Spring til hovedindhold
Logo

Se stor debat om urimelige p-afgifter

Nyheder

Nyt om trafik og biler

26. august 2026

Billede af kontrolafgift
Barbara Borre Lange

I næste uge afholdes en stor høring om parkering. Du kan se med LIVE,

Henvendelser om usynlige, og i mange tilfælde urimelige, p-afgifter fylder dagligt i FDMs rådgivning og bliver debatteret flittigt på sociale medier. Torsdag d. 3. september bliver der afholdt en offentlig høring fra Proviantsalen i Folketinget, hvor netop dette tema bliver sat på dagsordenen.

-Det er helt rimeligt, at der er kontrol med parkering. Men det skal være let for bilisterne at forstå reglerne og vide, hvad de skal gøre. Vi oplever desværre, at det i alt for høj grad er blevet en jagt på fejl. Derfor er vi glade for, at branchen, politikere og forbrugersiden får talt sammen. Det handler om klare regler og en fair behandling af bilisterne, siger Stina Glavind, adm. direktør i FDM.

Og netop jagten på fejl er noget, som FDM ofte får henvendelser om fra bilisterne og derfor gennem længere har sat fokus på.

Høringen arrangeres af folketingsmedlem Thomas Monberg (S) og Fair parkering, som bl.a. forfatter og kommentator, Poul Madsen står bag, og de er ikke i tvivl om målet:

- Danskerne trænger til at få klare, forståelige og fair parkeringsregler, så vi ikke ender med bøder vi ikke forstår og står som nu uden reel mulighed for at klage, siger Poul Madsen.

Se med LIVE fra høringen

Der har været begrænset pladser til selve høringen, så derfor sender FDM LIVE fra salen.

Linket vil være aktiv på 3. september kl. 10.00.

https://fdm.dk/guides/regler/se-live-debat-om-parkering

I løbet af høringen bliver problemerne med privat parkering belyst fra en række forskellige perspektiver. Tre bilister og erhvervsdrivende lægger ud med konkrete oplevelser fra hverdagen, mens Forbrugerombudsmand Torben Jensen giver en status på området med særligt fokus på forbrugernes muligheder for at klage.

Derudover deltager repræsentanter fra parkeringsselskaberne Avantpark, Gardian og APCOA i en debat om, hvordan regler og praksis kan forbedres.

Høringen afsluttes med en politisk debat med transportordførere og andre politikere om, hvilke initiativer der skal til for at sikre mere forståelige, fair og ensartede parkeringsregler.

Se det fulde program her:

Fairparkering: Offentlig høring om fair og ensartede p-regler i Danmark

Høring om hvordan vi sikrer forståelige, fair og ensartede regler for parkering i Danmark

10.00-10.10: Velkommen v/ Thomas Monberg og introduktion til dagens program ved Poul Madsen

10.10-10.30: Privat Parkering i DK - tre beretninger fra hverdagen:

Signe Valeur, CMO, Scaling Vertical Saas

Sune Boddum-Frederiksen, CFO Lomax

Stig Kejser Nielsen, Managing Director, 4N Manpower A/S

10.30-11.00: Status for privat parkering i Danmark - med særligt fokus på forbrugernes dårlige muligheder for at klage - Torben Jensen, Forbrugerombudsmand

11.00-11.10: Hvorfor betaler folk bøder de finder uretfærdige?

Statistik fra Fairparkering.dk / Jeppe Frostholm

11.10-11.20: Handlen går i stå pga. indviklede P-regler - Mia N. Gregersen, Direktør Business Horsens

11.20 Pause

11.30 - 12.00: Debat med P-selskaber: Hvordan kommer vi videre herfra?

Dan Kirk, Managing Director, Avantpark

Ronen Leon, Adm. Direktør Gardian

Fredrik Westergård, Managing Director, APCOA Sverige og Danmark

Kl.12-12.30: Politisk debat: Hvad er næste skridt politisk for at få fairparkering?

Deltagere:

Thomas Monberg (S), Initiativtager til høringen

Leila Stockmarr, Transportordfører (Enhedslisten)

Hans Kristian Skibby, Transportordfører (Danmarksdemokraterne)

Frederik Bloch Münster, Politisk ordfører (K)

Kl.12.30-12.45: Afrunding/Monberg og Madsen