Utroligt men (måske ikke) sandt: 70-100 km/l

Plugin-hybrider blander benzin/diesel og el, og den populære biltype har en vild brændstoføkonomi på over 70 km/l, hos nogle 100 km/l. I hvert fald på papiret. Kan det virkelig være rigtigt? Ja, det kan. Men det kan også være helt forkert. Se den komplicerede forklaring her. Det involverer en magisk kurve, som FDM mener er forældet.

Plugin-hybrider kan være klimavenlige. Men det kræver, at de oplades ofte, og at langt over halvdelen af kørslen foregår på strøm.
Nyt om biler

Det er enormt langt, en plugin-hybrid kan køre på en liter benzin eller diesel. I hvert fald når man ser på den officielle brændstoføkonomi.

For eksempel kan den nye Seat Leon e-Hybrid køre 63 km på en opladning og 83,3 km pr. liter benzin ifølge normen. Og det er ikke unormalt for den type og størrelse bil.

Så højt et tal kan stride mod sund fornuft, og en international undersøgelse er nået frem til, at plugin-hybrider bruger to-fire gange så meget benzin som ’lovet’.

Men sund fornuft kan man ikke altid stole på, og kritikken i rapporten baseres til dels på gamle og atypiske kundegrupper i verden.

Plugin-hybrid skal lades ofte

Brændstoføkonomien kan være så god, som brochuren siger. Men det kræver, at bilen bruges på samme måde som i normen og i praksis kører på strøm langt over halvdelen af kilometerne. Og nu bliver det en anelse kompliceret.

Sådan nås de høje tal for plugin-hybrider

*1 Bilens rækkevidde på strøm måles i laboratorium ved den almindelige WLTP-test. F.eks. 50 km.

*2 Bilens forbrug med fuldt opladet batteri måles (A-test). Da benzinmotoren måske starter en gang imellem, kunne forbruget her være 0,2 l/100 km (500 km/l). Pr. definition kommer der i bil-regnestykker nul gram CO2 fra europæisk strømproduktion, selv om det rent faktisk ikke er tilfældet.

*3 Bilens forbrug med tomt batteri (dvs. som almindelig hybrid) måles (B-test). Det kunne blive 4,8 l/100 km (20,8 km/l).

Denne utility factor-kurve er central i udregningen af opladningshybriders officielle forbrugstal.
Denne Utility Factor-kurve er central i udregningen af opladningshybriders officielle forbrugstal. Kurven skal forstås sådan, at jo længere bilen officielt kan køre på strøm, jo mere tæller den CO2-frie del af kørslen med i regnestykket. Tallet 1 på den lodrette akse skal forstås som 100 procent strømkørsel. Tallene i bunden er den officielle rækkevidde på strøm (km).

*4 Så slår man op i en tabel, der hedder ’Utility Factor’. Her kan man se, at med en rækkevidde på 50 km, skal A-testen (den med kørsel på strøm) tælle ca. 75 procent af det samlede resultat og B-testen 25 pct. Hurtig forholdstals-regning: Bilen bruger 1,35 l/100 km – eller sagt på dansk: 74,1 km pr. liter.

*5 Hvis den samme bil kunne køre 70 km på strøm, ville strømkørslen tælle ca. 84 procent af det samlede regnestykke, og dermed ville den officielle brændstoføkonomi blive omkring 107 km/l.

Siden indførelsen af den nye målemetode for bilers brændstoføkonomi, WLTP, er den officielle brændstoføkonomi for benzin- og dieselbiler rykket ganske tæt på det, som bilejerne oplever. Men selv om plugin-hybrider også måles efter denne mere realistiske metode, er der mere elastik i deres tilfælde. Masser af elastik, faktisk.

Derfor er ikke kun den normale afvigelse mellem laboratorium og realiteter på spil. I endnu højere grad betyder det noget, hvor meget bilen i realiteterne kører på brændstof og hvor meget på el.

En plugin-hybrid må kun køre på benzin/diesel 20-30 procent af kilometerne, hvis bilen skal opnå de samme forbrugstal som i normen.
En plugin-hybrid må kun køre på benzin/diesel 20-30 procent af kilometerne, hvis bilen skal opnå de samme forbrugstal som i normen.

I den gamle målemetode, NEDC, var det teoretisk besluttet, at hvis en plugin-hybrid kunne køre 25 km på strøm, skulle den emissionsfrie del (dvs. elkørsel) tælle halvdelen af det samlede regnestykke. (ikke alle opladningshybrider kunne oprindelig køre 25 km på strøm.) Og jo længere på strøm derudover, jo mere skulle den elektriske del tælle – hvorved den totale brændstoføkonomi blev bedre.

