Også i 2025 kommer der forandringer for danske bilister. Nogle ting træder i kraft allerede 1. januar, mens andre først vil blive indført i løbet af året.
Ændringerne rammer alt fra begrænsning af mobilitet, over kørekortregler til nye regler omkring dæk i vinterføre samt to punkter som kan ramme din biløkonomi.
Nye regler for bilister fra 1. januar 2025
Nulemissionszoner nu en mulighed
Der kan indføres såkaldte nulemissionszoner i alle danske byer fra 1. januar 2025, hvor kun elbiler og brintbiler må køre. Selve zonerne skal være et "afgrænset byområde", så det er ikke muligt at lave en zone, som eksempelvis dækker hele Aarhus midtby eller Odenses centrum.
FDM mener, at det er en dårlig idé med et forbud mod alle brændstofdrevne biler, da 88,5 procent af danske personbiler er drevet af en brændstofmotor.
– Vi ser med bekymring på de kommende nul-emissionszoner, da vi ikke tror på, at det reelt vil fremme den grønne omstilling – måske snarere tværtimod, siger afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.
– Det er endnu kun et mindretal, der kører i elbil, og zonerne vil reelt udelukke langt de fleste bilister i de kommende år. Det skaber næppe forståelse for den grønne omstilling, når det samtidig står klart, at zonerne miljø- og klimamæssigt er ren symbolpolitik uden mærkbare positive konsekvenser, siger Torben Lund Kudsk.
Han tilføjer, at zonerne ikke vil ændre på Danmarks udledning af klimagasser og kun have en marginal betydning for luftkvaliteten i byerne.
Læs mere her: Reglerne for nul-emmisionzoner samt FDM's holdning til disse
3 års-reglen på fornyelse af kørekort fjernes
Der er kommet en forenkling i forhold til reglerne for kørekort. Hidtil har reglerne været således, at hvis man ønsker fornyelse af kørekortet, og det har været udløbet mere end 3 år, så skulle man til en kontrollerende køreprøve. Forenklingen består i, at denne regel helt bortfalder.
Bortfaldet af reglen bekymrer FDM, fordi det betyder, at der ikke er noget reelt incitament til at forny sit kørekort ved udløb, da konsekvensen ved manglende fornyelse i praksis vil være så godt som ingenting og kræver, at man bliver stoppet af politiet. Det kan have konsekvenser for trafiksikkerheden.
Nye afgifter og takster for bilister fra 1. januar 2025
Større afgift på diesel og benzin
Afgifterne stiger markant især for diesel. Her har FDM regnet på hele tre lovændringer, som kan betyde en stigning på 1,05 kr. pr. liter diesel. Samtidig kommer der også en reduktion i udligningsafgiften, og derfor rammer de nye højere afgifter på diesel primært de bilister, som kører langt.
Hvis man har en dieselbil, der i gennemsnit kører 18 km/l, vil man spare lidt penge, hvis man kører 10.000 km om året, mens de bilister, som kører 15.000 km eller længere, skal betale mere i afgifter, end de gjorde i 2024. Men da FDM generelt ikke anbefaler diesel til bilister, der kører få kilometer om året, vil de nye regler reelt gøre diesel dyrere for danske bilister.
Ejere af benzinbiler betaler ikke udligningsafgift, så de bliver ramt af en stigning i benzinafgiften. Her er der tale om 23 øre pr. liter brændstof. Kører man 20.000 km om året i en benzinbil, der kører 16 km/l i gennemsnit, vil den årlige stigning i afgift være 293 kr.
Elafgifterne falder for alle danskere, og det rammer de elbilejere, der ikke har abonnement på strøm (Clever) eller afgiftrefusion gennem et selskab. Der er tale om et beskedent fald på 4 øre pr. kWh, svarende til en årlig besparelse på 79 kr. om året, hvis man kører 10.000 km.
– Elbilister, som kører 10.000 km om året uden serviceaftale på ladeboksen, vil kunne spare 79 kr. med de lavere strømafgifter. Men da du som elbilist allerede ved 5.000 km om året sparer penge ved at have en ladeboks, får afgiftslettelserne ikke den store betydning for de fleste danske elbiler, siger FDMs forbrugerøkonom Ilyas Dogru.
Læs også: Diesel og benzin bliver dyrere i 2025
Billigere – og dyrere – at krydse Storebælt
Som følge af Eurovignette-direktivet, hvis seneste revision trådte i kraft i marts 2022, må der højst være 13 procent prisforskel på listeprisen og rabatprisen for at passere Storebælt. I 2024 var prisforskellen over 40 procent, og listeprisen var helt oppe på 275 kr. pr. passage.
Listeprisen sættes nu ned til 230 kr., prisen kaldes også kontantprisen og gælder for betaling med kontanter og betalingskort.
