Der var engang for ikke så længe siden, da det var normalt at tage en lille én at køre hjem på. Hvis det blev til én for meget, listede man bilen hjem ad veje, hvor risikoen for at blive opdaget var mindre.
Sådan er det måske stadig i nogle tilfælde, men politikerne har via lovgivning gjort deres til at ændre danskernes adfærd med at blande trafik og spiritus.
Promillegrænsen blev indført i 1976 og fastsat til 0,8. For 25 år siden, fra 1. marts 1998, blev den sænket under daværende trafikminister Bjørn Westh (S), så man maksimalt må have en promille på 0,5, når man kører bil, varebil, motorcykel osv.
Frygtede at straffe folk
Forud var gået mange debatter, og ved behandlingen af lovforslaget i Folketinget kunne man f.eks. høre Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti påpege, at det kun ville have én virkning: at kriminalisere folk, der ikke er kriminelle:
– Det med at kriminalisere folk helt ned til bagatelgrænsen tror vi ikke på. Vi tror på oplysning og forebyggelse, så vi kan få stoppet udbredelsen af spritkørsel.
Tom Behnke fra det daværende Fremskridtspartiet spurgte:
– Men får dette forslag nogen som helst betydning for de personer, der virkelig drikker meget, og som så kører bil og laver uheld bagefter?
Han svarede selv:
– Nej, det gør det ikke, for de personer, der kører rundt med en, for at sige det, som det er, ordentlig kæp i øret, er ikke interesserede i og ikke opmærksomme på, om promillegrænsen er på 0,8 eller 0,5. De kører alligevel.
Hvis man vil have fat i dem, er den eneste mulighed at give dem nogle seriøse, hårdhændede straffe, så de kan forstå, at det, de har gjort, skal de lade være med at gøre igen. Her er det vigtigt, at man efterfølgende følger op med en seriøs afvænning af deres alkoholmisbrug.
Usikker effekt
Begge stemte imod, mens Margrete Auken fra SF var for:
– Så bagatelagtigt er det altså ikke, hvad der skal drikkes, for at man kommer over 0,5 promille. Hvad virkningen vil blive på ulykkerne, er der tvivl om, men vi mener altså hos os, at det er et godt signal at sende ud, at grænsen nu skal sænkes.
Netop tvivlen om virkningen af at nedsætte grænsen var en del af debatten, ligesom målemetoden hos politiet, der nu skulle udstyres med alkometre, blev diskuteret.
Der var i første omgang lagt op til, at de skulle erstatte blodprøverne til at måle promillen – et dårligere bevismateriale og en svækkelse af borgernes retssikkerhed, mente især Birthe Rønn
Hornbech fra Venstre.
FDM var skeptisk
I samme periode kunne man i en leder i Motor læse, at der „i 1994 var 45 uheld med personskade og ni dræbte, hvor én af de implicerede førere havde en promille på mellem 0,5 og 0,8. Det fremgår imidlertid ikke af rapporten, om promillen var en medvirkende årsag til uheldene. I samme rapport anslås det, at der dagligt foretages omkring 40.000 køreture, hvor føreren har en promille på mellem 0,5 og 0,8. Disse bilister vil med ét slag blive kriminaliseret, hvis trafikministerens forslag bliver vedtaget. Selv om antallet af bilister med en promille mellem 0,5 og 0,8 naturligt vil blive reduceret ved en ændret lovgivning, forestår der et stort kontrolarbejde for politiet, og spørgsmålet er, om ikke de ressourcer var bedre anvendt til at finde de cirka 400 bilister med en promille over 1,2, der hvert år forårsager omkring 80 trafikdrab”.
Motor bragte også artikler om, hvor mange gram alkohol man kunne indtage ift. sin vægt, inden man ramte en promille på 0,5. Der var også test af selv-promilletestere til hjemmebrug.
Kampagner ændrer stil
Med både tekst og test i Motor fulgte en opfordring om ikke at blande alkohol og bilkørsel, men tallene for promillekøreture og tonen siger noget om tiden dengang.
Siden har holdningen til alkohol i trafikken ændret sig markant. Bl.a. med kampagner fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, der siden ændrede navn til Rådet for Sikker Trafik.
– For 25 år siden handlede kampagnerne meget om risikoen for at blive snuppet af politiet, hvis man kørte spirituskørsel. Senere var budskabet, at det er farligt at køre, når man har drukket, og at man skulle planlægge, hvordan man kom hjem, inden man begyndte at drikke. De senere år har vi lige så ofte appelleret til omgivelserne om at gribe ind og forhindre andre i at køre spirituskørsel eller til at servere alkoholfrie alternativer til øl og vin, fortæller Pernille Sølund Ehlers, chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
Uacceptabelt i dag
Rådet måler jævnligt folks holdning til alkohol og trafik.
