Vi er, i FDM Travel, på en spændende rejse, hvor vi ønsker at øge vores online performance og styrke vores e-commerce tilstedeværelse. Som E-commerce og Performance Specialist vil du spille en central rolle i at drive væksten af vores online forretning ved at analysere, planlægge og implementere performance kampagner, samt optimere kundeoplevelsen på vores platforme.
Som vores nye E-commerce & Performance Specialist bliver du en del af Produkt & Marketing Teamet, hvor vi er et engageret team på 10 personer. Vi deler en fælles passion for rejser og en lyst til at udforske verden. Hos os får du frihed under ansvar og bliver en del af en uformel atmosfære, hvor samarbejde og kreativitet er i højsædet.
Om Jobbet
Som E-commerce & Performance Specialist bliver dine primære opgaver, at:
- Overvåge og optimere vores e-commerce og købsflow for at sikre en optimal brugeroplevelse.
- Udvikle, implementere og optimere digitale kampagner (SEM, SoMe, Display, Affiliate) med fokus på konverteringer og ROI.
- Arbejde med CRO for at forbedre brugeroplevelsen og øge konverteringsrater.
- Rapportere og analysere nøgleindikatorer (KPI’er) for at optimere performance og identificere vækstmuligheder.
- Samarbejde med marketing, salg, product og tech teams for en helhedsorienteret tilgang til e-commerce og performance marketing.
- Eksperimentere med nye værktøjer og teknologier for at forbedre kampagner og brugeroplevelser.
Om dig
Vi søger en E-commerce og Performance Specialist, der er data-drevet og analytisk med en stærk evne til at opnå resultater gennem daglig optimering og projektarbejde. Vi ser ideelt set at du tidligere har haft ansvaret for en rådgivningsbaseret hjemmeside eller konfigurator webshop (højkompleksitetsprodukter). Som person er du proaktiv og initiativrig, med en skarp sans for at identificere muligheder og implementere løsninger, der skaber værdi. Samtidig har du gode samarbejdsevner og kan trives i både team-orienterede og selvstændige arbejdsopgaver. Du har en solid teknisk forståelse og lærer hurtigt nye værktøjer. Du er fleksibel og tilpasningsdygtig, og du evner at balancere flere projekter og deadlines uden at miste overblikket. Erfaring med rejsebranchen eller lignende stilling er et plus, men ikke nødvendigt.
Vi forestiller os derudover, at du har:
- Erfaring med e-commerce, CMS systemer (vi bruger Drupal), performance marketing og konverteringsoptimering.
- Erfaring med HTML, CSS og/eller gerne grundlæggende PHP eller Javascript til at foretage mindre justeringer direkte i vores CMS platform.
- Stor erfaring med SEO, SEM og andre lead kanaler
- Stærke analytiske færdigheder og erfaring med Google Analytics, SEMRUSH, Hotjar, MS Dynamics eller lignende.
- Erfaring med A/B testning, growth hacking, AI og optimering af konverteringer. Brugen af ChatGPT og AI værktøjer er din bedste sparringspartner i det daglige arbejde.
- Snakker og skriver flydende dansk
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et job i et spændende og uformelt arbejdsmiljø med store frihedsgrader. Du vil få en leder, som er parat til at give dig masser af ansvar, og du vil være en del af et team med fokus på at spille både hinanden og organisationen god.
Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.
Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.
Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.
Vi holder til tæt på Lyngby centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret og sund mad til frokost, ligesom du kan købe morgenmad til en god pris.
Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads
Læs mere: Om de sociale aktiviteter i FDM
Ansøgningsprocessen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 7. november 2024. Samtaler vil blive afholdt i uge 46-48, med opstart d. 1/1 2025. Du ansøger via vores digitale rekrutteringsportal, som du finder et link til her på siden.
Har du spørgsmål til jobbet, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Koncept- og markedschef Frederik Øhrgaard på fro@fdm-travel.dk
Læs mere: Sådan er ansættelsesprocessen
Læs mere: Sådan tager vi mod nye kolleger
Om os
Vi er genvejen til dit næste kør-selv-eventyr.
Hos FDM Travel skræddersyr vi din unikke kør-selv-ferie med vores erfarne rejsespecialisters store viden og kompetente rådgivning. Vi tager altid udgangspunkt i dine ideer og personlige ønsker – også når de går uden om de slagne turistveje. Som Danmarks største rejsebureau med speciale i kør-selv-ferier og roadtrips har vi i mere end 100 år hjulpet danskerne med at forvandle rejsedrømme til uforglemmelige eventyr. Læs mere om FDM Travel på www.fdm-travel.dk
Læs mere om job, ansættelsesproces og arbejdsliv i FDM travel: https://www.fdm-travel.dk/job-og-arbejdsliv-i-fdm-travel