Se mere: Audi: Plugin-hybrider er ingen døgnflue

Ny testcyklus indfører afgørende 'Utility Factor'

Med overgangen til WLTP for to år siden blev selve testcyklussen skærpet med højere hastigheder, hårdere accelerationer m.v., og samtidig udgik den fiktive grænse på 25 km.

I målemetoden for plugin-hybrider, kaldet ECE R101, indgår nu en magisk kurve, som aldrig har været omtalt, men som er aldeles afgørende. Og måske er den grebet ud af luften.

Kurven (eller tabellen) betyder kort fortalt, at jo længere en plugin-hybrid kan køre på strøm pr. opladning, jo mere tæller den CO2-fri (eller næsten CO2-fri) del af kørslen med i det samlede, officielle regnestykke. Tankegangen er, at når batteriet er stort, kan bilister klare en større del af den daglige kørsel på strøm.

Teori og praksis - med Seat Leon e-Hybrid som eksempel
 

Seat Leon e-Hybrid

Officielt tal

Motors test

Rækkevidde på el

63 km

44 km

Forbrug m/opladet batteri

83,3 km/l    

83,3 km/l, men kun til 54 km

Forbrug m/tomt batteri

16,4 km/l

16 km (ca).

Mén en ting er, om den individuelle bilist bruger sin bil på den måde og kommer i nærheden af det officielle tal. Noget andet er, om danske eller europæiske bilister i gennemsnit kører så meget på strøm, så normen overordnet set giver et retvisende billede af plugin-hybriders brændstofforbrug, CO2-udledning og klimabelastning.

Det ved man ikke, men noget tyder på, at bilisterne ikke i virkeligheden i gennemsnit kører så langt på literen som normen siger. Derfor er der også tvivl om, hvorvidt den magiske kurve – kaldet en Utility Factor (benyttelsesgrad) - er rigtig. Den er udviklet af embedsmænd og universitetsfolk i FN- og EU-organisationer tidligt i 2010’erne.

Magisk kurve er teoretisk

Den gang fandtes opladningshybrider nærmest ikke, så antagelserne bag kurven bygger på sparsomme data om, hvor meget og hvordan, europæere i almindelighed kører bil. Ikke hvordan og hvor ofte de reelt lader en plugin-hybrid. Men det antages, at de lades helt op hver nat/dag.

Da kurven blev udviklet, hed det sig i papirerne og embedsmændenes præsentationer (bl.a. i 2014 og i 2017), at den burde revideres i fremtiden, når flere data om plugin-hybrider blev tilgængelige. Det er ikke sket, selv om vi nu er i datidens fremtid.

Se mere: Sådan påvirker nye CO2-krav dit bilvalg

Plugin-hybrider er blevet særdeles populære. I 2020 udgør de indtil videre en ud af 12 nye biler.
Plugin-hybrider er blevet særdeles populære. I 2020 udgør de indtil videre en ud af 12 nye biler.

FDM: Justering kan være tiltrængt

Og det er ærgerligt, at vi ikke har et reelt billede og dermed måske heller ikke en retvisende norm, mener FDM.

- Plugin-hybrider kan være en vigtig trædesten for forbrugerne på vej mod elbilerne, og derfor er det problematisk, at EU er med til at vildlede mere end vejlede forbrugerne og politikere, siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.

Han peger på, at plugin-hybrider kan være en rigtig god overgangsløsning, mens vi venter på et større udvalg af elbiler, og de kan være med til at strække ressourcerne af ædelmetaller i batterierne, da der populært sagt kan laves fire-fem plugin-batterier for hvert elbilbatteri.

- Derfor mener FDM, at Utility Factoren bør opdateres, og der skal sættes fokus på at give forbrugerne den nødvendige rådgivning, så de kan foretage et oplyst valg, når de skal vælge ny bil, siger Torben Lund Kudsk.

Se mere: Bilproducenter klarer CO2-mål - med krumspring

Realistisk?

Men kan den enkelte bilist køre 83,3 km pr. liter i en Seat Leon plugin-hybrid?

Jo, hvis bilen lades så hyppigt, at 80 procent af kilometerne (som i Leons normtal) køres elektrisk, og at de sidste ’strømløse’ 20 procent foregår ved 16,4 km pr. liter (bilens normtal som almindelig hybrid). Er begge dele realistisk?

For nogen kan det være det. Men næppe som gennemsnit.

Se mere: Seat Leon - du bestemmer selv, hvor grønt du kører