Bremsen måtte bankes helt i bund i morgenmyldretrafikken på Hillerødmotorvejen, da en bil kom ud fra tilkørselsrampen og lavede et dobbelt vognbaneskift lige ind foran Tobias Eliasen i overhalingsbanen.
Med en fart på 60 km/t. nåede han at undgå at ramme ham foran, men blev ramt bagfra af en anden bil, der kørte for tæt på og derfor ikke kunne nå at undvige.
"Der er ikke noget nødspor lige på stedet, så der går noget tid, før jeg kan holde ind for at udveksle oplysninger. Bilen foran er kørt videre, og da jeg holder stille, er den bagved pludselig også væk", fortæller Tobias, der ringede til politiet og fortalte om episoden.
Dashcam hjalp - noget af vejen
Han havde et dashcam, der pegede fremad, men ikke bagud, så han aner ikke, hvem der har påkørt ham. Politiet fandt senere frem til den forankørende, der ifølge Tobias nægtede at have været på stedet, men blev afsløret af videooptagelsen.
Hvis de tre førere havde talt sammen og var gået til deres forsikringsselskaber, ville ansvarsfordelingen være, at den forreste bil og den bagerste bil hver skulle have betalt halvdelen af skaderne, da den bagerste bil ikke holdt ordentlig afstand. Men fordi den bagerste bil stak af, er der ikke andre end Tobias Eliasen til at betale for halvdelen af de skader på ca. 25.000 kr., der kom bag på hans bil.
"Jeg synes jo, at den forreste, der var skyld i ulykken, burde have fået hele ansvaret, når den bagerste stak af. Jeg kan slet ikke se, at jeg skal ende med en del af ansvaret, når jeg var uden skyld i ulykken, og jeg var den eneste af de tre parter, der ikke gjorde noget ulovligt", siger Tobias Eliasen.
Han måtte betale en selvrisiko på 1.100 kr. Desuden står han som medskyldig i en ulykke, og det kan belaste hans forsikring fremover.
Praksis kan være uretfærdig
Jurist i FDM Simon Nguyen Kildeby har fuld forståelse for, at det kan virke uretfærdigt, når man ikke har gjort noget galt. Men ved trafikulykker har der udviklet sig en praksis for, hvordan man placerer ansvaret, både når en modpart er identificeret, og når en modpart stikker af.
"Medansvaret ender hos Tobias, da skaden på bilens bagende ikke hovedsageligt skyldes den forankørende, men fordi den bagvedkørende ikke holdt tilstrækkelig afstand. Havde den bagvedkørende flugtbilist holdt tilstrækkelig afstand, ville påkørslen ikke være sket, og i en sådan situation er det derfor ikke den forankørendes skyld, at ulykken sker, selvom han ikke har overholdt reglerne", forklarer Simon Nguyen Kildeby.
Havde der været kendte vidner til uheldet, eller var også den bagvedkørende blevet fanget på et dashcam, kunne det måske have hjulpet til at placere skylden anderledes.
"I denne situation er det surt, men der er ikke noget at gøre, heller ikke selvom det kan virke uretfærdigt, at det belaster den, som ulykken går ud over, fordi tredjepart flygter. Men heldigvis havde han en kaskoforsikring på sin bil, så han ikke skulle betale halvdelen af regningen uden at være skyld i ulykken", siger FDM-juristen.
Har du brug for hjælp?
Husk, som medlem af FDM kan du altid kontakte vores rådgivning og få hjælp af vores eksperter. Blandt andet om erstatningssager efter uheld i trafikken.