Mange danskere vil dog opleve, at det bliver dyrere at krydse Storebælt, da rabatprisen i 2025 stiger til 201 kr. pr. passage på Storebælt. Det er en stigning på fem kroner, som Transportministeriet tilskriver pristalsregulering. Rabatprisen kan opnås ved brug af brobizz eller nummerpladebetaling.
Priseksemplerne herover gælder for personbiler på mellem tre og seks meter. Du kan se takster for flere køretøjer via linket herunder. Bemærk også, at Storebælt i forbindelse med de seneste prisændringer har oplyst, at tilbagebetalingstiden forlænges med et år, så Storebæltsforbindelsen forventes at være gældfri i 2035.
Læs mere: Se taksterne på Storebælt her (Eksternt link)
Samme kørselsfradrag og minimal stigning i kørselsgodtgørelse
Kørselsfradraget er uændret i 2025. Det vil sige, at du ligesom i 2024 har en sats på 2,23 kr. pr. kilometer mellem 25 og 120 km, og en sats på 1,12 kr. pr. kilometer for det, du kører over 120 km til og fra arbejde. Det begrundes bl.a. i faldende priser på brændstof og en forventning om, at bedre brændstoføkonomi i 2025 kan opveje stigende faste udgifter ved bilejerskab. FDM er moderat tilfredse:
– Det er rart, at kørselsfradraget ikke falder, men vi må også konstatere, at fradraget fortsat ikke er tidssvarende, og det afspejler ikke de faktiske omkostninger, som pendlerne har, siger FDMs forbrugerøkonom, Ilyas Dogru.
Han peger på, at der i 2025 venter afgiftsstigninger for ejere af både benzin- og dieselbiler. Ligesom det er blevet dyrere at servicere og forsikre biler. Men der er et punkt, hvor danskerne har oplevet endnu større udgifter.
– Derudover er det stadig et kritikpunkt for os, at Skatterådet fastholder samme lave sats for bilens værditab, selvom danskerne generelt kører i dyrere og dyrere biler. Alligevel har Skatterådet hidtil fastholdt, at der blot indgår et værditab på biler på 0,25 kroner for hver kørt kilometer, som en pendler tilbagelægger til og fra arbejde. Det mener vi, er alt for lidt. Det tager heller ikke højde for det turbulente bilmarked, hvor mange bilejere oplever meget høje værditab på deres biler, siger Ilyas Dogru.
Kørselsgodtgørelsen er dog steget lidt her i 2025 – dog kun med to øre. Så du nu kan få udbetalt 3,81 kr. pr. kilometer af din arbejdsgiver uden at blive beskattet af det for de første 20.000 km, du kører. Kører du over 20.000 km om året for din arbejdsgiver, kan du få 2,23 kr. pr. kilometer herefter.
Læs mere: Her er kørselstaksterne for 2025
4 forandringer, der formentlig kommer i løbet af 2025
Der er flere lovforslag på vej, der kan blive en realitet i 2025. Nogle forventer vi bliver vedtaget, andre kan blive ændret, og endeligt kan det ske, at der er lovforslag, der slet ikke bliver til lov. Vi gennemgår kort de mest markante, som vi har kendskab til p.t.
Krav om egnede dæk i vinterføre
Efter mange års debat om krav om egnede dæk i vinterføre, vil regeringen nu stramme færdselsloven, så man ikke må køre på sommerdæk i vinterføre. Det bliver ikke et krav om vinterdæk i bestemte måneder, og det bliver politiet, som skal uddele bøder på 1.000 kr. pr. dæk, altså 4.000 kr. hvis man eksempelvis kører på sommerdæk i snevejr.
– Jeg har netop sendt et lovforslag i høring, hvor vi skærper kravene, så det bliver helt klart, at det er førerens pligt – med bødestrafansvar – at sikre, at man ikke kører med uegnede dæk, når der er sne, is og sjap. Det er samme princip, som man har i Tyskland og Sverige, og det er helt grundlæggende sund fornuft, udtaler transportminister Thomas Danielsen (V) i en pressemeddelelse.
FDM er tilfredse med forslaget efter i mange år at have kæmpet netop for skærpede dækkrav i sne, sjap og på vinterglatte veje.
– Kører man ud i vinterføre med sommerdæk, udsætter man både sig selv og andre trafikanter for en unødvendig fare, og man risikerer at skabe store forsinkelser, hvis man ikke kan komme frem og blokerer trafikken. Hvor galt det kan gå, så vi senest i januar i 2024, hvor væltede lastbiler skabte kø og kaos på mange veje, siger afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.
FDM har en klar forventning om, at loven vil tydeliggøre, hvad der forstås som "uegnede dæk". I Tyskland og Sverige er det et krav, at dækkene har 3PMS-mærke (Three Peak Mountain Snowflake). Det mærke sidder på både vinter- og helårsdæk. Man kunne eksempelvis også tillade dæk mærket med M+S (Mud+Snow).
