Risikoen for at få en fartbøde på strækninger med ATK-standere, også kaldet stærekasser, har fået bilisterne til at lette foden fra speederen. Det viser en evaluering fra Vejdirektoratet af et pilotprojekt med i alt 20 stærekasser.
De 20 stærekasser har siden efteråret 2018 stået fordelt på 11 ulykkesbelastede steder rundt om i landet, hvor der samtidig er blevet målt for høje hastigheder.
Ifølge Vejdirektoratet har projektet været en ”vellykket introduktion af ATK-standere i Danmark” og fået bilisterne til at sænke hastigheden på strækningerne markant. Vejdirektoratet konkluderer derfor, at stærekasserne, der er velkendte i flere af vores nabolande, er et godt supplement til politiets 82 fotovogne.
140.000 bilister blitzet
”Gennemsnitshastigheden er faldet med 10 km/t på tværs af de strækninger, hvor ATK-standerne er sat op. Der er dog forskel på, hvor meget hastigheden på de 11 strækninger er faldet. Gennemsnitshastigheden er faldet mellem 5-22 km/t på strækningerne. Ved alle ATK-standerne er gennemsnitshastigheden faldet til under hastighedsgrænsen,” skriver Vejdirektoratet selv i sin evaluering.
Her fremgår det også, at bilisterne allerede ca. en kilometer før stærekasserne sætter farten ned, ligesom stærekasserne har en effekt på hastigheden en kilometer efter, at bilisterne har passeret dem.
”Som forventet viser evalueringen af stærekasserne, at de rent faktisk bidrager til at få farten ned på de farlige strækninger, hvor de er opstillet,” siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.
I alt 140.565 bilister er blevet blitzet af en stærekasse i løbet af projektets tre år. Af dem har de 12.631 også fået et klip i kørekortet.
Set over hele den treårige forsøgsperiode er antallet af bilister, der er blevet blitzet for at køre for hurtigt, dog faldet over årene.
Politikere vil have flere stærekasser
Evalueringen af stærekasserne har fået flere politikere til at efterlyse, at stærekasserne bliver fast inventar på vejene.
Til Jyllands-Posten efterlyser transportminister Benny Engelbrecht (S) ”klart mere” fartkontrol i form af stærekasser.
”For der er ingen tvivl om, at stærekasser har en effekt i forhold til at få farten ned,” siger ministeren til avisen.
Samme melding lyder fra Venstres transportordfører Kristian Phil Lorentzen
”Der skal i allerhøjeste grad flere stærekasser op. Lad os i første omgang satse på et par hundrede – og gerne endnu flere. Snarest. For vi er bagud her, når vi ser på resten af Europa. Det vil samtidig være en god kombination med både stærekasser og mobile fotovogne,” siger han til Jyllands-Posten.
FDM: Brug for mere synligt politi
Også FDM så gerne, at der blev flere stærekasser langs vejene.
”Men det skal være på de strækninger og konkrete placeringer, hvor man kan analysere sig frem til, at der er en særlig problematik. FDM ser gerne stærekasserne som et supplement til de nuværende fotovogne. Sammen vil de være en gevinst for trafiksikkerheden. Som vi tidligere har efterlyst, så vi dog stadig gerne mere synligt politi på vejene. Vi ved, at det også har en effekt i forhold til både bilisternes hastighed og trafikkultur,” siger Dennis Lange.
En holdning, der deles af Rådet for Sikker Trafik.
”Det her viser, at stærekasser har en effekt. Men stærekasserne kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at der også er en uforudsigelighed med fartkontrollen, så man ikke kan indrette sig på, hvor kontrollen er, og så køre hurtigere på andre veje. Så der er stadig behov for også at have fotovogne og den almindelige politikontrol foruden stærekasserne,” siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør hos Rådet for Sikker Trafik.
