Corolla – nu også som stationcar

Afløseren for Toyota Auris vises nu også i den praktiske stationcar-version. Bagagerummet bliver særdeles stort. Samtidig ser vi kabinen for første gang.

Corolla stationcar i profil.
Nyt om biler

Det var i ualmindelig god tid, at Toyota i marts viste tredje generation af Auris i hatchback-udgave. Bilen skulle først komme i foråret 2019. Det var åbenbart også for tidligt.

Toyota ombestemte sig i mellemtiden – bilen skal nu hedde Corolla.

Corolla stationcar, med det officielle navn Touring Sports, ser ud til at være god til at være stationcar.

Se mere: Toyota gør Auris endnu mere hybrid

Det er stadig i lidt god tid, at Toyota nu viser stationcaren. Begge versioner kommer til salg samtidig, til foråret.

Stort bagagerum

Corolla stationcar forfra.
Toyota Corolla Touring Sports kommer som den femdørs i to hybridudagver og en grundmodel uden elassistance. Fotos: Toyota

Corolla stationcar, med det officielle navn Touring Sports, ser ud til at være god til at være stationcar. Akselafstanden er øget ti cm i forhold til den nuværende model. Det giver rigtig god benplads ved bagsædet – ifølge Toyota allerbedst plads i klassen.

Bagagerummet vokser 68 liter og når dermed op på 598 liter. Det er rigtig meget, men Corolla overhaler dog ikke Skoda Octavia.

Se mere: Comeback til Corolla

Bagagerummet i Corolla stationcar.
Bagagerummet er stort i den nye Corolla stationcar, knap 600 liter med bagsædet i brug. Med bagsæderyglænet lagt ned bliver det udvidede gulv tilsyneladende helt plant. Hvor meget plads, der så er, oplyser Toyota ikke.

De knap 600 liter står i skarp kontrast til sidst, der eksisterede en Corolla stationcar. Da vi bilen notorisk kendt for at have dårlig plads – blot 400 liter hed målet den gang.

Med de officielle billeder af Corolla stationcar viser Toyota også for første gang førerpladsen. Ved verdenspremieren i marts var bilen aflåst, og formentlig var der slet ikke noget rigtig instrumentbord.

Førerpladsen.
Der er rene linjer ved førerpladsen, hvor den svævende skærm er et meget synligt element. Instrumenterne m.m. er i klassisk Toyota-stil. 

Tre benzinmotorer - med og uden elassistance

Motor mener

Den nye Corolla ser ud til at have rigtig fine evner som stationer - meget stort bagagerum og fladt gulv med ryglænet lagt ned. Og så har førerpladsen fået et gevaldigt visuelt løft. Det var også tiltrængt. Auris faldt helt igennem på det punkt i Motors 2018-gruppetest af ti mellemklassebiler.

Det frigivne billeder viser en kabine med rene linjer og en stor, meget højtsiddende skærm. Toyota holder fast i almindelige knapper til klimaanlæg, og knapperne på rattet er i vanlig Toyota-stil. I forhold til dagens Auris, som har en ret rodet og gammeldags førerplads, er der tale om et kæmpe løft.

Stationcaren fås med samme motorer som hatchback'en: 1.2 116 hk, 1.8 hybrid 122 og 2.0 hybrid med 180 hk. Diesel kommer ikke.

Se mere: Motors nyeste test af Toyota Auris

Stort glastag.
Dobbelt glastag fås. Det bageste går særdeles langt tilbage, helt til kanten af bagagerummet.