Når du drøner derudad på motorvejen, er det sjældent en forhindring, hvis det regner. For du har dine vinduesviskere til at verfe vandet væk fra forruden, inden det forsvinder ad den let hældende asfalt og ned gennem riste i nødsporet, så vejbanen ikke bliver oversvømmet.
Men selvom problemet er løst for dig og din kørsel, er det først lige begyndt i den natur, du passerer. Der følger nemlig snavs, olie, brændstof, vejsalt, sprinklervæske og andet forurenende med vandet, når veje og biler bliver spulet med det store brusebad fra oven.
Derfor har Vejdirektoratet etableret godt 1.500 bassiner langs statsvejene – typisk motorvejene – der opsamler regnvandet.
Skåner lokale vandløb
Fra asfalten flyder det først ned i et lille forbassin, hvor forureningen enten fordamper eller bundfælles. Herefter løber vandet over i et større bassin, inden det til sidst bliver ledt ud i et lokalt vandløb.
De fleste bassiner består af ét bassin, hvor der er lavet en vold nede i bassinet, der danner forbassinet.
– Olie og brændstof lægger sig typisk på vandoverfladen og vil fordampe, mens snavs og vejsalt falder til bunden. Ud over at opsamle forureningen har bassinerne også det formål, at man kan styre mængden af vand, der løber ud i de lokale vandløb, der kun må tilføres en vis mængde. Udledningen mellem bassinerne og vandløbet kan derfor lukkes, og på den måde kan man også bremse en større forurening fra vejen, hvis der f.eks. sker udslip af kemikalier fra en væltet lastbil, forklarer afdelingsleder hos Vejdirektoratet Michael Aakjer, da vi møder ham ved et regnvandsbassin langs E45 omkring Horsens.
Forurenet slam fjernes
Det er netop blevet tømt for vand, og maskiner er i gang med at grave jord væk fra bunden. Over tid bliver bassinerne fyldt op med blade og kviste, der gør dem mindre effektive, og den bundfældede forurening skal desuden fjernes med nogle års mellemrum.
– De graver jorden væk i bunden, indtil de når ned til den membran af ler, der holder på vandet og skidtet. Det ligger så på kanten i nogle dage, hvor vandet løber fra, inden det forurenede slam og skidt køres på deponi, forklarer Michael Aakjer Nielsen.
Der bliver også tyndet ud i beplantningen, der oftest er placeret mod vest for at beskytte mod den hyppige vestenvind, så vandet kan stå stille, og forurening nemmere kan bundfælde sig.
Renses hvert tiende år
Rensningen af bassinerne sker typisk fra oktober til marts, så det påvirker naturen mindst muligt.
– Set fra et entreprenørmæssigt synspunkt er det ikke et supergodt tidspunkt at foretage rensningen. Området er vådt og smattet, så det er lidt sværere, og det er netop i efteråret, hvor der falder mest regn, at vi har meget brug for bassinerne. Men af hensyn til dyrelivet med især padder og fugle, der bruger vandhullerne, må vi ikke forstyrre i foråret og om sommeren, siger Michael Aakjer Nielsen.
Der går ca. 10 år mellem rensningen af de enkelte regnvandsbassiner, men det varierer fra sted til sted. Det bliver formentlig hyppigere i fremtiden, da der med de kommende års nye motorveje og udvidelse af eksisterende kommer flere kvadratmeter asfalt. Desuden vil klimaforandringerne også give større mængder regn, der fylder hullerne med endnu mere vand.
Bliv en bedre bilist
På FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen kan du under trygge forhold lære din bils køregenskaber bedre at kende og slibe dine egne kørefærdigheder af.
