Om jobbet
Du bliver en vigtig del af vores brand- og digitale afdeling og vil sammen med teamet arbejde på at omsætte konceptudvikling og prototyper til interaktionsdesign, der understøtter de mange nye og eksisterende tiltag vi arbejder med hos fdm.dk.
Din hverdag vil bl.a byde på:
- Videreudvikling af fdm.dk’s visuelle udtryk og aktivering af brandet på tværs af digitale platforme
- Udarbejdelse af nye UI-assets til vores designsystem
- Arbejde med motion design, ikoner, styling og andre visuelle virkemidler
- Analyse af systemer, flows- og brugerrejser
- Afholdelse af workshops, præsentation og co-creation med teamet
- Samarbejde med mange interessenter hos FDM; Marketing, Kommunikation, Medlemsservice, Forretningsområder, IT m.fl.
- Udarbejde kravspecifikationer og dokumentation sammen med produktejere og udviklingsteams
Om dig
Vi forestiller os, at du har mere end 3 års erfaring som Digital / UI Designer, og at du har arbejdet med branding, konceptuelt design, interaktionsdesign og udvikling af designsystemer og derfor kan begrunde dine designvalg og sætte retningen for design.
Derudover ser vi meget gerne, at du:
- Er hjemmevant i Figma og Adobe Creative Suite.
- Gerne har erfaring med motion design – fx Animate eller After Effects.
- Kan arbejde med behovsafdækning, trafikanalyser og brugerrejser
- Har lyst til at afprøve ny teknologi og interaktionsformer
- Har kendskab til designsprints og agile udviklingsforløb
Du trives i rollen, hvis du er…
- God til at samarbejde – men kan også køre selvstændige opgaver
- Kreativ, nysgerrig og fuld af idéer
- Opmærksom på detaljer uden at miste det store overblik
- Åben for at lære nyt og prøve nye ting af
Om teamet
Du bliver en del af en nyere afdeling, der har til formål at styrke FDM’s brand gennem øget tilstedeværelse og relevans. Afdelingen består af syv kolleger, der favner UX, digital og grafisk design og produktion, samt markedsføring og branding. Afdelingen er ansvarlig for FDM's visuelle identitet på tværs af kanaler, hvor der især arbejdes på et nyt, revitaliseret website som du også vil blive en del af.
Vi tilbyder
I FDM bliver du en del af et stærkt og meget forskelligartet fagligt miljø, som spænder over jurister, journalister, lobbyister, rejsespecialister, kundeservicemedarbejdere, teknikere og mekanikere for ikke at nævne de kommercielle roller og klassiske stabsfunktioner. Fælles for os alle er, at vi er drevet af hele tiden at blive bedre og brænder for at yde det bedste for vores medlemmer. Tonen er uformel og humøret som regel højt.
Som arbejdsplads vægter vi fleksibilitet og trivsel højt, og der er mulighed for både at tilgodese arbejds- og familieliv. Vi tilbyder en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, inklusiv pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM. Derudover har du mulighed for at melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder medarbejderarrangementer, spiller fodbold, og som giver adgang til vores motionsrum.
Vi holder til i moderne, nyrenoverede lokaler tæt på Lyngbys centrum, hvor vi i lyse, åbne kontorer hver dag nyder godt af bl.a. kvalitetskaffe, og vores køkken, der sørger for varieret mad til frokost.
Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads
Læs mere: Om de sociale aktiviteter i FDM
Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse d. 1. november 2025 eller hurtigst muligt herefter. Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Chef for Brand Management, FDM.dk & apps, Christina Juul Bladt på mail: chjb@fdm.dk eller tlf. +45 40 40 37 07
Vi behandler ansøgningerne løbende, så vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.
Læs mere: Sådan er ansættelsesprocessen
Om os
FDM er en erhvervsdrivende medlemsforening og den primære interesseorganisation for danske bilister. Som privat, uafhængig forening er FDM en hovedaktør på det trafikpolitiske område og dertil Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation med over 284.000 husstande som medlemmer. FDM har siden grundlæggelsen i 1909 opbygget en dominerende position i markedet og anses for en autoritet i relation til debatten om forbruger- og trafikpolitiske forhold.
Som erhvervsdrivende medlemsforening med en omsætning på +700 mio. kr tilbyder FDM også et omfattende medlemsprogram. FDMs portefølje af produkter inkluderer bl.a. juridisk og teknisk rådgivning, Motor (Danmarks største bilmagasin med 398.000 læsere), vejhjælp, FDM forsikringer i samarbejde med Tryg, FDM travel, FDM test og bilsyn, strøm og ladeløsninger og køretekniske kurser på foreningens to køretekniske anlæg, FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen. FDM har hovedsæde i Lyngby og beskæftiger 350 medarbejdere fordelt på 30 adresser i Danmark.
Læs mere: Om job og karriere i FDM