Kronprinsesse Marys bro klar til åbning

Kronprinsesse Marys Bro, der fører trafikanterne uden om Frederikssund og højt over Roskilde Fjord, åbner 30. september efter blot tre et halvt års byggetid. Bilisterne skal vænne sig til at betale for turen.

Kronprinsesse Marys Bro er næsten færdig. Foto; Fjordforbindelsen Frederikssund
Trafik

Der er noget at glæde sig til for bilister, der færdes mellem Frederikssunds-området og Hornsherred. Og måske også at ærgre sig over.

30. september kan bilerne indtage den nye Kronprinsesse Marys Bro. Den fører bilisterne højt op over Roskilde Fjord og i en stor bue uden om Frederikssund og den nærmest kroniske trafikprop ved Kronprins Frederiks Bro.

Broen er del af en 10 km lang, firesporet motortrafikvej, der flytter rute 53 fra turen gennem Frederikssund til et stykke syd for byen.

Arbejdet med broen og motortrafikvejen, kaldet Fjordlandsvej, begyndte for blot tre år siden, og allerede nu kan broselskabet Fjordforbindelsen Frederikssund melde klar til åbning.

Se mere: Grønt lys til Frederikssundbro

Den nye Fjordlandsvej går syd om Frederikssund.
Den nye Fjordlandsvej går syd om Frederikssund. For en del vil den betyde en noget kortere tur over Roskilde Fjord. Kort: Krak

Bilisterne kan tage vej og bro i brug mandag 30. september. Det sker efter, at der har været åbningsfest weekenden inden.

De sidste af de 492 betonelementer, der udgør brodækket, er ankommet til byggepladsen og er ved at være hejst på plads. Dermed mangler ’blot’ mindre ting som fuger, asfalt, rækværk og vejudstyr i det hele taget.

Bilisterne kan tage vej og bro i brug mandag 30. september. Det sker efter, at der har været åbningsfest weekenden inden.

Glæden ved den hurtige og flotte tur over Roskilde Fjord kan dog blive blandet med irritation eller det, der er værre.

Se mere: Bilisterne får bro over fjord - mod betaling

Bilisterne skal nemlig betale for turen – noget helt unikt i Danmark, hvor betalingsveje har været forbeholdt landets to helt store broer.

Få rabat på brændstof

Broafgift: 14 kroner

14 kr. kommer det til at koste for en personbil at køre over broen, og det har stødt mange, særligt i lokalområdet. Her har ikke alle givet op for at få fjernet bomafgiften, der går gennem Frederikssund Kommune.

FDM er stærkt imod den form for brugerbetaling.

Udbygning af infrastrukturen bør ikke forudsætte brugerbetaling. Det er og bliver en samfundsopgave. Selv efter tre års nedsættelser af bilafgifterne lægger bilisterne stadig omkring 50 mia. kroner årligt i statskassen, påpeger FDM.

FDM mener: Bedre veje er en samfundsopgave

Betalingsanlægget placeres vest for broen.
Betalingsanlægget placeres vest for broen. Bilisterne kan køre lige igennem uden at stoppe, idet der ikke vil være bomme i anlægget. De 14 kroner opkræves automatisk. Kort: Fjordforbindelsen Frederikssund

Den praktiske del af betalingen vil dog ikke blive nogen stopklods for trafikken. Pengene opkræves, uden at trafikanterne skal stoppe. Broen får Danmarks første ’free flow’-anlæg, hvilket betyder, at der ikke vil være bomme eller betalingsbåse i det hele taget.

Betaling med Brobizz - eller bare nummerpladen

Opkrævningen sker via nummerpladen eller en Brobizz. Brobizz Operatør skal drive betalingsanlægget, der kommer til at ligge på vestsiden af broen.

Den samlede pris for bro og tilsluttende veje bliver ca. to milliarder kr.

Danmarks nye bro: Kronprinsesse Marys Bro

Den nye vejforbindelse er en firesporet motortrafikvej.
Den nye vejforbindelse er en firesporet motortrafikvej med midterautoværn. Foto: Søren W. Rasmussen