På en landevej ved Bogense kører tre familiemedlemmer i samme bil. To kvinder og en mand. Bagfra kommer en person drønende i sin Porsche Cayenne med mindst 154 km/t. og brager ind familiens Citroën. To af dem dør på stedet, mens den tredje dør senere af sine kvæstelser.
Bilisten fik tre års ubetinget fængsel for at køre særlig hensynsløst og påvirket af spiritus. Han fik også frakendt kørekortet i ti år. Det var skærpende, at han forlod ulykkesstedet. Selvom han stak af, blev han også dømt for spirituskørsel ved hjælp af videooptagelser fra et værtshus og udsagn fra sin ven, der var med i bilen. Bilisten havde drukket syv-otte øl i løbet af dagen.
Sagen vakte opsigt og har været beskrevet i medierne ligesom flere andre sager.
Venner på banen med borgerforslag
Det gav også genlyd, da politiassistenten Magnus Buhl Hansen afgik ved døden efter at være blevet påkørt i sin bil på Langebro i København d. 23. juli 2019. Personen i den anden bil kørte mindst 117 km/t. på broen, hvor man må køre 50 km/t. Han ramte to biler, inden han bragede ind i Magnus’ og stak af fra stedet. Politiassistenten, der var i tjeneste, sad fastklemt og døde 20 minutter senere.
Flere af hans venner er gået sammen om at stille borgerforslaget „Strengere straf til vanvidsbilister som dræber“. Det går i korte træk ud på, at der skal indføres minimumsstraffe i sagerne, og at der sker en højere strafudmåling, hvis der er flere omkomne.
”Efter Magnus’ død talte vi om, hvilken dom vanvidsbilisten mon ville få. Min egen forventning var halvandet år ud fra tidligere domme, og vi syntes, det ville være alt for lidt i forhold til, hvad han har ødelagt. En kvinde mistede sin mand for altid. Et barn på to år mistede sin far for altid. Deres andet barn, der ikke var født dengang, får aldrig mulighed for at se sin far. Han har ødelagt alt for rigtig mange. Så han ville ikke få en reel straf i vores verden,” forklarer Thomas Wolf, der er en af vennerne bag borgerforslaget.
Angrer ikke trafikdrab
Siden har det vist sig, at bilisten, der dræbte Magnus, ikke er den angrende type. Siden dødsulykken har han flere gange overtrådt hastighedsgrænsen – en enkelt dag med 40 minutters mellemrum, hvoraf den ene måling var på 187 km/t. på en strækning med fartgrænse på 90 km/t. Han har også kørt med en promille på 1,19, benyttet håndholdt mobil og er blevet taget for at køre uden kørekort. I anklageskriftet er der rejst tiltale for i alt 20 forhold.
Sagerne skulle være behandlet over fire retsdage i december sidste år, men den anklagede udeblev og er først for nyligt blevet anholdt.
”Magnus’ urne var ikke engang nedsat, og hans familie og venner var stadig midt i at bearbejde sorgen, da bilisten var tilbage på vejene. Det gør mig virkelig rasende, at han bare får lov at køre rundt og fortsætte med at bryde loven,” siger Thomas Wolf.
Han var sidste gang sammen med sin ven til en koncert med bandet Rammstein i Parken i København. De kendte hinanden fra Esbjerg og var begge ansat i politiet. De blev uddannet et halvt år forskudt, så de arbejdede ikke sammen, men var sammen i fritiden.
Strafferamme udnyttes ikke
Man kan ikke blive dømt for vanvidskørsel, da det ikke er et juridisk begreb. Men i regeringens oplæg „Vanvidskørsel skal stoppes“ fra februar sidste år er begrebet defineret ud fra syv forseelser (se blå boks længere nede).
Rigsadvokaten har gennemgået straffene i 134 domme i sager med overtrædelse af loven på de første fire punkter. Resultatet er:
- Uagtsomt manddrab under særlig skærpende omstændigheder er blevet straffet med domme fra 16 til 18 måneder.
- Uagtsom betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særlig skærpende omstændigheder er blevet straffet med domme fra 60 dage til seks måneder.
- Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed er blevet straffet med domme fra syv dage til fire måneder.
- Særlig hensynsløs kørsel er straffet med domme fra 10 dage til 50 dage.
De ovenstående straffe er for overtrædelse af det enkelte forhold, men er der flere forhold, stiger straffen, og den højeste straf i de gennemgåede domme er på tre års fængsel.
