Drabeligt eksperiment: håndfri kørsel for fuld fart

Selvkørende biler tager små skridt frem, og det er især på motorveje, man i enkelte biler kan slippe rattet under helt særlige forhold. Men Nissan demonstrerer nu, at det er muligt at sende en fuldt selvkørende bil ud på smalle landeveje med 100 km i timen. Det er ikke for sarte sjæle.

Hvid Nissan på lille vej med stor tagboks.
Nyt om biler

Det er ikke alle bilister, der ville have lyst til at køre helt op til fartgrænsen på en smal, engelsk landevej. Men det tør, kan og må en helt særlig udgave af Nissan Leaf, og det sker tilmed uden indblanding fra en menneskelig fører.

Grænserne for selvkørende biler har nået et imponerende nyt punkt med et britisk udviklingsprojekt, hvor Nissan er den væsentligste partner.

Motorvejskørsel med helt eller delvist selvkørende biler er opnåeligt, da trafikken er forholdsvis ukompliceret, der er ingen modkørende, ingen bløde trafikanter og vejstriber m.m. er som regel af god standard. BMW, Ford og Mercedes-Benz tilbyder i dag en høj grad af automatisering.

Bykørsel komplekst - men lav fart hjælper

Bykørsel er langt mere kompliceret, men hastigheden for alle trafikanter er betydeligt lavere, så der er bedre tid for computerne til ikke bare at opdage og reagere, men også til at få bilen ned i fart i tide. Waymo har i dag fuldt selvkørende og førerløse taxitjenester i flere amerikanske byer.

Men landeveje byder på en giftig cocktail af relativ høj hastighed, alle slags trafikanter, til tider dårlig asfalt og ofte mangelfulde striber og andre markeringer. Derfor er landeveje formentlig det sidste sted, hvor vi ser selvkørende biler, har eksperter påpeget i mange år. Det gælder stadig, men det er rent faktisk muligt med fuld selvkørende teknik på landeveje, hvis man gør sig umage nok, viser udviklingsprojektet Evolv AD, der nu er afsluttet.

FDM var med i passagersædet til den afsluttende eksamen, der afrunder fire discipliner inden for selvkørende teknik: motorvejskørsel, kørsel i Londons centrum, blandet kørsel i forstadsområder og endelig landvejskørsel. Forud var gået masser af test på lukkede baner.

Person bag rattet uden at holde ved det.
Den selvkørende Leaf har en sikkerhedsfører bag rattet, men han behøver ikke gribe ind på FDM's tur. Bilen kan klare hele turen fra hovedindgangen til Nissans udviklingscenter og tilbage.

Robotten kører godt og hurtigt

Den 45 minutter lange demonstrationstur var ikke for sarte sjæle. For robotten er en særdeles ferm fører, der ikke holder sig tilbage med at følge trafikken, holde maks. tilladt fart hen til et vejbump, køre hurtigt ind og ud af rundkørsler, lægge sig helt ud til kanten af asfalten, dreje frisk ned ad en sidevej og - når det er forsvarligt i forhold til udsyn - går op på fartgrænsen på 60 miles – eller 96 km/t. Særligt det sidste kan virke voldsomt, når der er stengærder til den ene side og en modkørende lastbil til den anden side. Og for det meste er der slet ingen vejstriber.

- Vi har faktisk skruet en smule ned for bilens kørestil, da mange passagerer syntes, det var lidt for frisk, siger en Nissan-medarbejder under rundturen.

Leaf’en har styr på situationen. Den kender vejens forløb, kurver, vejbredder og stigninger og fald ud fra et særdeles nøjagtigt kort i kørecomputeren.

Nissan Leaf lige forfra med stor tagboks.
Eksperimentalbilen har en tagboks med hele seks lidar-sensorer samt kameraer.

Flere lidar-sensorer

Og den har gode øjne. På taget sidder en boks med ekstra kameraer og ikke mindst hele seks lidar-sensorer, som er en yderst præcis – men også dyr - måde konstant at kortlægge trafikken på. Dertil har bilen en sofistikeret satellitmodtager, så den kender sin placering i trafikken med meget større nøjagtighed, end en normal bil eller mobiltelefon gør.

Dertil har den ekstra sensorer i undervognen for at mærke underlagets friktion og korrigere styring og bremsning for små rystelser, når der er ujævnheder. Desuden har bilen elektronisk styretøj og bremser (steer by wire og brake by wire), så der er to uafhængige systemer.

Der er også et tredje ’system’: en særlig uddannet medarbejder fra Nissan, som sidder bag rattet klar til at gribe ind. Det kræver forsøgsreglerne og virker betryggende som passager, men vores menneskelige fører har ikke behov for at gribe ind på vores tur. Det gør han stort set aldrig i det hele taget, og der er heller ikke sket ulykker i løbet af de 25.000 km, forsøgsbilen har kørt på offentlig vej.

Person foran bil.
FDM har prøvet den imponerende selvkørende Nissan. Det er dog en særdeles dyr prototype, som ikke skal gå i serieproduktion.

Selvkørende taxitjeneste på vej

Selv om Nissan nu har bevist, at det i princippet er muligt med autonom kørsel på landeveje uden at sinke trafikken, har bilproducenten ingen ambitioner om at sætte den teknik i produktion. Bl.a. vil det gøre en Nissan alt for dyr til mærkets private kunder.

Men den solide erfaring skal bruges til at udrulle kørselstjenester uden chauffør. Et forsøg med ’Easy ride’-biler er i gang i Japan, og det er planen at indlede en kommerciel mobilitetstjeneste i Yokohama, Japan i løbet af 2026. I 2027 er håbet at kunne tilbyde det samme i Storbritannien.

Det er tænkt som en mellemting mellem buskørsel og taxitjeneste. Bilen kan bestilles til en bestemt tur, men det bliver kun muligt at begynde og afslutte turen ved særlige stoppesteder.

Nærbillede af lidar.
Inde i tagboksen sidder seks lidar-sensorer. De tre ses her - de firkantede øverst. De grønne kasser er kameraer. 

Nysgerrig efter nyheder om biler?

Motor følger løbende udviklingen inden for biler og ny teknologi

Se flere nyheder her