for faste påkørselsfarlige genstande og udformet således, at et køretøj, der utilsigtet forlader køresporet, ikke vælter“. Det kan både være en rabat, et fortov og en cykelsti.

Derfor er der mange hensyn at tage for myndighederne, også når Vejdirektoratet anlægger nye eller gennemgår de eksisterende statsveje, der udgør ca. fem procent af vejnettet, men hvor næsten halvdelen af al trafik afvikles.

"Det er farligere med faste genstande uden for byerne, da hastigheden er højere, og der derfor oftere sker personskader, hvis der sker en ulykke. Derfor bør der f.eks. ikke være master, store sten og træer, fundamenter, brønddæksler, søer og meget andet i nærheden af vejen", forklarer Winnie Hansen, der er fagkoordinator i Trafiksikkerhed og cykling hos Vejdirektoratet.

I åbent land kan sikkerhedszoner være op til 13 meter afhængigt af den tilladte hastighed på strækningen.

Problemer løses normalt med dialog

"Når man alligevel ser ting, f.eks. skilte, der står tæt på vejen, så er det, fordi de er eftergivelige, og at der er brudled, så de nemt knækker ved en påkørsel. Sådan er det med alt nyt, vi sætter op. Vi fjerner ikke alt gammelt ukritisk, og noget af det bliver i stedet afskærmet", siger Winnie Hansen.

Når Vejdirektoratet inspicerer strækningerne, graduerer de, hvor stor en risiko de forskellige genstande i sikkerhedszonen udgør. Træer i ydersiden af en vejkurve udgør f.eks. en større risiko.

"Hvis de står på andre folks ejendom, så tager vi en snak med dem, og det plejer at løse sig. Men vi kan som udgangspunkt ikke kræve, at de bliver fjernet", siger Winnie Hansen.

Stenene på billedet øverst i artiklen er ikke nødvendigvis placeret ulovligt.