Straffe er et politisk ønske
Den højeste straf på området blev givet i 2014 og var på fire år og seks måneders fængsel. Et stykke op til de otte år, der er lovens maksimum. Det er der en logisk forklaring på, siger formand for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg.
Hvad er vanvidskørsel?
Vanvidskørsel omfatter følgende forseelser med en særlig høj farlighed:
- Uagtsomt manddrab under særlig skærpende omstændigheder
Straffelovens § 241: Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2 (narko, medicin, sygdom, søvn red.), eller særlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende omstændighed.
- Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særlig skærpende omstændigheder.
- Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
- Særlig hensynsløs kørsel.
- Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.
- Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover.
- Spirituskørsel med en promille over 2,00.
”Når politikerne fastsætter en strafferamme og vedtager en ny lov, så følger der en lang række bemærkninger med, der fortæller os dommere, hvordan vi skal forstå loven. Da loven blev ændret i 2010, gik politikerne meget detaljeret til værks og beskrev det aktuelle strafniveau og det, de ønskede fremover. F.eks. hævede de udgangspunktet for straffe for uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel fra 10-12 måneder til 16-18 måneder. Det har siden afspejlet sig i dommene, så vi følger ret præcist det strafniveau, som politikerne har angivet,” forklarer Mikael Sjöberg.
Han påpeger, at dommene nok ville blive anket, hvis straffen ikke havde været i overensstemmelse med det, som anklageren syntes var passende.
Med eller uden forsæt?
Han har forståelse for, at domspraksis i denne type sager afviger fra befolkningens almindelige retsopfattelse.
”Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Når en person sætter sig ind i en bil og kører 150 km/t., så har vedkommende nærmest udstyret sig med et våben. Det er sager, der indeholder megen menneskelig tragedie. Men man kan ikke sammenligne et trafikdrab, hvor personen ikke bevidst har brugt bilen til at slå andre ihjel, med et tilfælde, hvor en person f.eks. tager en kniv og dræber en anden person bevidst. Der er forsættet til forskel,” siger dommernes formand.
Desuden er strafferammen på otte år med til at give en opfattelse af, at dommene er for lave.
”Men den er ikke et udtryk for, hvor høje straffene skal være, hvilket de nævnte lovbemærkninger angiver. En strafferamme antyder, hvor alvorlig forbrydelsen er. Men det har ikke været meningen, at vi skulle op på otte år. Alle sager afgøres konkret. Vi har mulighed for at straffe hårdere, men som praksis er i dag, er strafferammen forbeholdt det nærmest utænkelige. Det kan være svært at forstå og bliver indimellem misbrugt af politikere, der kræver højere straffe og antyder, at vi dommere ikke har forstået budskabet og ikke straffer rigtigt. Det kan godt være, at straffene skal være højere, men med de lovbemærkninger bør det ske ved en lovændring, og så skal vi nok rette ind,” siger Mikael Sjöberg.
Vil hæve straffen og tage bilen
Da regeringen præsenterede sit udspil om at bekæmpe vanvidsbilister, fremgik det, at man bl.a. vil hæve straffen fra bøde til fængsel ved store hastighedsovertrædelser, forkorte sagsbehandlingstiden og gøre det nemmere at konfiskere bilisternes biler efter vanvidskørsel.
Lovforslagene er nu fremsat og ventes vedtaget i februar og marts.
Borgerforslaget ”Strengere straf til vanvidsbilister som dræber“ har fået knap 60.000 støtter og skal også behandles til marts. Men det vil blive forkastet, da flertallet af folketingsmedlemmerne i stedet vil stemme for lovforslagene, der har bred politisk opbakning.
Den dræbte betjents ven, Thomas Wolf, tror ikke, at bilisten, der dræbte Magnus, ville have handlet anderledes, hvis straffen havde været højere.
”Men det vil hjælpe på retsfølelsen hos dem, der sidder tilbage. I dag har det stort set ingen konsekvens, når en person helt bevidst overtræder lovene,” siger han.
Han og resten af Magnus’ venner får bl.a. opbakning fra de efterladte til de tre personer, der mistede livet ved ulykken på landevejen ved Bogense.
”De havde også overvejet et borgerforslag, men støtter op om vores. Der er faldet dom i deres sag, og de sidder tilbage med samme følelse af, at straffen ikke er rimelig. Forhåbentlig kommer andre pårørende fremover til at stå med en bedre retfærdighedsfølelse end os,” siger Thomas Wolf.
Han venter stadig på, at vanvidsbilisten fra Langebro får sin dom.