I forslaget lægges der også op til, at de skærpede krav vil gælde for varebiler, busser og lastbiler, og at kravet til dækmønster for lastbiler bliver 1,6 mm ligesom på personbiler, hvilket også er kravet i flere europæiske lande. P.t. er kravet i Danmark blot 1 mm.
Det forventes, at lovforslaget vil blive fremsat i starten af året og træde i kraft 1. juli 2025.
Læs mere: Bødesmæk til sommerdæk i vinterføre
Ændring af ledsageordningen for 17-årige
Regeringen vil ændre reglerne for kørekort, så 17-årige kan køre alene om dagen. Der foreslås også en ny promillegrænse på 0,2 for nye bilister i de første tre år, det vil reelt være en nultolerance over for alkohol. Forslaget er sendt i høring og vil kunne træde i kraft i sommeren 2025.
Regeringen begrunder bl.a. forslagene med bedre mobilitet for de yngste bilister.
– Siden 2017 har 17-årige kunnet sidde bag rattet i en bil med en ledsager, og vi har gode erfaringer med de unge bilister. Nu giver vi dem endnu bedre muligheder for at komme rundt til deres uddannelsessteder, praktikpladser og fritidsjobs ved at lade dem køre uden ledsager fra kl. 5 til kl. 20. Det vil gøre en stor forskel i de områder af landet, hvor der er langt mellem folk, og hvor busserne ikke kører så tit, siger transportminister Thomas Danielsen.
Selvom forslaget er velment, så er der også et sikkerhedsaspekt. I Vejdirektoratet har man regnet på konsekvenserne. De mener, at antallet af trafikdræbte vil stige med fire personer årligt, og dertil forventes der 30 flere alvorligt tilskadekomne i trafikken. Men det er åbenbart en menneskelig pris, som regeringen vil betale for bedre mobilitet i landdistrikterne.
FDM mener, at risikoen er alt for høj.
Læs mere: 4 lovforslag der svækker trafiksikkerheden
Grønne blink i trafikken?
Hjerteløbere og andre frivillige livreddere har været en succes, og den vil politikerne støtte op om med et såkaldt "opmærksomhedsblink". Blinket giver ikke nogen fordele, og bilisten bag rattet med det grønne blink skal stadig overholde færdselsloven. Det er alene tænkt til at få medtrafikanter til at vise hensyn. FDM er dog kritisk.
– Der skal ikke være tvivl om, at hjerteløbere og andre frivillige udfører en vigtig og prisværdig opgave, ligesom det ofte er vigtigt, at hjælpen kommer hurtigt frem. Når det er sagt, mener vi i FDM, at indførslen af et grønt blink medfører en række problemer, der ikke står mål med de fordele, der måtte være, siger adm. direktør i FDM Stina Glavind og uddyber:
– Der er en stor risiko for, at det kan skabe farlige situationer i trafikken. Allerede i dag ser vi, hvordan politi og redning kan have udfordringer, når vi almindelige trafikanter skal give plads for udrykningskøretøjet. Hvis det grønne blink ikke giver færdselsmæssige rettigheder som for eksempel det blå, vil det være svært for de omkringkørende trafikanter at forholde sig til, at man langt hen ad vejen ikke skal forholde sig til blinket.
Derfor ser FDM for sig, at frivillige, der kører med et grønt blink, alligevel vil tage sig nogle friheder i trafikken.
– Her er det værd at erindre, at for eksempel politi og ambulanceførere har en særlig køreuddannelse, det tager højde for de unikke og risikable forhold, der gælder, når man med udrykning skal manøvrere sig igennem en trafik, der kan reagere på måder, der er svære at forudse, siger Stina Glavind.
Endelig kan det grønne blink være en udfordring for den del af befolkningen, der på grund af farveblindhed ikke kan se forskel på blå og grøn.
Læs mere: To nye blinklys på vej - Se hvad de betyder
Nemmere at komme til hospitalet i en miljøzone
Med udsigten til at flere byer har talt om at indføre miljøzoner, arbejdes der sideløbende på at undgå miljøzonebøde ved akutkørsel til bl.a. behandling på hospital eller hos speciallæge.
Forslaget går ud på, at det fremadrettet ikke skal være et krav, at ejeren eller brugeren har en forudgående indkaldelse/aftale. Ligeledes vil være muligt, at køretøjer, der ikke kan få eftermonteret et partikelfilter, også vil kunne køre ind til hospitalet uden at få en bøde.
Har du styr på reglerne?
Som medlem af FDM får du adgang til mange fordele og rabatter – men du bliver også løbende orienteret om de nye regler og afgifter, der påvirker dit liv som bilist.
