Øst eller vest om Viborg? Det har været det store spørgsmål i planlægningen af en ny midtjysk motorvej, der i folkemunde ofte kaldes Hærvejsmotorvejen.
En beslutning er nu taget. Den knap 44 km lange motorvej skal føres vest om domkirkebyen.
Det er den politiske forligskreds bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der har truffet den endelige beslutning.
Skrivebordsarbejdet kan begynde i 2026, og hele motorvejen kan stå klar til trafikanterne i 2032.
Dermed kommer der for alvor gang i den midtjyske motorvej, der i vidt omfang skal aflaste rute 13 på langs af Jylland. En kortere strækning mellem Give og Billund er tidligere besluttet og ventes ligeledes klar i 2032.
Vest om Viborg er billigst og får mindst trafik
Begge etaper havde fået penge i Infrastrukturplan 2035. Derimod er der ikke penge til de øvrige delstrækninger på hele ruten mellem Hobro og Haderslev i aftalen før en gang efter 2035.
Den nye strækning rundt om Viborg strækker sig fra lidt nord for Viborg til lidt vest for Silkeborg. Den vestlige linjeføring er den billigste, men ventes også at få mindst trafik og har samlet set den dårligste samlede samfundsøkonomi.
På en ny motorvej vest om Viborg vil der ifølge beregningerne køre 10.000-12.000 køretøjer i døgnet i 2024, mens en østlig løsning ville have fået 13.000-16.000 køretøjer.
Mindre hård ved naturen
Dermed giver den valgte løsning en mindre aflastning af Østjyske Motorvej, men kan potentielt stimulere erhvervsudviklingen i det vestlige Jylland mere.
Til gengæld betyder den vestlige linjeføring generelt et mindre indgreb i unik natur, bl.a. fordi der øst for den jyske højderyg er store dale og åer. Der er også færre boliger, der belastes af mere støj.
Den nye motorvej får fem tilslutningsanlæg og føres over fem dalbroer med en samlet længde på 750 m, og der anlægges otte større dyrepassager.
Pris: 5,1 mia. kr. - med besparelser
Budgettet for de 43,6 km ny motorvej er 5,1 mia. kr. i 2025-priser.
For at få økonomien til at hænge sammen har Vejdirektoratet måtte skære i det oprindelige forslag, og det er det reducerede projekt, der nu er vedtaget.
Det betyder bl.a., at et planlagt rasteanlæg udgår, vejen bygges smallere, 18 dyrepassager til mellemstore pattedyr udgår, og 26 paddepassager udgår og erstattes af flere søer. Desuden reduceres længden på fire landskabsbroer og erstattes af dæmninger. En landskabsbro udgår og erstattes af to paddepassager.
Rastepladserne kan i princippet komme tilbage i projektet, vurderer Transportministeriet, hvis forligspartierne finder f.eks. puljepenge senere.
Desuden er vejen forkortet godt to km i den nordlige ende, hvilket ifølge Transportministeriet giver god mening af hensyn til, når vejen engang skal forlænges nordpå. Den linjeføring er ikke fastlagt.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.
