Der skal være mere i posen til landets mange pendlere, som bor i de såkaldte yderkommuner.
Derfor vil regeringen nu afsætte yderligere 100 millioner kroner om året de kommende fire år til at finansiere et mindre skatteprovenu, når kørselsfradraget forøges.
Forslaget er en del af regeringens finanslovsforslag for 2024.
Kørselsfradraget er det fradrag, alle danskere, der har mere end 24 km til og fra arbejde, kan få.
Hvordan de mange millioner konkret skal fordeles, har regeringen ikke lagt sig fast på, men i et interview på TV2 News lagde økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ikke skjul på, at de primært skal tilgodese pendlere ude i landdistrikterne.
– Der er forskel på at bo i byer og på landet. Det skal der også være. Vi må også bare konstatere, at der er nogle udfordringer ved at bo på landet, hvor transportmulighederne ikke er lige så gode, sagde Jakob Ellemann-Jensen.
Han kalder forslaget for en håndsrækning til dem uden for byerne.
Brug for at gentænke kørselsfradraget
FDM har i længere tid efterlyst et højere kørselsfradrag, og derfor hilses regeringens forslag velkomment:
– Det er positivt, at der nu er politisk vilje til at øge kørselsfradraget, så det bliver lettere at bo, leve og transportere sig til og fra f.eks. yderkommunerne. Kørselsfradraget er de senere år blevet udhulet godt og grundigt, og derfor er det på sin plads, at der kommer en håndsrækning, siger afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.
Selvom 100 millioner kroner årligt er mange penge, er det dog ikke noget, der vil gøre den store forskel for den enkelte bilist.
Hvis det øgede fradrag gives til alle, der i dag har et kørselsfradrag, vil effekten være forsvindende lille. Men hvis man antager, at det målrettes de omkring 30.000 pendlere, der i dag er i landets yderkommuner og har glæde af den eksisterende særordning, vil det årligt efter skat beløbe sig til godt 800 kroner per pendler.
Af samme årsag ser FDM gerne, at kørselsfradraget blev justeret, så det kommer alle pendlere til gode.
– Kørselsfradraget er vigtigt, når det handler om at sikre mobiliteten på arbejdsmarkedet. Men fradraget er i dag slet ikke i nærheden af at modsvare de faktiske udgifter, som pendlerne har, når de tager bilen på arbejde. Derfor har FDM længe efterlyst, at hele kørselsfradraget blev gentænkt, så det blev tidssvarende og bedre svarede til bilisternes reelle udgifter, siger Torben Lund Kudsk.
Billigere færgebilletter
Regeringen foreslår også et såkaldt ’fuldt landevejsprincip’, så det bliver billigere at tage en af landets færger. Det skal ske ved at hæve det tilskud, som en række færger allerede i dag får. Hensigten er, at det skal være lige så billigt at sejle som at køre. Også det vil gøre en forskel for dem, som pendler til og fra en af landets småøer.
Ifølge Ritzaus Bureau vil et ’fuldt landevejsprincip’ koste 51 millioner kroner årligt. Penge som kommer oven i de 100 millioner til det øgede kørselsfradrag.
– I FDM er vi også glade for, at regeringen i sit forslag lægger op til via tilskud at sikre, at det skal være lige så billigt at tage færgen som at køre den samme strækning på en landevej. Den eksisterende tilskudsordning blev evalueret sidste år og viste, at ordningen har en god effekt. Det er det kun naturligt, at der findes midler til at fortsætte og forbedre ordningen, siger Torben Lund Kudsk.
Kan du overskue dit bilbudget?
Det kan være svært at få det fulde overblik over bilbudgettet. Husk, at du som medlem af FDM altid få hjælp til at regne din biløkonomi ud.