– I dag er det i den grad socialt uacceptabelt at køre spirituskørsel. Sådan var det ikke i 80’erne. For nogle måneder siden så jeg en tilbudsavis fra en grænsehandel, hvor der på de første to sider kun var tilbud på alkoholfri øl. Det er et af billederne på, at der er sket en kæmpe udvikling, siger Pernille Sølund Ehlers.
Hun vil ikke pege på én ting, der har ændret billedet, men kalder det en kombination af mange ting.
– Siden dengang er straffen for at køre promillekørsel også blevet hævet, så der skal mindre til, før kørekortet frakendes, eller bilen bliver konfiskeret, og bøder gives i dag efter indkomst. Politiet har også fået bedre alkometre, så de hurtigere kan screene flere.
Resultaterne af en lavere promillegrænse og et generelt øget fokus kan ses i statistikkerne, hvor der er markant færre spiritusrelaterede trafikdræbte og tilskadekomne end for 25 år siden.
Mange ting spiller ind
Den udvikling glæder FDM, selvom der i promillegrænsernes morgen var skepsis.
– Det er en fantastisk udvikling, der startede med en lavere promillegrænse, ikke kun i Danmark, men også i de fleste lande i Europa, hvilket har været med til at skabe en holdningsændring i befolkningen. Det har uden tvivl påvirket ulykkesstatistikken i en positiv retning, siger afdelingschef i Økonomisk Politisk Sekretariat i FDM Torben Lund Kudsk.
Endnu et tiltag har været, at man skal gennemføre et ANTkursus (i alkohol, narko og trafik), hvis man har mistet kørekortet betinget eller ubetinget efter at have kørt i påvirket tilstand. Kurset varer 12 timer fordelt på fire gange, og det koster 3.200 kr.
Folk skal hjælpes videre
Der er også indført en ordning, hvor det er muligt hurtigere at komme til at køre bil igen, hvis man lader en alkolås montere i sin bil.
– Det er jo en måde at hjælpe folk videre på ved at give dem noget undervisning, som kan anspore dem til en bedre indstilling til alkohol og trafik, eller indsætte en lås, så man fysisk ikke kan køre, hvis man er påvirket af alkohol. Problemet med begge ordninger er blot, at den hjælp har en social slagside, da alle skal betale det samme beløb for at deltage. Vi mener derfor, det ville være bedre for trafiksikkerheden, hvis kurset var gratis og alkolåsen billigere, så økonomien ikke blokerer for at deltage, siger Torben Lund Kudsk.
Pernille Sølund Ehlers fra Rådet for Sikker Trafik fortæller desuden om et igangværende forsøg, hvor politiet i syv politikredse spørger alle bilister, der er blevet stoppet og har kørt spirituskørsel, om de vil give samtykke til at blive ringet op af en alkoholrådgiver, så de kan få hjælp og vejledning, hvis de har et problematisk alkoholforbrug.
– Det har mange takket ja til, og vi ser gerne denne ordning udbredt permanent til hele landet. På den måde straffer vi ikke kun folk, men hjælper dem videre, for det går først for alvor op for mange, at de har et problem, når de bliver taget, påpeger hun.
Skal vi ned på 0,2?
Endnu et tiltag for at reducere antal dræbte og tilskadekomne som følge af spirituskørsel kan være at sætte promillegrænsen yderligere ned. Det foreslår Rådet for Sikker Trafik. I hvert fald for nye bilister, hvor grænsen bør være 0,2 i de tre første år, man har kørekort.
– I hver tredje ulykke med en alkoholpåvirket bilist, hvor der er dræbte eller alvorligt tilskadekomne, er bilisten mellem 17 og 24 år. De udgør cirka 10 procent af befolkningen, så man kan roligt konkludere, at unge bilister er markant overrepræsenterede. Derfor er det vigtigt, at de nye bilister lærer fra starten, at de ikke skal drikke alkohol og køre bil, siger Pernille Sølund Ehlers.
FDM bakker op om hårdere restriktioner over for unge og nye bilister og har deltaget i et udvalg under Færdselssikkerhedskommissionen, der skulle se på en mulig revision af reglerne. Mens der er bred opbakning til på sigt at skærpe reglerne for unge og nye bilister, er der ikke udsigt til, at grænsen for alle andre skal sænkes.
– En promillegrænse på 0,5 har vist sig at være en rimelig balance mellem hensynet til mange menneskers dagligdag og hensynet til trafiksikkerheden. For den erfarne bilist er det først, når promillen når 0,5, at ulykkesrisikoen for alvor begynder at stige. Når det er sagt, så er FDMs klare opfordring, at man ikke skal blande alkohol og bilkørsel. Det er en usædvanlig dårlig idé at tælle genstande og forsøge at drikke „til grænsen“. Hvis man ved, at man skal køre, så drop alkoholen, og drik noget andet, lyder opfordringen fra Torben Lund Kudsk.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.
