Kæmpe afgiftshop giver dødsstød til plugin-hybrider

Brugbare elbiler og gradvist stigende afgift på plugin-hybrider har fået salget af de opladelige hybrider til at dykke. De udgør nu en ubetydelig del af nybilsalget - tre pct. indtil videre i år.

Men snart kan det være nærmest slut med nye plugin-hybrider i Danmark. Nye EU-regler omtrent fordobler biltypens officielle brændstofforbrug i 2026 og dermed CO2-udledning.

Stramningen vil sende langt de fleste plugin-hybrider op over 50 gram pr. km, som er grænsen for lempelig beskatning i Danmark. Dermed får de omtrent samme registreringsafgift som benzin- og dieselbiler (op til 150 pct.), og da fabriksprisen på en plugin-hybrid i forvejen er højere, bliver de økonomisk helt uinteressante.

Det kan hæve prisen på en plugin-hybrid med 200.000 kr. eller mere. Det er særligt de dyrere biler, der sælges som opladningshybrid.

Mange mærker dropper plugin-hybrider

Prishoppet, som rammer de fleste plugin-hybrider senest fra nytår, får danske bilimportører til at droppe plugin-hybrider på stribe.

Volvo skifter til den nye norm til september og lader derfor den mellemstore XC60 udgå nu. XC90 fortsætter, men med et prishop på over 300.000 kr.

Porsche er i samme situation. Mærket sælger for tiden ud af de sidste eksemplarer af Cayenne og Panamera E-Hybrid til gammel afgift.

BMW ’evaluerer stadig situationen’, selv om mærkets plugin-hybrider ser ud til at komme noget over den kritiske grænse på 50 gram.

Audi har ikke taget nogen overordnet beslutning, men vurderer hver model individuelt i forhold til, hvad den nye afgiftsberegning betyder. Det er dog besluttet, at den nye A5 ikke bliver introduceret som plugin-hybrid i Danmark.

FDM's beregning. Under forudsætning af at selve bilens pris holdes uændret.

Mazda og Toyota rammes, VW klarer frisag - formentlig

Mazda sælger CX-60 og CX-80 som plugin-hybrid (CX-80 udelukkende i den udgave) og har vanskeligt ved at se en fremtid for de to varianter, men har ikke besluttet noget endnu. Det samme gælder Toyota. Her fås C-HR og RAV-4 som opladningshybrider, men det kan meget vel snart være slut, bl.a. fordi mærket snart kan tilbyde fuldelektriske alternativer i begge klasser.

Kun VW blandt større mærker kan formentlig fortsætte i hvert fald til og med 2026. VW kender endnu ikke de fremtidige CO2-tal for bl.a. Passat og Tiguan, men da de i dag ligger helt nede på ni gram CO2, holder de sig formentlig under 50 gram i 2026.

Danmarks for tiden mest solgte plugin-hybrid er Navor E5, og den har et CO2-tal på 28 gram. Den danske importør kender ikke det fremtidige tal og ved dermed ikke, om bilen kan holde sig på 50 gram, så den kan bevare sin nuværende lave pris på 230.000 kr.

- Interessen for plugin-hybrider er dalende i Danmark, dels pga. gradvist stigende afgifter, dels fordi elbilerne og ladeinfrastruktur har udviklet sig i en grad, hvor der i Danmark ikke er brug for et mellemtrin til fuld elektrificering, siger forbrugerøkonomi FDM, Ilyas Dogru.

Fuld afgift over 50 gram CO2

Forklaringen på de meget højere afgifter ligger i en ny målemetode for plugin-hybrider. Den trådte i kraft 1. januar 2025 for helt nye biler, der typegodkendes første gang. Men senest 31. december 2025 skal bilproducenternes modeller have genberegnet forbruget efter den nye metode. Ejer du allerede en plugin-hybrid, vil de nye EU-regler ikke påvirke registreringsafgiften. 

Banemanden hedder Euro 6e-bis, som er den nyeste testmetode til at typegodkende plugin-hybrider i EU.

Den er indført efter bred kritik af, at målemetoden gav et alt for lavt brændstofforbrug og dermed CO2-tal i forhold til europæiske bilisters reelle brug af plugin-hybrider.

FDM: godt med mere retvisende målemetode

FDM er tilfreds med nye regler

- Vi hilser de nye EU-regler velkommen, siger politisk chef i FDM, Torben Lund Kudsk.

- Formålet med plugin-hybrider og elbiler er at reducere klimabelastningen. Derfor er det afgørende, at bilernes miljø- og klimaegenskaber måles på en retvisende facon.

- Derfor har FDM i årevis efterspurgt en opdatering af plugin-hybridernes målemetode, så den giver et mere retvisende billede af bilens almindelige drift, siger FDM’s politiske chef.

Men FDM mener også, at der er behov for at modernisere de danske bilafgiftsregler.

- Den værdibaserede registreringsafgiften bør afskaffes og i stedet bør bilerne uanset drivmiddel beskattes ud fra objektive, tekniske kriterier som energiforbrug, egenvægt og batteristørrelse, siger Torben Lund Kudsk.

Den tekniske forklaring

Testmetoden er en betydelig stramning af den hidtidige metode. Distancen, der skal køres i laboratoriet, er øget fra 800 km til 2.200 km. Det betyder, at den rent elektriske del af kørslen kommer til at  tælle meget mindre. Teknisk hedder det, at den såkaldte utility factor, UF, forværres betydeligt.

I en plugin-hybrid, der kan køre 70 km på strøm, har den elektriske, emissionsfrie kørsel hidtil talt for 85 pct. Altså en utility factor på 85. Benzinkørslen har tilsvarende kun belastet det officielle tal med 15 pct.

Men snart tæller den emissionsfrie kørsel for samme bil kun for ca. 55 pct. – en utility factor på 55. Dermed stiger det officielle forbrugstal/CO2-tal betydeligt.

F.eks. vil en BMW X1 xDrive25e (med en strømrækkevidde på 70 km) få fordoblet sit CO2-tal – fra 45 gram til 96 gram.

Men der er endnu en stramning på vej allerede i 2027. Så indføres en norm kaldet Euro 6e-bis-FCM, hvor måledistancens hæves voldsomt til næsten 4.300 km. Og det strammer utility factoren endnu en gang.

Bilen med 70 km rækkevidde vil ikke længere have en UF-værdi på 55, men kun på 35. BMW X1 i eksemplet vil så ikke blot stige fra 45 til 96 gram, men helt op til 122 gram, når den rent elektriske kørsel kun tæller for 35 pct.

'